Når selvmord bruges som virkemiddel i bøger eller film bliver metoden ofte et glas piller. Nemt og hurtigt med en dødelig dosis. Virkningen er at falde i søvn og dø, eller i en fart blive kørt til udpumpning. Det er blevet en kliché i den grad, at et trist ansigt sammen med et pilleglas er nok til at publikum er helt med på hvad der menes. Et kik tilbage i virkelighedens tid viser mange dødsfald efter denne skabelon, også blandt kendte. Og mange mislykkede selvmordsforsøg. Alt for mange tænker ikke over hvilke piller der skal til, og skader sig selv gennem noget der "kun" giver skader, eller måske en lidelsesfuld død.
Judy Garland døde af Seconal efter flere
selvmordsforsøg. Men hendes overdosis
blev kaldt for et utilsigtet uheld. Hmmm.
Nutiden viser at klichéen afspejler sig i virkeligheden. Folk der tænker på at dø, hvad grunden så end måtte være, taler ofte om "et glas sovepiller". Det ses også at en del gør alvor af det, uden nærmere vejledning. Men de dør normalt ikke af det. Normal sovemedicin egner sig ikke længere til selvmord. Fakta er at de
kan være livsfarlige i overdosis og kombination med anden medicin (eller alkohol), men er helt uegnede for en som vil købe en nogenlunde sikker måde at dø på.
Klichéen viser sig også når nogle (især unge) propper sig med Panodil, og forventer at de falder i søvn og dør. Her er virkeligheden brutal. Hvis lægerne ikke får chancen for hurtig behandling, må der forventes en langsommelig og meget smertefuld død. Uden søvn. Hæslig måde at dø på. Ødelagt lever.
Filmenes sovepiller var typisk
barbiturater, en omfattende gruppe af stoffer som blandt andet blev brugt mod søvnløshed. En stor overdosis var ofte dødeligt. Faktisk bliver et par af de stærkere varianter,
pentobarbital (Nembutal) og
secobarbital (Seconal) nu brugt som en effektiv og smertefri human opskrift til aktiv dødshjælp/eutanasi (egentlig hjælp til selvmord), eller til aflivning af kæledyr. Ellers bliver de kun meget sjældent udleveret på recept. De fleste tilfælde hvor Dignitas i Schweiz sammen med en læge yder hjælp til at udføre selvmord sker netop via pentobarbital som det dødbringende medikament, der giver mulighed for at falde til ro for allersidste gang.
Barbituraterne blev omkring 1970'erne afløst af
benzodiazepiner, der blev markedsført som mindre vanedannende. De er nu klassificerede som stærkt vanedannende. Til indsovning bliver de nu igen afløst af en nyere gruppe stoffer, som atter engang bliver markedsført som mindre vanedannende. Men de har samme måde at virke på, samme påvirkning af nervesystemet, og tilsvarende risiko for afhængighed.
Populært kaldet
Z-drugs - midler på basis af
Zolpidem (fx Stilnoct, Stilnox, Sonata, Ambien og Lunata),
Zopiclone (fx Imovane, Imozop og Lunesta) eller
Zaleplon (Sonata og Starnoc). Disse er nu de hyppigst udskrevne sovemidler, men altså helt uegnede til selvmord. Til gengæld er psykiske problemer (nogen gange med selvmord) blandt de rapporterede bivirkninger.
Kun egnede til brug i ret kort tid, se fx
Misbruger på lægerecept.
Link virker ikke længere, men teksten kan findes via The Wayback Machine: Misbruger på lægerecept. (Svartid på 20-30 sekunder).
Jeg skal ikke nyde noget!
En del af grunden til at jeg skrev dette blog indlæg er at mine statistikker viser en del læsere via søgninger på noget med sovepiller og selvmord. Altså er der interesse for emnet. Værsgo'
Nyere opslag
Opslag
