Christen Købke har i sit maleri givet træernes næsten nøgne grene og det blege lys den sprødhed, man kan opleve på novembermorgener. Den ensomme mand, der går langs søen, understreger billedets og årstidens melankoli. Lydsporet til dette værk må være ligeså sart som det rosa skær – en sagte raslen i bladene, mandens fjerne skridt og vandets skvulpen mellem sivene.
Vi ved fra breve, at Købke grublede og følte sig nedtrykt i den periode billedet blev malet. Det kan muligvis forklare det kølige motiv, der stikker ud fra størstedelen af Købkes øvrige produktion, der centrerer sig omkring langt sødere forårs- og sommerstemninger.
Efterårsmorgen ved Sortedamssøen kan ses i sal 54 på Glyptoteket.
Viser opslag med etiketten kulturkanonen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kulturkanonen. Vis alle opslag
mandag den 18. november 2013
Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen
Efterårsmorgen ved Sortedamssøen, Christen Købke (1838)
onsdag den 23. marts 2011
Sebastian: Stjerne til Støv - Sommerfuglen

Hey hey her
Der går den lange vinter, den tar hatten af for
alle de ting der sker, indeni og rundt omkring dig
Ah, denne morgen giver dig så smukke vinger
Hey hey her
Du som forår bringer, i mange hjerter
Åbner øjnene, finder ud hvor solen skinner
Alle kan se dig, du fik så smukke vinger
Hey - så er du lige med ét
en ubetydelig prik i det himmelblå
Hey - med alt for meget at nå
og kun den korte sommer til at nå det på
Højt at flyve
Der går den lange vinter, den tar hatten af for
alle de ting der sker, indeni og rundt omkring dig
Ah, denne morgen giver dig så smukke vinger
Hey hey her
Du som forår bringer, i mange hjerter
Åbner øjnene, finder ud hvor solen skinner
Alle kan se dig, du fik så smukke vinger
Hey - så er du lige med ét
en ubetydelig prik i det himmelblå
Hey - med alt for meget at nå
og kun den korte sommer til at nå det på
Højt at flyve
Hey hey her
Det som så sjældent hænder, det sker i dag og
du får en dør på klem, finder ind til dine venner
Får støv på hjernen, og på dine smukke vinger
Hey - så er du lige med ét
en ubetydelig prik i det himmelblå
Hey - med alt for meget at nå
og kun den korte sommer til at nå det på
Højt at flyve
Det som så sjældent hænder, det sker i dag og
du får en dør på klem, finder ind til dine venner
Får støv på hjernen, og på dine smukke vinger
Hey - så er du lige med ét
en ubetydelig prik i det himmelblå
Hey - med alt for meget at nå
og kun den korte sommer til at nå det på
Højt at flyve
Tekst og musik: Sebastian
Denne ballade er fra albummet Stjerne til Støv, som Sebastian udgav i 1981. Det blev 25 år senere "kanoniseret" som populærmusik, da det i 2006 blev optaget på Kulturkanonens liste over de 12 mest "uomgængelige og holdbare værker i Danmark". Hvis ovenstående tekst ikke er helt korrekt, er det fordi jeg har hørt forkert.
YouTube: Sebastian - Sommerfuglen
søndag den 21. november 2010
I dit korte liv

Tilgi' jeg sir et letsindigt ord.
Det er klogt, at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord.
For vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer end nok.
Vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed
ligger våben mod et ragnarok
I dit korte liv
er hver time dyr
Hvert sekund, et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke, at årene ry'r.
Se på dit ur. Viserne fly'r.
Det er klogt, at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord.
For vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer end nok.
Vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed
ligger våben mod et ragnarok
I dit korte liv
er hver time dyr
Hvert sekund, et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke, at årene ry'r.
Se på dit ur. Viserne fly'r.
Hold dig vågen ven.
Vores lille liv
sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af,
det store tomme rum.
Vores lille liv
sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af,
det store tomme rum.
Alle som påstår, der findes mer,
gir os veksler uden underskrift.
Mennesket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov:
Hvert atom forlanger, du skal leve.
Mennesket blev menneske i kærlighed
- gjort i elskov - ja det blev vi dog.
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv, og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
gir os veksler uden underskrift.
Mennesket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov:
Hvert atom forlanger, du skal leve.
Mennesket blev menneske i kærlighed
- gjort i elskov - ja det blev vi dog.
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv, og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.
YouTube: Cosmoloving Homage II Liva Weel
YouTube: Kim Larsen Live 26 I dit korte liv
lørdag den 6. november 2010
Det var en lørdag aften
Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig
Det var en lørdag aften,Du loved mig at komme vist,
jeg sad og vented dig
men kom dog ej til mig
Du loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig
Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig
Jeg lagde mig på sengenOg hver en gang, at døren gik,
og græd så bitterlig
jeg troede, det var dig
Og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig
Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår
Jeg stod op søndag morgenSå gik jeg mig til kirken hen
og flettede mit hår
og om den kirkegård
Så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård
Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind
Men du kom ej til kirkeFor du har fået en anden kær
og ej i kirken ind
og slaget mig af sind
For du har fået en anden kær
og slaget mig af sind
Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti
Jeg gik mig hjem så eneOg hvert et spor, på stien var,
henad den kirkesti
der faldt min tåre i
Og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i
De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav
De røde bånd og skønne,Dem bærer jeg ret aldrig mer,
som du engang mig gav
jeg stunder mod min grav
Dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav
Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror
Hvor kan man plukke roser,Hvor kan man finde kærlighed,
hvor ingen roser gror
hvor kærlighed ej bor
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor
Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler
Jeg ville roser plukke,Jeg elsked dig så inderlig,
jeg plukker ingen fler
jeg elsker aldrig mer
Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker aldrig mer
Det var en lørdag aften er en gammel folkevise, med 1800-tals gendigtet tekst af Svend Grundtvig. På den ene side bærer den tydeligt præg af en fortid der cirklede om snævre rammer med kirken i centrum. På den anden side er det romantiske tema med den skuffede kærlighed nærmest tidsløst. At alternativet bliver vejen mod døden. Måske fremskyndet gennem selvmord.
YouTube: Det var en lørdag aften, 1968
mandag den 21. juni 2010
Aften. Den gamle kone og døden - L.A. Ring
Den danske maler Laurits Andersen Ring tog i 1881 navn efter den sydsjællandske landsby Ring hvor han 27 år tidligere blev født i beskedne kår, og blev kendt som L.A. Ring. Han startede som symbolistisk maler, og malede i 1887 billedet Aften. Den gamle kone og døden:
L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
Statens Museum for Kunst, KMS4102
Statens Museum for Kunst, KMS4102
Billedet har en meget markeret symbolik. En sommeraften er den gamle kone træt og tager sig et hvil siddende på sin tunge byrde. Hendes arm hænger slapt; hun kan ikke mere. Solen er gået ned, og skumringens bløde lys præger scenen. Hun var på vej ad livets vej, men kommer ikke længere. På himlen over hende hænger Døden, manden med leen, klar til at høste. Det er lige før konen dør. Hun kommer ikke til vejs ende, når ikke hjem med sin byrde. Dødsenglen tager hende.
Det siges at L.A. Ring må have fået inspiration fra novellen "Knokkelmanden", som forfatteren Henrik Pontoppidan udgav samme år. Et fattigt ægtepar havde slidt i årevis for at betale lånet i deres husmandssted. Langt om længe blev de gældfri, men konen døde før de sammen skulle til at nyde deres otium. En nådesløs afslutning.
Det ligger lige for at fortolke billedet som illustration af novellen. En trist og grum skæbne, døden efter at hele livet var en hård knoklen. Billedet rummer ingen religiøs symbolik om at konen i stedet får sin belønning i himlens evige liv. Den mest positive vinkel på denne triste tolkning ville nok være at se det som en udfrielse fra et byrdefuldt liv.
Når jeg synes at billedet er godt, er det fordi det er mere åbent end en sådan "socialrealistisk" vinklet analyse antyder.
Jeg ser i billedet en smuk livsaften. Konen har haft en hård tur ad livets vej, men derfor ikke et grumt liv uden gode sider. Det er bedre at hun dør før mørket sænker sig, før hun alligevel ikke kan fortsætte frem ad livets vej. Jo, hun ville da hellere være nået til vejs ende, men vejen har ingen ende. Hun har fundet sig et smukt sted til sin sidste hvile, og kan slappe af med god samvittighed.
Døden er ikke en grum fjende, men en naturlig afrunding af et levet liv. Hun har allerede set døden lige i øjnene, og kan give slip. Gå til ro. Pyh.
lørdag den 24. oktober 2009
Glemmer du - Livet er et kort sekund
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha'
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta'
Husker du - de tanker som os sammen bandt?
Husker du - de glæder, som vi sammen fandt?
Hver en dag, og hver en time har jeg talt
Glemmer du, så husker jeg - alt
Livet er et kort sekund
et med både godt og ondt
Tror man, eller håber man, så skuffes man
Livets viser drejer sig, man mødes, og skilles
Først en lys og dejlig leg
Ak, så går man hver sin vej
Jeg er gået fra dig du, skønt jeg holder af dig, du
Derfor siger jeg til dig:
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha'
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta'
Husker du - de glæder, som vi sammen fandt?
Husker du - de tanker som os sammen bandt?
Hver en dag, og hver en time har jeg talt
Glemmer du, så husker jeg - alt
Sunget af Liva Weel i filmen 'Odds 777' fra 1932, og senere af flere andre sangerinder.
Youtube: Liva Weel - Glemmer du (1932)

Abonner på:
Opslag (Atom)
|










































