Logo sommerfugl

fredag den 30. maj 2014

Erik Henningsen: Sat ud

Erik Henningsen, Sat ud (1892)
Erik Henningsen - Sat ud - 1892
Statens Museum for Kunst (KMS1454, 158 x 220,5 cm)

Samfundsomvæltningerne i slutningen af 1800-tallet afspejles i de mange socialrealistiske kunstværker fra perioden, "det moderne gennembrud". Arbejder med velgennemtænkt komposition, og mange detaljer som inviterer til analyse og fortolkning. Her det store maleri "Sat ud", som Erik Henningsen udførte i 1892. Titlen rammer præcist den historie som fortælles. En familie er lige blevet sat på gaden, bogstavelig talt.

En lille pige står beskyttet mellem sin mor og bedstemor. De står sammen med møbler og andre husgeråd, mens moderen kikker på sin mand. Han diskuterer med en betjent, men ordensmagten kan sikkert ikke gøre andet end parere ordre. Formodentlig lykkedes det ikke at tjene penge til huslejen, og så blev de sat ud, på en kold vinterdag.

Bedstemoderen ser ret opgivende ud, og hvis de ikke finder husly er det jo heller ikke sikkert at hun overlever vinterkulden. Måske kommer de på fattiggården, men i sin tid var det også ret elendige forhold, og kun alt for gode vilkår for at blive syg. Håbet er at manden finder arbejde, for at bremse den sociale nedtur. Billedet ovenpå kisten antyder at mindst den ene kommer fra en familie i bedre kår, men nu er de helt på bunden.

Til venstre står en velbjerget bedsteborger og kikker på situationen. Måske er det værten, som har tilkaldt politiet for at slippe af med den fattige familie. Ved siden af står en gadefejer, og ser ret beklemt ud. Det kunne jo risikere at blive hans tur snart. En vinter med hård frost, på mere end én måde.

Samfundet blev kun langsomt mere menneskeligt.


21 comments:

Anonym sagde ...

Hej

Jeg har valgt dette billede som prøveoplæg, og jeg tænkte på om jeg kunne høre din analyse af billedet til inspiration. Som eksempelvis den røde hætte, komposition osv.

Mvh
Maja

tosommerfugle sagde ...

Formel analyse tænker jeg ikke så meget i men det kan vel siges at det at have familien med dens bohave i centrum fremhæver deres uoverskuelige situation, mens manden (der ikke kunne sørge for sin familie) ni kæmper forgæves i den højre side, symmetrisk med tilskuerne til venstre.

Om den røde hætte har en særlig betydning eller ej har jeg ikke nogen klar fortolkning af. Det kunne meget afhænge af din egen indlevelse, altså hvad du ser af forhistorie om familiens vilkår.

Bredere set kan billedet kaldes for et genrebillede, med et klart socialrealistisk tema, hvor jeg tror at Erik Henningsen mere ville fortælle noget om datidens samfund. Den fattige, nødstedte familie var desværre ikke noget sjældent, mens den forventede tilskuer hørte til de velbjergede. Måske det kunne pirke til deres sociale samvittighed....

Anonym sagde ...

Hej, jeg ville bare gerne lige høre hvad du tror budskabet i billedet kunne være?

tosommerfugle sagde ...

Et budskab kunne, som i så mange andre socialrealistiske billeder fra perioden omkring det moderne gennembrud, være at samfundet skulle sikre bedre forhold for borgere i økonomisk uføre. Industrialiseringen og urbaniseringen førte til at mage arbejdere kunne miste deres indkomst i en periode, uden at det kunne siges at de ikke levede op til samfundets forventninger om villighed til hårdt arbejde.

En væsentlig pointe er at publikum til store malerier ikke var de fattige, men snarere velstående borgere, der ikke så social nød i deres egne cirkler. Kunstværket kan kaldes et debatindlæg, der kunne sætte fokus på de sociale problemer, og derigennem føre til fremskridt.

Anonym sagde ...

Hej. Jeg vil gerne høre, hvad du tror om billedets opbygning. sådan noget som - Linjer, diagonaler og horisontlinje og det gyldne snit. :)

Anonym sagde ...

Hej, jeg ville bare lige høre, om hvilke symboler, du har fundet på billedet. :)

tosommerfugle sagde ...

Forsvindingspunktet ligger langs gaden udenfor billedet. Det kunne måske, smmen med andre linjer lidt på kryds og tværs, tolkes som udtryk for familiens fremtidsudsigter. Jeg ved ikke hvor stor vægt Erik Henningsen har lagt på linier, men det kan vel siges at den gamle kvinde er i særlig fokus, på en måde lidt udenfor det håb som de andre dog har for at finde en løsning. Mon hun giver op.

Hvad "det gyldne snit" angår, vil jeg kalde det for en myte. Bortset fra spredte undtagelser er det ikke noget som kunstnere har opbygget deres værker efter, og det kan siges at det vil kræve en særegen komposition ikke at have noget af betydning placeret i nærheden af disse linjer gennem billedet. Ud over en egentlig centralkomposition vil det nærmest automatisk blive til at billedets elementer er placeret udenom centrum, og dermed i nærheden af disse streger, denne myte om noget "særligt". Mere om det her:
> Myten om det gyldne snit og billedeanalyse

Jeg vil ikke kalde det for et symbolistisk billede, mere en spejling af en hverdagsagtig situation. Altså et billede der fortæller sin egen historie, i stedet for at knytte an til symboler om fx religion eller anden overtro.

Luna Schmidt sagde ...

fra hvilken periode er billedet fra??

tosommerfugle sagde ...

Det er fra det moderne gennembrud, som allerede nævnt i starten af teksten. Det passer jo også fint med år 1892.

Anonym sagde ...

Kan man perspektivere billedet?

tosommerfugle sagde ...

Perspektivering kan da altid gøres. Det afhænger jo så af hvilken vinkling du vil forholde dig til, og se maleriet i sammenhæng med. De henvisninger til andre værker, der er i bunden af blog indlægget, er andre socialrealistiske værker, som kunne være muligheder - hvis du vil gøre det i forhold til et andet maleri.

En lidt skarpere mulighed kunne være at se det i forhold til den aktuelle debat om flygtninge, og forskellige politiske ønsker om at få disse mennesker "sat ud"....

Anonym sagde ...

Kan i give et eksempel på en perspektivering? Det ville være en stor hjælp :D

tosommerfugle sagde ...

Lektiehjælp er ikke mit speciale, også fordi jeg ikke har været i praktisk kontakt med kunst og analyse i undervisningssystemet. Men en Google søgning på noget i retning af "perspektivering eksempel" giver noget der forekommer relevant...

Anonym sagde ...

HVad er billdets genre?
:-)

tosommerfugle sagde ...

Socialrealisme er nok, som allerede nævnt, den gruppering som billedet bedst passer i. Men det kan vel også kaldes for naturalisme, eller et genremaleri. Måske lidt eksistentialisme eller humanisme, som udtryk for det menneskesyn som Erik Henningsen plæderer for. Nogle bruger vist også betegnelsen "det moderne gennembrud" om både perioden, og dens hyppigt sete socialrealistiske stil.

Anonym sagde ...

Jeg vil gerne høre om du ikke kunne forklare hvordan/hvorfor dette billede høre inden under "Det moderne gennembrud"? Hvordan kan man se at det er indenunder "Det moderne gennembrud"? Hvis du forstår hvad jeg mener? Det er lidt svært at forklare.

tosommerfugle sagde ...

Det moderne gennembrud blev "døbt" af Georg Brandes, som udtryk for en tidsperiode (ca. sidste fjerdedel af 1800-tallet) hvor der var store omvæltninger både materielt (industrialiseringen) og mentalt (fra teokratisk menneskesyn til realiteter og viden). Både litteratur og malerkunst satte problemer under debat, i stedet for dyrke idyl og abstrakte myter. Et socialrealistisk maleri fra 1892 rammer altså plet både i id og tema.

Omvæltningen til en moderne verden, i stedet for en nærmest statisk samfundsindretning i hundreder af år) var en stor ting, men bestemt ikke uden problemer. Der "manglede" ting som socialt sikkerhedsnet og fagbevægelse. Netop et kunstværk som dette var en del af den debat som førte til at finde løsninger på også at få vilkårene for de enkelte borgere moderniseret. Det var tydeligt at kirkens kønne ord om fx at hjælpe de fattige var hykleri af værste skuffe.

Anonym sagde ...

Har skiltet i baggrunden "J.Petersen Skomager" en betydning?

tosommerfugle sagde ...

Symbolsk tror jeg ikke at skiltet er, blot en del af gadens miljø. Scenen udspiller sig på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Med industrialisering og stor tilflytning blev der bygget nye arbejderkvarterer med tæt befolkning og ganske små lejligheder uden den store komfort. Fx var der intet badeværelse, og toilet i gården. Og der var da også brug for en skomager.

Datidens byggematadorer spekulerede i disse boliger på brokvartererne, og har næppe haft den store sociale forståelse for familier i økonomisk krise. Kvarteret på Nørrebro fik jo senere betegnelsen "den sorte firkant", med små og usle lejligheder. Mange af dem er nu revet ned, eller bygget om, så jeg tror ikke at husene på billedet kan genfindes i dag.

Sigurd Højhus sagde ...

Hej. Hvad vil du mene tolkningen er i dette billede? :)

tosommerfugle sagde ...

Tolkning kan du finde, hvis du læser hvad der er skrevet, fra starten af. Ikke nødvendigvis den eneste rigtige tolkning, men dog et plausibelt perspektiv.

Logo sommerfugl