Den døde mor, Edvard Munch, 1899-1900
Billederne af den norske ekspressionistiske maler Edvard Munch er ofte centreret omkring de store følelser, og hans egne livserfaringer. Maleriet her, "Den døde mor" kan nærmest fortolkes som en børneudgave af "Skriget". Den lille pige står i en lignende positur, med hænderne for ørerne og vidt opspærrede øjne. Hendes mors død er en voldsom eksistentiel krise, som hun selv må finde ud af at klare. Hendes skrig når ikke ud ad munden.
En tidligere udgave af samme motiv, "Den døde mor og barnet", viser ensomheden endnu kraftigere, gennem at afbilde de voksne i baggrunden, mens de andægtigt trisser rundt i deres egen indadvendte sorg. Barnet tager ingen sig af, nu skal hun på én gang være voksen. På billedet er pigen alene om den røde farve, der på billeder ofte er et symbol for stærke følelser.
Den døde mor og barnet, Edvard Munch, 1897-99
Edvard Munch raderede også en udgave hvor den lille pige skriger sin smerte ud, og ikke længere må holde sig for ørerne. Ikke længere fortrænger traumet. Igen skal der ikke megen analyse til for at se den klare parallel til "Skriget".
Den døde mor, Edvard Munch, 1901
Fra sin barndom havde Edvard Munch selv så rigelig erfaring med dødsfald. Hans mor døde i 1868 fra sin 5-årige søn, og hans 3 mindre søskende, samt hans storesøster der også døde af tuberkulose, 9 år senere. Sammen med hans egne sygdomme og dødsangst var dette med til at præge ham, i høj grad også som kunstner.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar