Livet forstås baglæns, men må leves forlænsPeter Thielst har bidraget til udbredelsen ved at bruge det som titel på sin Kierkegaard-biografi fra 1994.
Beklageligvis er det et fejlcitat, og endda direkte meningsforstyrrende i forhold til hvad den gamle filosof egentlig skrev i "Journalen" i 1843:
Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.Som jeg forstår hans ord er pointen at så længe vi er en del af livet, kan det ikke lade sig gøre at sætte sig selv udenfor i bakspejlet, og komme frem til at forstå sit allerede levede liv, forstå sig selv. Processen med at søge at forstå livet, er jo også en del af livet, og denne forståelse ændrer betydningen af livet.
Giacomond by Quint Buchholz
Med andre ord kan livet først forstås efter dets slutning, men det forudsætter en tro på en fortsat eksistens efter døden. Da en sådan eksistens blot ville være udtryk for at livet fortsætter på et andet plan, ville det altså stadig ikke være muligt at komme frem til en fuld forståelse.
Da det turde være indlysende at andre aldrig kan kende mig godt nok til fuldt ud at forstå mit liv, hverken undervejs eller bagefter, fører tankerækken frem til at livet ikke kan være forståeligt.
Heldigvis, for det bliver netop mere spændende af ikke at være et lukket system. Mere frit af at vi ikke behøver at låse os fast i en snæver "forståelse" af hvad meningen med livet er. Det har ingen mening, ud over den vi skaber skridt for skridt. Den ændring af verden som vores handlinger udgør.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar