Om Lidt
Om lidt blir her stille
om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville
fik du hørt din melodi?
Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt.
Går i stå på sin line
i et sanseløst sekund.
Om lidt, om lidt er vi borte
vi ses måske igen.
om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville
fik du hørt din melodi?
Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt.
Går i stå på sin line
i et sanseløst sekund.
Om lidt, om lidt er vi borte
vi ses måske igen.
Tekst og musik: Kim Larsen - Leif Petersen
The Tightrope Walker by Jean-Louis Forain (1885)
YouTube: Kim Larsen & Gasolin - Om lidt
Nyere opslag
Opslag
7 comments:
Smuk tekst, har altid skruet op for den i radioen! Har oplevet Larsen live engang i Auning hvor han afsluttede koncerten med den sang:)Det er mange år siden, men jeg husker koncerten som var det igår! Larsen fik salen til at boble i mange sanseløse sekunder:)Forstår ikke at man kan opponere imod den til begravelser:-( Et liv er vel netop de sanseløse sekunder....
Men ok, hvis kirken kun råder over et pibeorgel!?!
MVh Peter
Og især de sanseløse sekunder før noget er forbi. Det være sig en koncert eller et liv.
Så jeg er helt enig i at den passer godt til en begravelse, som en slags påmindelse om at vi skal leve livet mens vi har det.
Jeg har set et eksempel på kirkelig opposition mod at spille sangen ved begravelser, fordi den ikke hylder kirkens eventyrfortælling om "det evige liv" - altså at mennesket skulle få håb og trøst fra en forestilling om at der starter noget nyt og meget bedre efter døden.
Håb og trøst skulle snarere komme af at mindes hvordan den afdøde levede et godt liv, mens det varede.
En dygtig organist kan forresten udnytte orglet til mere moderne stilarter end den salmesang, som var moderne musik for meget lang tid siden :-)
Der er linedanseren jo helt på sin plads:) Enhver kan mærke suset igennem teltet: Hun falder vel ikke ned og dør!?!!
I min romantiske forestilling bliver hun dog klappet ud, ligemeget hvad:-) Hvis hun har holdt balancen et helt liv kan et sidste fejltrin ikke ødelægge billedet. Men jeg kan nu også godt li' linedansere, og fejltrin forbinder jeg med dansegulvet, hvor de nok kan være smertefulde, men sjældent får den store konsekvens:-)
Har endnu til gode at nyde orgelmusik! På samme måde som min smagssans har det skidt med artiskokken! Men sanser modnes jo med alderen, så jeg glæder mig bare:-)
Mvh Peter
Linedanseren falder ikke ned, men hun bliver netop klappet ud af forestillingen.
Her hører det med i "regnskabet" at Storm P bruger linedanserens tur hen ad linen som symbol på livet, fra vugge til grav, og har møntet aforismen "Livet er en Cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og gaar ud". Og her er det jo at publikum klapper, og mindes den gode forestilling.
Linen ser jeg ikke som symbol på noget farligt, mere på at livet også kan udfolde sig "underholdende" indenfor smalle rammer. Og som symbol på at publikum, andre mennesker, er en vigtig del af livets cirkusforestilling.
Fejltrin, og muligheden herfor, er vigtigt i at gøre det til en spændende optræden, i stedet for at begrænse sig til det sikreste.....
YouTube indeholder (selvfølgelig) en del nogenlunde moderne musik udsat for pibeorgel. Men jeg er (u)heldigvis så umusikalsk at jeg vil afholde mig fra at bedømme.
Jeg kommer til at tænke på Peter Bastian, der har musik som en vigtig del af sit liv. Selv om han kommer mest fra klassisk og kompositionsmusik, værdsætter han mange andre former for musik, så længe musikeren "gør det ordentligt". Også selv om han nogen gange har måttet anstrenge sig for at dekode "sproget" i en anderledes slags musik.
Ja, man skal være villig til at begå fejltrin i tilværelsen, men jeg gyser altså også lidt når jeg ser en linedanser. Men jeg er vist også en kylling af natur. Faktisk forbinder jeg mest risikovillighed med Jeppe Aakjærs: "Ole sad på en knold og sang"! Hvis man bare har noget udlængsel og et åbent sind, tror jeg nok man skal få en forestilling op at køre:-) Og så skal man jo ikke være bange for at være en klovn! Har man fået andre til at grine har man bestemt opnået noget. Fårehyrder flest følger jo nok i Oles fodspor før eller siden, og så er der jo kun fårene tilbage, og de står så og glor. Men det gør får jo:)
Det skinner nok igennem at jeg er lidt en bonderøv:)Af samme grund finder jeg din blog dybt spændende og berigende:-)
Mvh Peter
"Ole sad på en knold og sang" er da nok blevet spillet på orgel et par gange. Det er naturligvis ikke derfor jeg kan lide den. Jeg er selv meget musikalsk analfabet. Men har gået til morgensang på en højskole. Og der var den rent hjerteblod:)
Ole på sin knold behøvede ganske rigtigt ikke at være linedanser for at nå ud til det store hav, med de 70.000 favne vand - for nu også at rode Kierkegaard ind i det med at tro på sig selv og sine muligheder. Det mest udviklende er at tro på "jeg kan", og så tage et par omveje med undervejs :-)
På den anden side kan det hævdes at fårene måske er lykkeligere med at stå og glo på deres lille overskuelige verden. Den erkendelse ville dog være hård for Ole, for så kunne han næppe finde sig til rette på sin sangknold igen!
Mine bedsteforældre er forresten fra en tid hvor det at komme på højskole var deres rejse væk fra den hjemlige knold. Så de havde højskolesangbogen med i livet, og derfra også deres holdning til hvad der var værd at høre på - sammen med salmerne ved kirkens pibeorgel.
Send en kommentar