Frants Henningsen: Landskab i gråvejr (~1886?)
Viser opslag med etiketten Frants Henningsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frants Henningsen. Vis alle opslag
tirsdag den 14. september 2021
Niels Skovgaard: Den døde ask
Frants Henningsen: En begravelse
Maja Lisa Engelhardt: Gravhøj
Martinus Rørbye: En rejsendeonsdag den 30. september 2015
mandag den 13. oktober 2014
Frants Henningsen: En helt fra 1864
En helt fra 64, af Frants Henningsen (1901)
Et udpræget nationalromatisk maleri er denne tragiske hyldest til en dansk krigshelt fra nederlaget i 1864. Frants Hennigsen malede i 1901 en enlig soldat i kamp med en gruppe fjender, en af disse soldater er nedlagt. Selv har den modige soldat tabt hjelmen, og snart slaget. Mens han gør klar til kamp mod rytterne med sabel, hvoraf en er i galop, sniger en fjende mere sig udenom til højre i billedet. Med en pistol klar til skud kan den tyske soldat sikkert snart overrumple den ensomme tapre landsoldat.
Min fortolkning må være at se det som et klart symbol på det danske nederlag i den anden Slesvigske krig, hvor en afgørende svaghed for de danske soldater netop var mangelen på moderne skydevåben. Repeter-geværer med hurtige skud havde reelt gjort den gamle krigskunst med rytteri og sabler til en fortidig anakronisme. Måske ville de have kaldt de effektive skydevåben for en fej måde at kæmpe på, men sådan "analyse" hjælper jo ikke den som taber kampen. Taber krigen.
Maleriet kan, også dengang, siges at hænge fast i fortidens idealer om "ædle soldater" i en kamp, hvor det ikke var nemt at nedlægge en dygtig soldat. En enkelt pistol er langt fra et billede på hvordan kampen om Slesvig blev tabt. Mange steder i Europa fortsatte soldater dog med at hænge fast i fortiden, indtil den første verdenskrig, med endnu mere effektive våben til nedslagtning af soldater.
Inspirationen til motivet er en bestilling fra brygger J.C. Jacobsen, hvor billedet viser Niels Kjeldsen, "dragon Ullerup", i kamp med en preussisk patrulje ved Blaakjær Skov nord for Kolding. Med sabel har han nedlagt en af de preussiske husarer, da han bliver dræbt med skud i et nedrigt baghold. Episoden fra den 28. februar 1864 fik næsten mytens karakter, og ved hans mindesten dvælede man i ærbødighed mange årtier efter.
Det var dog samtidig en kontroversiel myte, hvor der rejstes alvorlig tvivl om fremstillingens realisme. Måske blev han i stedet skudt under flugt, men det passede jo ikke til de nationalistiske kredses ønske om hvad historien skulle være.
- JDR historie: 1864 Niels Kjeldsen - en omstridt helt
- Politiken: 1864 i kunsten: Fra militære nederlag til kunstneriske sejre
mandag den 30. april 2012
Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden
Et kendt maleri af Frants Henningsen er det store billede "Forladt, dog ej af venner i nøden" (1888), der hænger på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Med en højde på ca. 189 cm, er oliemaleriet fra det moderne gennembrud i næsten naturlig størrelse, og en stærk præsentation af en fattig enlig mor med to børn. Som socialrealistisk maleri mindede det borgerskabet om de ringe vilkår på bunden af samfundet.
En ugift mor, med "horeunger" født udenfor ægteskab blev ellers stigmatiseret og foragtet som en ussel synder. Og nu valgte en kendt maler hende som motiv, uden at pakke det ind i et eventyr om "de lykkelige fattige". Hun behøver støtte, men er forladt. Et opstillet billede, med et meget konkret budskab. Det inviterer til kritisk analyse, for datidens velbjergede tilskuer.
Det handler ikke blot om at have få penge og laset tøj, men om liv og død. Moderen har næppe mulighed for at give sine børn gode vilkår, med et varmt og trygt hjem. Der er stor risiko for hyppige dødsårsager som lungebetændelse eller tuberkulose. Både kvinden og det største af børnene kikker direkte ud på tilskueren. Hvorfor har du forladt mig? Hjælp mig? Respekter mig? Der er dog en lysstråle i det mørke billede. Kan nogen give hende menneskeværdige livsvilkår?
Jeg fandt også en skitse til billedet, der fremhæver hvordan Frants Henningsen arbejdede med motivet, og hvad han lægger vægt på. På skitsen kikker moderen blot trist og sørgmodigt ud i luften, mens drengen er den som der er øjenkontakt med. Lyset blev ændret fra at være fladt til at fremhæve lys og mørke. En ring på væggen blev også tilføjet, og må være symbol på noget. En tolkning kunne være at hun står et sted som handler om hårdt arbejde, måske ved stalden, men hun må jo også tage sig af børnene. Eller måske som symbol på tomhed, at hun ikke har ring som tegn på tilknytning til en partner.
Måske skal den stående dreng ikke fortolkes som en søn, men som en ven i nøden. Hendes eneste støtte. Han gør hvad han kan.
Et par år tidligere havde Frants Henningsens bror, Erik Henningsen, malet billedet "Summum jus, summa injuria - Barnemordet", der også tager afsæt i en håbløs situation for en enlig og desperat mor.
- Danmarkshistorien.dk:
Forladt. Dog ej af Venner i Nøden. - Museum Tusculanums Forlag, Nina Javette Koefoed:
Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
Opslag
