"Rygning kan dræbe" lyder hovedbudskabet i den anti rygnings kampagne, som i nu mange år har forsynet cigaretternes pakker med dette inspirerende budskab. Disse "advarselstekster på tobaksprodukter" findes også i andre udgaver, men de fleste søger at skræmme ved at stille en tidligere død i udsigt. Og det er der jo meget solid statistisk basis for at konkludere; det kræver en tæt røg af fortrængning at komme uden om at rygning er en meget stor risikofaktor for en række alvorlige sygdomme. En række årsager til et kortere liv.
Jeg er egentlig ikke forbavset over at rygere ofte er ligeglade med disse skræmme-budskaber. Det er sket mere end én gang at jeg har hørt talemåden "døden skal jo have en årsag" ytret gennem cigaretrøg. Sådan set er det også meget realistisk ikke at se døden som en skræmmende trussel. Dø skal vi jo alle, og indtil det er lige op over, betyder nogle få år fra eller til egentlig ikke det store.
En som er afhængig af tobak kan føle at det ikke er nogen tiltrækkende tanke at få et længere liv, hvis det skæmmes af længsel efter cigaretterne, og en kamp for ikke at give efter for fristelsen til at starte igen. Livskvalitet er vigtigere end livslængde, og i det lys kan rygning ligefrem komme til at føles som en modig og identitets-skabende aktivitet. Advarslerne kan endda få rygerne til at ryge endnu mere, viser det sig. En skræmmekampagne med hensigten "stop rygning" virker bedst på nogen som allerede er ophørt, og blevet "hellige".
Personligt ryger jeg ikke, og tanken om regelmæssig indånding af sådan koncentreret forurenet luft ligger mig meget, meget fjernt. Jeg har ikke lyst til at blive afhængig. Men det afskrækkende for mig er ikke udsigten til at kunne dø af det. Der er ikke noget skræmmende ved tanken om at være død, men der er risiko for at måden at dø på bliver frygtindgydende forfærdelig.
Her tænker jeg ikke på en hurtig og "nem" død af et hjerteanfald eller slagtilfælde. Sådanne dødsårsager er karakteriseret ved at der ofte går kort tid fra at have det nogenlunde rimeligt til at være død. Selv om tanken om at dø da ikke ligefrem er den sjoveste, vil jeg i det mindste håbe på netop en sådan død.
Hvad jeg til gengæld synes er virkeligt afskrækkende er tanken om en sej og langsommelig død af emfysem/rygerlunger (KOL), kræft her og der i kroppen, eller dårligt helbred de sidste år af livet. Hvis hvert eneste åndedrag bliver til en kamp for livet, kan tiden blive meget, meget lang, og så er det pludseligt helt rimeligt at ønske sig en hurtig død.
Desværre er det ganske almindeligt at rygere får nogle dårlige sidste år. En kraftig motivation til at holde op med at ryge er jo netop ofte en af følgesygdommene, som lungekræft. Men så kan det meget nemt være for sent. Alt for sent. Og aktiv dødshjælp er jo desværre strengt forbudt. Livet bliver, helt bogstaveligt, en skæbne værre end døden.
Hvis jeg var moralist, ville jeg kalde det straffen for at ryge. Men så kynisk er jeg ikke.
- Videnskab.dk:
Kan advarslerne på cigaretpakkerne virke modsat hensigten? - Politiken:
Rygere skal fristes til at skodde smøgerne - Politiken:
Rygere ignorerer tobaksadvarsler
6 comments:
Enig! Iøvrigt har Læge Erik Münster (jeg kan ikke lige finde det) skrevet om, at operationsar heler dårligere hos en ryger. Og der er mange andre gener ved rygning. Erik Münster har skrevt om, at gravide kvinder er mere bange for computerskræmens stråling en de er for tobakkens skadelige virkninger. Det er et paradoks.
Motivationen til rygestop skal komme fra rygeren selv. Positiv opbakning fra omgivelserne kan hjælpe rigtig meget.
På min blog kan du finde links til rygestop. Det ved jeg, at du ved.
Disse links har jeg sendt til to ugeblades lægebrevkasser - når rygestop havde været på tale der.
Til min undren har jeg ingen tilbagemelding fået. De pågældende lægebrevkasser har heller ikke benyttet rygestoplinkene.
Hvis du har lyst til at vise dem på din meget besøgte blog vil jeg synes det er fint. Det kan jo godt være, at der er et menneske derude, som kan bruge dem om ikke i dag så når vedkommende er motiveret.
De absolut venligste hilsner!
Mediernes risiko-fetichisme opildner desværre den udbredte angst for den lidt vage risiko ved dit og dat - dagens modelune for hvad der nu er "farligt". Og der sættes stor fokus på at det "skal undgås", helt uden at fremhæve hvor latterligt lille at risikoen ofte er til de dagligdags dræbere.
Det tillader jo også de bekymrede at fjerne fokus fra risikoen ved deres egne vaner, ved i stedet at projicere nervøsiteten over på de ting som de ikke rigtig har kontrol over. Og her er tobak jo netop et godt eksempel....
Jo, jeg har set dine "links til rygestop", og har hermed linket til dem. Faktisk undrer det mig ikke at ugebladenes lægebrevkasser ikke reagerede på at du sendte dem links.
Deres koncept er at det er "dem selv" der skal stå som den "kloge hjælper", hvor de drysser dagens trend i forslag ud, og de bryder sig bestemt ikke om at sende læsere over på andre sider. De kunne jo risikere at få fokus på at verden er noget mere kompliceret end at det handler om at fange "redningen" i læserbrevkasser.
Men jeg tror jo så også at rygere generelt er yderst trænede i at deres blik bliver tåget hvis der viser sig noget ubekvemt lige foran næsen på dem. Uf da. Så hellere gribe til en læserbrevskribent der kan bestyrke dem i at det ikke er deres eget ansvar hvordan de lever....
Det med ugebladenes manglende reaktion havde jeg slet ikke tænkt på. Det har du da helt ret i.
Tak for linkning. Håber der er en eller anden der kan få gavn af dem.
Tak for i dag:-)
Hej,
Er det her et selvmordsforum?
Men hvis det er søger jeg hjælp til at begå selvmord med hængning, da det nok er den nemmeste måde at begå selvmord på i Danmark.
Jeg havde foretrukket en pistol, men de er svære at skaffe.
Tænkte på at kravle op i et træ og springe ud, så går jeg ud fra at man brækker nakken og at det går hurtigt så man ikke bliver kvalt og lider.
Er der nogen der har de samme tanker eller gode ideer til Hængning?
Hilsen Casper.
Rygestop skal jo starte med motivationen, som du selv er inde på. Ikke at jeg regner med det, men hvis det skulle ske at mine skriverier her har været dråben, gør det jo ikke noget at der er links i nærheden :-)
Godnat!
Selvmordsforum er nu ikke hvad jeg driver her. Jeg har valgt at lade emnet selvmord være en stor del af mit blog-projekt her. Derfor er jeg også åben for at komme ind på selvmordsmetoder, men uden at jeg gør det til et tema med helt konkrete vejledninger.
Hængning er en "populær" selvmordsmetode, så det kan jo lade sig gøre på den måde. Men du skal passe på med at gå ud fra at det går nemt og hurtigt. Så vidt jeg ved er der netop mange der får en langsommelig død ved kvælning. Altså nogen som ikke meget konkret har sat sig ind i "mekanikken" med højde, knuder og placering af rebet.
Husk forresten at mange der overlever et selvmordsforsøg fortæller om at de fortrød lige da de sprang, eller hvad nu det afgørende trin var. Og prøv at forestille dig at du hænger i et træ, ved at blive kvalt, og har fortrudt. Men du har ikke kræfter til at trække dig selv op igen, og kan bare hænge og sprælle mens det ikke kan lykkedes at komme ud af løkken igen.
Hyggelig tanke, synes du ikke?
Min pointe er at det med at afbryde sit eget liv er noget som kræver omhyggelig planlægning og forberedelser - og du bør kunne snakke med andre om problemerne. Det kunne jo være at det alligevel lykkedes at finde en bedre måde at tackle problemerne på.
For mig at se kan selvmord være rationelt, hvis det for alvor kan kaldes for "selvadministreret aktiv dødshjælp", i modsætning til at være en krisereaktion. I den sammenhænge kan jeg anbefale bogen "Final Exit" (dansk oversættelse "Sidste udvej") af Derek Humphry.
Hængning er ikke blandt de metoder han foreslår, det er en for problematisk metode.
Send en kommentar