L.A. Ring: Den berusede Mand i Landsbyens Gade (1890)
Viser opslag med etiketten Det moderne gennembrud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det moderne gennembrud. Vis alle opslag
mandag den 25. marts 2019
fredag den 18. januar 2019
torsdag den 17. januar 2019
tirsdag den 1. maj 2018
fredag den 27. april 2018
torsdag den 5. februar 2015
Erik Henningsen: En saaret arbejder
Kunstneren Erik Henningsen udførte blandt meget andet nogle store socialrealistiske malerier. Industrialiseringen satte sit kraftige præg på samfundet, og der opstod problemer som trængte til belysning, og efterhånden løsninger. Her er et desværre nok nærmest dagligdags motiv fra 1895, "En saaret arbejder". Arbejdspladsen ligner en lergrav eller grusgrav, hvor der uden ret mange maskiner var stor brug for hårdt arbejdende stærke mænd. Et knokkelarbejde med at grave og transportere de udvundne byggematerialer til industrialiseringens bygninger og veje.
En af arbejderne ligger nu såret på en båre. En arbejdsulykke på en tid hvor der ikke var så stor fokus på begreber som arbejdsmiljø og sikkerhed. Måske er han styrtet ned mens han kørte en fuld trillebør ad en sliske. En klat ler kan have gjort den glat, og han styrtede nogle meter ned efter at have mistet fodfæstet.
Nu er to af de andre arbejdere klar til at bære den hårdt kvæstede mand væk. Ulykken var alvorlig nok til at politiet er tilkaldt, men uden at kunne gøre meget. Direktøren for arbejdspladsen er til stede, og må have ydet hjælp ved at forbinde arbejderens sår. Så kan de andre i det mindste se at han ikke er helt ligeglad med ulykken. Mon han tager initiativ til bedre sikkerhed og arbejderbeskyttelse? Det ville da være en køn tanke, men mon dog? Det kunne jo koste mange penge, og så svært var det næppe at finde en anden stærk mand til at pukle.
Mandens kone sidder nedbøjet på knæ ved bårens side. Børnene er ikke med, men den lille familie får det meget svært nu hvor manden i huset er uarbejdsdygtig. Måske dør han, men det ville på en måde være bedre end hvis han "kun" bliver en invalid eller "krøbling", uden krop og kræfter til at kunne arbejde. Til at kunne sikre mad på bordet. Konen har god grund til at sørge, både over mandens skæbne, men også over hvordan det kommer til at gå for hende selv og børnene. Manden med bowlerhat, som prøver at trøste hende lidt, kunne ligne en formand, der ellers har til opgave at holde arbejderne igang.
De to bærere ser selvfølgelig ret triste ud. Det er ikke kun af medfølelse med den sårede kollega, men også i erkendelsen af at det ligeså godt kunne have været dem selv. De har et hårdt og farligt arbejde, hvor ulykker ikke er nogen sjældenhed. Direktøren i sin høje cylinderhat symboliserer den implicitte sociale kontrakt om et sådant arbejde. Alle ved at det er farligt, som anden minedrift, og det er helt nødvendigt at det kan ses at de kærer sig om ofrene. Ellers kunne det blive meget svært at tiltrække arbejdskraft. Politiets tilstedeværelse er også en del af denne uskrevne sociale kontrakt.
Erik Henningsen har uden tvivl været meget grundig med at komponere billedet, og hvordan historien kunne fortælles gennem et billede med mange elementer. Er særligt interessant symbol ses, synes jeg, i nederste venstre hjørne. De to træbjælker kunne se lidt tilfældige ud, og har ikke nogen synlig funktion. Proportionerne danner et kors, som jo genfindes i den kristne kirke som symbol på især døden. En fortolkning her kunne altså være at arbejderen dør. Trist, men sådan er livet. I nutiden ville en sådan arbejdsulykke få stor opmærksomhed i medierne, men dengang kunne det sikkert højst blive til en lille notits i den lokale avis, fra byen i baggrunden af billedet.
En analyse kunne også se en lidt dybere symbolik her. Dengang var religionens stærke dominans af samfundet under angreb, og en mere traditionel symbolisme omkring døden havde snarere gjort meget ud af kristendommens forventede rolle omkring døden. Men her er det reduceret til et par lidt tilfældige bjælker, uden noget som helst i retning af engle, eller en vej til himmelen. Præsten (som ikke er til stede) kunne messe i kirken, men ikke gøre noget ved samfundets problemer. Det er op til menneskene selv, i stedet for overtroen om at den døde får det meget bedre i det hinsides. Realisme, både i samfundet, og i billedet.
Det skulle jo ikke så gerne blive ved med at være noget dagligdags. Ved at borgerskabet blev konfronteret med virkeligheden i næsten reportage-lignende malerier, kunne Erik Henningsen (som nogle få andre kunstnere) formidle en social indignation. Det må have skubbet til de reformer, som efterhånden blev indført.
Se også:
mandag den 16. juni 2014
H.A. Brendekilde: Dødens engle?
Den fynske kunstner Hans Andersen Brendekilde malede i sin socialrealistiske periode flere malerier omkring social nød, med døden som konsekvens. Dette billede fra 1894, som jeg ikke kender titlen på, inviterer til en fortolkning med to forældreløse mindre børn, som har fundet lidt læ ved en gammel trækasse og et skævt plankeværk. Måske en storesøster, som prøvede at tage sig af sin lillebror, under meget kummerlige vilkår.
Heldigvis er der kommet en hjælper, en voksen pige med meget langt hår, og en blomsterkrans i håret. Næsten en eventyragtig skikkelse, en engel, som ser til børnene. Hun kom med en kurv med mad, men den er nu væltet. Der blev ikke brug for den, børnene er døde, og over dem hænger en lidt utydelig skikkelse i luften. En mørk engel, dødens engel. En sørgelig slutning for børnene, måske især fordi det samtidig er en "happy ending". Det var bedre at dø, med det åbenlyse budskab til tilskueren om at sådan skulle det da ikke have været.
Temaet i billedet er meget tæt på et samtidigt maleri fra Brendekilde, det noget mere dystre "En dreng møder døden", hvor situationen også minder om H.C. Andersens berømte eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne", der ligeledes foregår i en by, med oversete børn i elendige vilkår. Byens liv i baggrundet viser at det manglende sociale sikkerhedsnet ikke var på grund af manglende ressourcer i samfundet. Urbaniseringen med de voksende storbyer tabte for mange fattige, når der næsten ingen hjælp var at hente, for dem der ikke kunne klare sig selv.
Livet er ikke altid bedre end døden.
fredag den 30. maj 2014
Erik Henningsen: Sat ud
Erik Henningsen - Sat ud - 1892
Statens Museum for Kunst (KMS1454, 158 x 220,5 cm)
Samfundsomvæltningerne i slutningen af 1800-tallet afspejles i de mange socialrealistiske kunstværker fra perioden, "det moderne gennembrud". Arbejder med velgennemtænkt komposition, og mange detaljer som inviterer til analyse og fortolkning. Her det store maleri "Sat ud", som Erik Henningsen udførte i 1892. Titlen rammer præcist den historie som fortælles. En familie er lige blevet sat på gaden, bogstavelig talt.
En lille pige står beskyttet mellem sin mor og bedstemor. De står sammen med møbler og andre husgeråd, mens moderen kikker på sin mand. Han diskuterer med en betjent, men ordensmagten kan sikkert ikke gøre andet end parere ordre. Formodentlig lykkedes det ikke at tjene penge til huslejen, og så blev de sat ud, på en kold vinterdag.
Bedstemoderen ser ret opgivende ud, og hvis de ikke finder husly er det jo heller ikke sikkert at hun overlever vinterkulden. Måske kommer de på fattiggården, men i sin tid var det også ret elendige forhold, og kun alt for gode vilkår for at blive syg. Håbet er at manden finder arbejde, for at bremse den sociale nedtur. Billedet ovenpå kisten antyder at mindst den ene kommer fra en familie i bedre kår, men nu er de helt på bunden.
Til venstre står en velbjerget bedsteborger og kikker på situationen. Måske er det værten, som har tilkaldt politiet for at slippe af med den fattige familie. Ved siden af står en gadefejer, og ser ret beklemt ud. Det kunne jo risikere at blive hans tur snart. En vinter med hård frost, på mere end én måde.
Samfundet blev kun langsomt mere menneskeligt.
Se også:
onsdag den 2. oktober 2013
Hans Andersen Brendekilde: Efterår
Efterår (90 x 116 cm), af H.A. Brendekilde (1908)
Maleriet "Efterår" er blandt de senere socialrealistiske kunstværker fra den fynske kunstmaler Hans Andersen Brendekilde, og der skal ikke megen analyse til for at se den helt klare symbolik. Den krumbøjede gamle kvinde står i dødens have, kirkegården, og støtter sig til sin stok mens hun ser ned i en ny grav. Det er ikke hendes egen, men det bliver snart hendes tur. Måske har hun lige begravet sin ægtemand gennem mange år. Og hun kikker ned i det dybe hul. Længselsfuldt? Bag hende ligger en enkelt buket blomster på bunken af opgravet jord. Den eneste buket ved begravelsen? Et fattigt og ensomt liv, der nu skal kastes til sammen med graven.
Kirkegården ser også fattig og forblæst ud. Vinden rusker i piletræerne, mens solen går ned. Solnedgangen lægger selvfølgelig også op til at blive fortolket som symbol på livets slutning, døden. Ude ved kanten af kirkegården står hvad der mest ligner et par kors i støbejern. De står skævt, og ikke på noget der ligner et gravsted. De kunne være fra sløjfede gravsteder, fra begravede mennesker som ingen længere husker. Døden afslutter alt, og landsbykirken kan kun agere fattigt ritualhus. Den mørke vinter kommer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
