Logo sommerfugl
Viser opslag med etiketten benzo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten benzo. Vis alle opslag

fredag den 26. juni 2009

Michael Jackson: Have you seen my Childhood?

Michael Jackson 2002

The king of pop is dead. Michael Jackson er død. Dødsattesten kan først skrives efter obduktionen, men det forekommer mest sandsynligt med den umiddelbare forklaring, en hærget og svækket mand fik hjertestop. Men det kan også kaldes for en slags selvmord. Ikke at jeg tror at han tog sit eget liv i går.

Han var en meget ensom mand, kunne næsten kun tale med børn. Var selv et stort barn. Men samtidig en voksen mand, der kæmpede for at være noget andet end han var. Lod plastikkirurger ødelægge sit ansigt mere og mere. Indrettede sig en kæmpestor legestue, Neverland. Var omgivet af rådgivere, der næppe kan siges at have gavnet ham. Hans liv og helbred faldt mere og mere fra hinanden. Gjorde meget for at gøre noget godt for børn. Andre børn end lige sig selv.

Michael Jackson fik nærmest ingen barndom. Jehovas Vidner doktriner, hård disciplin og mishandling. Fysisk og psykisk. Faderen udviklede børnene til et band, som Michael som 5-årig blev en vigtig del af. Der skulle øves og optrædes. Meget. Faderen havde en rem i hånden, til brug hvis nogen lavde en fejl. De blev kørt hårdt, og havde succes. Det blev det som verden handlede om. Mange år fremover, hvor han fik enorm succes. Popmusikken havde været et helt andet sted uden ham, hans stemme, rytme og moonwalk.

I et interview henviste den voksne Michael Jackson til sangen Childhood som det mest selvbiografiske han havde lavet.

Michael Jackson som barn

Have you seen my Childhood?
I'm searching for the world that I come from
'Cause I've been looking around
In the lost and found of my heart
No one understands me
They view it as such strange eccentricities
'Cause I keep kidding around
Like a child, but pardon me

People say I'm not okay
'Cause I love such elementary things
It's been my fate to compensate
for the Childhood ... I've never known

Have you seen my Childhood?
I'm searching for that wonder in my youth
Like pirates and adventurous dreams
Of conquest and kings on the throne
Before you judge me
Try hard to love me

Look within your heart - then ask
Have you seen my Childhood?

Selvportræt, tegning af Michael Jackson - 'Have you seen my Childhood?'
Michael Jackson selvportræt, tegning

People say I'm strange that way
'Cause I love such elementary things
It's been my fate to compensate
for the Childhood ... I've never known
Have you seen my Childhood?
I'm searching for that wonder in my youth
Like fantastical stories to share
The dreams I would dare, watch me fly
Before you judge me
Try hard to love me
The painful youth I've had
Have you seen my Childhood?
Tekst og musik: Michael Jackson




Politiken:

Michael Jackson som barn


fredag den 27. marts 2009

Gamle narkomaner?

Gammel narkoman
"There’s no such thing as an old junkie"

Billedet her er fra en engelsk kampagne for en social hjælpeorganisation, Focus12. En slagkraftig illustration til et budskab om at der ikke findes gamle narkomaner. Det passer godt til en virkelighed hvor narkomaner går socialt, sundhedsmæssigt og menneskeligt i hundene. Til en fokus på støtte til at få et bedre liv.

Der er dog et mindre problem med kampagnen. Påstanden om at der ikke findes gamle junkies er ikke korrekt. Her tænker jeg ikke primært på de atypiske tilfælde med narkomaner, der har ressourcer til ikke at gå i hundene. Med penge til at holde sammen på livet, kan det stadig godt lade sig gøre at leve længe.

En betydeligt større gruppe er narkomaner på recept. Det er ikke ligefrem nogen sjældenhed at gamle mennesker får udskrevet betydelige mængder piller. Deriblandt psykofarmaka med heftige bivirkninger. Midler der forkorter livet. Midler hvor jævnligt øgede doseringer mest har til formål at dulme et nervesystem der køres ned af medicineringen. Midler som læger lader sig nøde til at udskrive uden konkret medicinsk indikation, for at gøre urolige gamle sløve og apatiske. Det er billigere.

Gamle narkomaner.


søndag den 7. december 2008

Dødsens kold tyrker fra Alprazolam

Sean Levert
R&B sangeren Sean Levert fra Ohio (med en fortid i bandet LeVert) var langt bagud med børnebidrag til sine 3 børn og deres 2 mødre. Derfor blev han idømt 22 måneders fængsel. Afsoningen startede den 24. marts 2008 i Cuyahoga County Jail, Cleveland.

Med sig havde han en portion Xanax (Alprazolam), og recepten på dem. 2 milligram 3 gange om dagen. Han gjorde opmærsom på at han havde brug for disse piller, der var udskrevet mod angst. De blev beslaglagt, og han fik en madras på gulvet i en allerede optaget enecelle.

De næste 6 dage gik med søvnløshed, og stigende symptomer på stærk angst. Han fik ikke noget ud af at bede om sin medicin, og begyndte at høre stemmer. En sygeplejerske gjorde ikke noget. Han kunne ikke få af pillerne før en læge havde undersøgt ham 14 dage efter indsættelsen. Med panikangst blev han flyttet til en psykiatrisk fængselsafdeling, hvor den brutale "afvænning" fra Xanax'en fortsatte. Med hallucinationer og vrangforestillinger travede han råbende rundt i cellen. Angstpræget.

Da han "uden grund" hamrede på celledøren, blev han fikseret og filmet mens han i flere minutter skreg "nej, nej, nej" med besværet åndedræt. Han havde aldrig angrebet nogen. En sygeplejerske sikrede sig at remmene ikke snærede, og ville ikke uden videre give Sean den medicin som en telefonisk konsulteret psykiater foreskrev. Mens hun (sammen med en leder) beroligede Seans mor i telefonen, blev han tavs. Helt tavs. Åndede ikke. Hjertet gik i stå på vej til hospitalet, hvor de heller ikke kunne "genoplive" ham.

Sean Levert

Den officielle dødsårsag blev opgjort som komplikationer af betændelses-sygdommen sarkoidose (Morbus Boeck), diabetes, højt blodtryk, hjertesygdom og Xanax-seponeringen. "Naturlige årsager". Vrøvl. Hvis han fysisk havde været robust havde han formodentlig overlevet de meget voldsomme symtomer som kold tyrker ved en benzodiazepin afhængighed kan forventes at give.

Det er medikamenter som indebærer meget stor risiko for "tilvænning", og altså voldsomme abstinenser ved pludseligt stop. En igen og igen understreget regel er at nedtrapning fra benzodiazepiner skal foregå ganske langsomt, måske hen over mange måneder. Aldrig pludseligt, eller bare hurtigt. Det beskrives som groft uansvarligt, og kan gøre processen pinefuld. Sagen med Sean Levert viser kun alt for tydeligt hvorfor.

Han fik en, ganske bogstaveligt, skrækindjagende død.

En del af billedet er at Alprazolam (handelsnavne som Xanax, Alprox og Tafil) er et af de mere hurtigtvirkende benzodiazepiner, og derfor også mest "effektivt" afhængigheds skabende. Nogenlunde sikker brug af det er i kun ganske kort tid. Sean Levert havde fået stoffet i mindst adskillige måneder, og den relativt høje dosis var sandsynligvis blevet trappet op efterhånden som hans nervesystem søgte at kompensere for den udefra kommende "forstyrrelse".

I need a Xanax

Afhængighed af Xanax er et så stort problem, at der er et stort sort marked, med ulovlig handel med stoffet. Og pres på læger for at udskrive dette og lignende "legale narkotika". Men altså ikke noget som de afhængige nødvendigvis tager "for sjov".

Før afhængigheden indtræder er midlet ganske effektivt beroligende, og kan derfor føles som et vidundermiddel. En psykisk afhængighed oveni den fysiske. En del af afhængigheden er øget angst, og derfor øget pillebrug for at få ro. En ond spiral.

Sean Levert troede sikkert ikke at han var medicinmisbruger. Men det var han. På recept.

Det er desværre også værd at bemærke at han var sort. Det viser sig at sorte af både fængsler og hospitaler bliver behandlet dårligere end hvide. Det skulle ikke undre mig om han snarere var blevet taget seriøst hvis han var hvid.

Sean Levert betaler aldrig sit børnebidrag.

Sean Levert

Cleveland Plain Dealer:


onsdag den 29. oktober 2008

Sovepiller som selvmordsmetode

Når selvmord bruges som virkemiddel i bøger eller film bliver metoden ofte et glas piller. Nemt og hurtigt med en dødelig dosis. Virkningen er at falde i søvn og dø, eller i en fart blive kørt til udpumpning. Det er blevet en kliché i den grad, at et trist ansigt sammen med et pilleglas er nok til at publikum er helt med på hvad der menes. Et kik tilbage i virkelighedens tid viser mange dødsfald efter denne skabelon, også blandt kendte. Og mange mislykkede selvmordsforsøg. Alt for mange tænker ikke over hvilke piller der skal til, og skader sig selv gennem noget der "kun" giver skader, eller måske en lidelsesfuld død.

Judy Garland døde af Seconal efter flere
selvmordsforsøg. Men hendes overdosis
blev kaldt for et utilsigtet uheld. Hmmm.

Nutiden viser at klichéen afspejler sig i virkeligheden. Folk der tænker på at dø, hvad grunden så end måtte være, taler ofte om "et glas sovepiller". Det ses også at en del gør alvor af det, uden nærmere vejledning. Men de dør normalt ikke af det. Normal sovemedicin egner sig ikke længere til selvmord. Fakta er at de kan være livsfarlige i overdosis og kombination med anden medicin (eller alkohol), men er helt uegnede for en som vil købe en nogenlunde sikker måde at dø på.

Klichéen viser sig også når nogle (især unge) propper sig med Panodil, og forventer at de falder i søvn og dør. Her er virkeligheden brutal. Hvis lægerne ikke får chancen for hurtig behandling, må der forventes en langsommelig og meget smertefuld død. Uden søvn. Hæslig måde at dø på. Ødelagt lever.

Filmenes sovepiller var typisk barbiturater, en omfattende gruppe af stoffer som blandt andet blev brugt mod søvnløshed. En stor overdosis var ofte dødeligt. Faktisk bliver et par af de stærkere varianter, pentobarbital (Nembutal) og secobarbital (Seconal) nu brugt som en effektiv og smertefri human opskrift til aktiv dødshjælp/eutanasi (egentlig hjælp til selvmord), eller til aflivning af kæledyr. Ellers bliver de kun meget sjældent udleveret på recept. De fleste tilfælde hvor Dignitas i Schweiz sammen med en læge yder hjælp til at udføre selvmord sker netop via pentobarbital som det dødbringende medikament, der giver mulighed for at falde til ro for allersidste gang.

Barbituraterne blev omkring 1970'erne afløst af benzodiazepiner, der blev markedsført som mindre vanedannende. De er nu klassificerede som stærkt vanedannende. Til indsovning bliver de nu igen afløst af en nyere gruppe stoffer, som atter engang bliver markedsført som mindre vanedannende. Men de har samme måde at virke på, samme påvirkning af nervesystemet, og tilsvarende risiko for afhængighed.

Populært kaldet Z-drugs - midler på basis af Zolpidem (fx Stilnoct, Stilnox, Sonata, Ambien og Lunata), Zopiclone (fx Imovane, Imozop og Lunesta) eller Zaleplon (Sonata og Starnoc). Disse er nu de hyppigst udskrevne sovemidler, men altså helt uegnede til selvmord. Til gengæld er psykiske problemer (nogen gange med selvmord) blandt de rapporterede bivirkninger.

Kun egnede til brug i ret kort tid, se fx Misbruger på lægerecept. Link virker ikke længere, men teksten kan findes via The Wayback Machine: Misbruger på lægerecept. (Svartid på 20-30 sekunder).

Jeg skal ikke nyde noget!

Pharma Dreams by suzi9mm

En del af grunden til at jeg skrev dette blog indlæg er at mine statistikker viser en del læsere via søgninger på noget med sovepiller og selvmord. Altså er der interesse for emnet. Værsgo'


søndag den 21. september 2008

Hervé Pierras anden død var langsom

Hervé Pierra
Den 30. maj 1998 hængte Hervé Pierra sig. Liget blev kort efter fundet af hans far, brandmanden Paul Pierra. Han fik via kunstigt åndedræt og hjertemassage sin søn "genoplivet". Desværre havde iltmangelen givet svære og uoprettelige hjerneskader. Hervé Pierra var et varmt lig de følgende 8 år, en "grønsag". Coma kalder nogen det, selv om det ord dækker over mange og meget forskellige ting.

Hervé var indtil sit selvmord under behandling for skizofreni. Blandt medicinens virkinger var at han blev impotent. Dette har næppe været uproblematisk for en 28-årig mand. Oveni alt det andet, altså.

Den 22. april 2005 blev Leonetti-loven vedtaget. Den giver patienter lov til at sige nej til behandling. Hervé var skrumpet 22 cm, og havde liggesår nok til at der var risiko for at der blev behov for amputation. På deres søns vegne bad forældrene lægerne om at afbryde for sonderne med kunstig ernæring. Nej. De kaldte sondemadningen for pleje i stedet for behandling. Efter 14 måneders kamp fik forældrene deres ønske opfyldt.

Paul og Danièle Pierra
De fik en forfærdelig oplevelse. Det tog 6 dage før sønnens krop svigtede på grund af sult og tørst. En del af processen var at der udviklede sig voldsomme kramper. Sengen rystede. Forældrene kunne blot se til. Øjne og kamera. Minderne blev traumatiske.

Det lyder helt, helt forkert, synes jeg. Hvorfor lod lægerne dog de sidste dage blive så skrækindjagende? Det havde været naturligt at give musklerne ro med krampestillende midler, eller en form for bedøvelse. Selv om lægerne ikke var med på at give kroppen lov til at dø, kunne de have sparet den (og især forældrene) for et så voldsomt forløb.

Jeg kommer til at tænke på at en ganske typisk udvikling ved svære hjerneskader er kramper. En rutinemæssig behandling er muskelafslappende midler, der kan holde kroppen i ro. Disse afhængighedsskabende midler ændrer efterhånden nervesystemet, og hurtig afbrydelse af behandlingen kan netop forventes at give voldsomme kramper. For patienter ved bevidsthed kan et nervesystem der går amok give en lang række andre endog særdeles voldsomme symptomer. Disse fakta kan ikke være helt ukendte for læger der arbejder med disse midler.

Jeg kan ikke påstå noget konkret omkring denne sag, men jeg får ganske ubehagelige associationer. I soberhedens navn overlader jeg valget af malende ord til læseren. Der er dog nogle muligheder her.

Den franske debat om aktiv dødshjælp (eutanasi) fik en spand benzin. Den politiske hensigt med Leonetti-loven var at søge at aflive debatten. Gennem en lov som giver lov til at lade en patient dø af sult og tørst, men ikke giver lov til en værdig død. Hykleri.

Moi Hervé Pierra, ayant mis six jours à mourir



Logo sommerfugl