Erik Henningsen - Sat ud - 1892
Statens Museum for Kunst (KMS1454, 158 x 220,5 cm)
Samfundsomvæltningerne i slutningen af 1800-tallet afspejles i de mange socialrealistiske kunstværker fra perioden, "det moderne gennembrud". Arbejder med velgennemtænkt komposition, og mange detaljer som inviterer til analyse og fortolkning. Her det store maleri "Sat ud", som Erik Henningsen udførte i 1892. Titlen rammer præcist den historie som fortælles. En familie er lige blevet sat på gaden, bogstavelig talt.
En lille pige står beskyttet mellem sin mor og bedstemor. De står sammen med møbler og andre husgeråd, mens moderen kikker på sin mand. Han diskuterer med en betjent, men ordensmagten kan sikkert ikke gøre andet end parere ordre. Formodentlig lykkedes det ikke at tjene penge til huslejen, og så blev de sat ud, på en kold vinterdag.
Bedstemoderen ser ret opgivende ud, og hvis de ikke finder husly er det jo heller ikke sikkert at hun overlever vinterkulden. Måske kommer de på fattiggården, men i sin tid var det også ret elendige forhold, og kun alt for gode vilkår for at blive syg. Håbet er at manden finder arbejde, for at bremse den sociale nedtur. Billedet ovenpå kisten antyder at mindst den ene kommer fra en familie i bedre kår, men nu er de helt på bunden.
Til venstre står en velbjerget bedsteborger og kikker på situationen. Måske er det værten, som har tilkaldt politiet for at slippe af med den fattige familie. Ved siden af står en gadefejer, og ser ret beklemt ud. Det kunne jo risikere at blive hans tur snart. En vinter med hård frost, på mere end én måde.
Samfundet blev kun langsomt mere menneskeligt.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
94 comments:
Hej
Jeg har valgt dette billede som prøveoplæg, og jeg tænkte på om jeg kunne høre din analyse af billedet til inspiration. Som eksempelvis den røde hætte, komposition osv.
Mvh
Maja
Formel analyse tænker jeg ikke så meget i men det kan vel siges at det at have familien med dens bohave i centrum fremhæver deres uoverskuelige situation, mens manden (der ikke kunne sørge for sin familie) ni kæmper forgæves i den højre side, symmetrisk med tilskuerne til venstre.
Om den røde hætte har en særlig betydning eller ej har jeg ikke nogen klar fortolkning af. Det kunne meget afhænge af din egen indlevelse, altså hvad du ser af forhistorie om familiens vilkår.
Bredere set kan billedet kaldes for et genrebillede, med et klart socialrealistisk tema, hvor jeg tror at Erik Henningsen mere ville fortælle noget om datidens samfund. Den fattige, nødstedte familie var desværre ikke noget sjældent, mens den forventede tilskuer hørte til de velbjergede. Måske det kunne pirke til deres sociale samvittighed....
Hej, jeg ville bare gerne lige høre hvad du tror budskabet i billedet kunne være?
Et budskab kunne, som i så mange andre socialrealistiske billeder fra perioden omkring det moderne gennembrud, være at samfundet skulle sikre bedre forhold for borgere i økonomisk uføre. Industrialiseringen og urbaniseringen førte til at mage arbejdere kunne miste deres indkomst i en periode, uden at det kunne siges at de ikke levede op til samfundets forventninger om villighed til hårdt arbejde.
En væsentlig pointe er at publikum til store malerier ikke var de fattige, men snarere velstående borgere, der ikke så social nød i deres egne cirkler. Kunstværket kan kaldes et debatindlæg, der kunne sætte fokus på de sociale problemer, og derigennem føre til fremskridt.
Hej. Jeg vil gerne høre, hvad du tror om billedets opbygning. sådan noget som - Linjer, diagonaler og horisontlinje og det gyldne snit. :)
Hej, jeg ville bare lige høre, om hvilke symboler, du har fundet på billedet. :)
Forsvindingspunktet ligger langs gaden udenfor billedet. Det kunne måske, smmen med andre linjer lidt på kryds og tværs, tolkes som udtryk for familiens fremtidsudsigter. Jeg ved ikke hvor stor vægt Erik Henningsen har lagt på linier, men det kan vel siges at den gamle kvinde er i særlig fokus, på en måde lidt udenfor det håb som de andre dog har for at finde en løsning. Mon hun giver op.
Hvad "det gyldne snit" angår, vil jeg kalde det for en myte. Bortset fra spredte undtagelser er det ikke noget som kunstnere har opbygget deres værker efter, og det kan siges at det vil kræve en særegen komposition ikke at have noget af betydning placeret i nærheden af disse linjer gennem billedet. Ud over en egentlig centralkomposition vil det nærmest automatisk blive til at billedets elementer er placeret udenom centrum, og dermed i nærheden af disse streger, denne myte om noget "særligt". Mere om det her:
> Myten om det gyldne snit og billedeanalyse
Jeg vil ikke kalde det for et symbolistisk billede, mere en spejling af en hverdagsagtig situation. Altså et billede der fortæller sin egen historie, i stedet for at knytte an til symboler om fx religion eller anden overtro.
fra hvilken periode er billedet fra??
Det er fra det moderne gennembrud, som allerede nævnt i starten af teksten. Det passer jo også fint med år 1892.
Kan man perspektivere billedet?
Perspektivering kan da altid gøres. Det afhænger jo så af hvilken vinkling du vil forholde dig til, og se maleriet i sammenhæng med. De henvisninger til andre værker, der er i bunden af blog indlægget, er andre socialrealistiske værker, som kunne være muligheder - hvis du vil gøre det i forhold til et andet maleri.
En lidt skarpere mulighed kunne være at se det i forhold til den aktuelle debat om flygtninge, og forskellige politiske ønsker om at få disse mennesker "sat ud"....
Kan i give et eksempel på en perspektivering? Det ville være en stor hjælp :D
Lektiehjælp er ikke mit speciale, også fordi jeg ikke har været i praktisk kontakt med kunst og analyse i undervisningssystemet. Men en Google søgning på noget i retning af "perspektivering eksempel" giver noget der forekommer relevant...
HVad er billdets genre?
:-)
Socialrealisme er nok, som allerede nævnt, den gruppering som billedet bedst passer i. Men det kan vel også kaldes for naturalisme, eller et genremaleri. Måske lidt eksistentialisme eller humanisme, som udtryk for det menneskesyn som Erik Henningsen plæderer for. Nogle bruger vist også betegnelsen "det moderne gennembrud" om både perioden, og dens hyppigt sete socialrealistiske stil.
Jeg vil gerne høre om du ikke kunne forklare hvordan/hvorfor dette billede høre inden under "Det moderne gennembrud"? Hvordan kan man se at det er indenunder "Det moderne gennembrud"? Hvis du forstår hvad jeg mener? Det er lidt svært at forklare.
Det moderne gennembrud blev "døbt" af Georg Brandes, som udtryk for en tidsperiode (ca. sidste fjerdedel af 1800-tallet) hvor der var store omvæltninger både materielt (industrialiseringen) og mentalt (fra teokratisk menneskesyn til realiteter og viden). Både litteratur og malerkunst satte problemer under debat, i stedet for dyrke idyl og abstrakte myter. Et socialrealistisk maleri fra 1892 rammer altså plet både i id og tema.
Omvæltningen til en moderne verden, i stedet for en nærmest statisk samfundsindretning i hundreder af år) var en stor ting, men bestemt ikke uden problemer. Der "manglede" ting som socialt sikkerhedsnet og fagbevægelse. Netop et kunstværk som dette var en del af den debat som førte til at finde løsninger på også at få vilkårene for de enkelte borgere moderniseret. Det var tydeligt at kirkens kønne ord om fx at hjælpe de fattige var hykleri af værste skuffe.
Har skiltet i baggrunden "J.Petersen Skomager" en betydning?
Symbolsk tror jeg ikke at skiltet er, blot en del af gadens miljø. Scenen udspiller sig på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Med industrialisering og stor tilflytning blev der bygget nye arbejderkvarterer med tæt befolkning og ganske små lejligheder uden den store komfort. Fx var der intet badeværelse, og toilet i gården. Og der var da også brug for en skomager.
Datidens byggematadorer spekulerede i disse boliger på brokvartererne, og har næppe haft den store sociale forståelse for familier i økonomisk krise. Kvarteret på Nørrebro fik jo senere betegnelsen "den sorte firkant", med små og usle lejligheder. Mange af dem er nu revet ned, eller bygget om, så jeg tror ikke at husene på billedet kan genfindes i dag.
Hej. Hvad vil du mene tolkningen er i dette billede? :)
Tolkning kan du finde, hvis du læser hvad der er skrevet, fra starten af. Ikke nødvendigvis den eneste rigtige tolkning, men dog et plausibelt perspektiv.
hvad er budskabet og fortolkningen på billledet?
Fortolkning (og dermed budskab) har jeg allerede skrevet en hel del om, så du må hellere læse hvad der står i blog indlæg, og efterfølgende svar på spørgsmål. Først derefter er det rimeligt at stille spørgsmål, hvis du har noget konkret...
er billedet statisk eller dynamisk
Ser du handling, uro eller bevægelse i billedet? I så fald har du et svar.
Hvad vil du mene det vigtigste på billedet er? Er det den situation de står i, at de er blevet sat ud? :)
Det vigtigste må afhænge af hvilket perspektiv du vælger at forstå billedet fra. Titlen peger selvfølgelig på det helt centrale i selve billedet, men hvis jeg forestiller mig hvad Erik Henningsen ville med i det hele taget at udstille en sådan trist situation, fører det mig til at tænker over det samfund hvor det var en situation fra hverdagen at endnu en familie i social nød blev sat på gaden. Og det vigtigste ved et socialrealistisk billede kan siges at være hvad der sker mellem ørerne på den måske ganske velbjergede tilskuer.
Hvad er motivet i billedet?
Tjah, ordet "motiv" betyder "det et billede eller et fotografi forestiller". Luk øjnene op og kig! Hvad ser du?
Jeg har allerede her på siden skrevet mange ord om hvad jeg ser, og hvordan jeg tolker billedet.
Er den formodentlige bedstemors kjole mørkebrun eller sort?
Og hvilke farver synes du springer mest i øjenene ud over hvid??
Son jeg ser farverne (de kan risikere at være blevet mindre klare i årenes løb), er sort farven på den frakke, som betjenten til højre bærer. Så bedstemoderens frakke vil jeg derfor kalde for mørkebrun, lidt i retning af hendes kjole. Det passer også fint med hvordan billedet er præget af jordfarver, ud over det vinterhvide.
Farven rød synes jeg er iøjnefaldende, mest på moderens tørklæde, op på den uniformerede mand på billedet på kisten. Det kunne antyde at hendes far var højere på den sociale rangstige, og at hun nu er langt fra hvordan det gik hende i barndomshjemmet.
Hvad mon faderen havde sagt til hvordan det nu går datteren? Mon han havde en holdning til om det var en god mand hun fandt sammen med? En mand som, også uden egen skyld, nu svigter omkring at opfylde den meget vigtige forsørgerpligt. Hvad mon hun selv tænker om det ægteskab hun står i? Det er fristende at tolke hendes ansigtsudtryk som udtryk for at følelserne følger vejret.
Hej har lige nogle spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med :=)
Hvordan vil du beskrive billedet? Altså sådan hvad sker der på det, hvordan er kompositionen på biledet, hvilke/hvad symbolsier farverne hvis du syntes de gør det, hvordan vil du beskrive miljøet, og budskab?
Tag lige og læs hvad der allerede er skrevet her, i stedet for blot at fyre en opgaveformulering af.
Hej, jeg har læst de fleste af dine svar... jeg ville sprøge om hvilke symboler der er på billedet?
Som skrevet tidligere:
Jeg vil ikke kalde det for et symbolistisk billede, mere en spejling af en hverdagsagtig situation. Altså et billede der fortæller sin egen historie, i stedet for at knytte an til symboler om fx religion eller anden overtro.
Det er nok mere et genrebillede, som nok er komponeret med omhu, men jeg ser ikke objekter som jeg "mistænker" for at have en dybere betydning end deres umiddelbare rolle i billedet og dets historie.
Synes du, at billedet passer til emnet "livet på kanten"? hvis ja, hvordan synes du så, at billedet gør det?
Jeg er ikke ude på at besvare skoleopgaver, men ved at læse hvad der allerede er skrevet, kan du da se mine overvejelser omkring hvordan den viste familie kan siges at være på kanten.
tak for en god læse oplevelse:)
hvad tænker du at kunstnerens ide bag værket var?
Selv tak :-)
Den ide jeg ser bag værket har jeg allerede været inde på i de første par svar på spørgsmål her i kommentarerne. At billedet er en socialrealistisk kritik af datidens samfund og vilkår for de mindst bemidlede, rettet til det borgerskab som kom på kunstudstillinger.
er selv elev, ville bare lige se. Min lærer siger man skal bruge showing, gør i det? :-)
"Showing" er ikke et begreb jeg er stødt på omkring analyse af kunst. Så det ved jeg ikke om jeg bruger :-)
Det må jo komme an på hvad indholdet, betydningen af "showing" er; det lyder som mere end blot at oversætte det engelske ord.
Hejsa. Jeg skal op i "sat ud" til min danskeksamen, og jeg vil meget gerne bruge tekststykket oplæsningsstykket - hvorfra har du dine kilder? Jeg skal nemlig have en kilde, og det er dsv. ikke nok med din blog. Tak på forhånd!
Kilden er mig selv, hvis du tænker på teksten i selve blog indlægget, samt opfølgende kommentarer. Jeg har betragtet billedet, og kommet frem til en fortolkning, ud fra min viden om perioden, malerkunsten omkring det moderne gennembrud, samt at forholde mig til motivet på et menneskeligt plan. Og jeg har ikke publiceret mine overvejelser andre steder end her.
Hvis du egentlig spørger om jeg kan kaldes for en faglig autoritet på området, så har jeg ikke været igennem noget forløb der har givet mig stempel på at jeg kan have en forståelse for baggrund og sammenhænge. Jeg er mig selv.
Jeg vil betegne det som en grov misforståelse hvis et blog indlæg *aldrig* kan være kilde. Selvfølgelig har jeg forståelse for at der kan være stor variation i hvordan blogs bruges, incl. at de før Facebook m.v. ofte fungerede mere som nutidens forståelse af "sociale medier", med dertil hørende smalltalk uden substans. Men der findes masser af udgivelser i blog format, som tager emner mere seriøst end hvad fx avisartikler alt for ofte forfalder til af lallende behandling af emner.
Så jeg vil mene at der er tilsvarende behov for kildekritik og spørgsmål hvis noget fra medierne tænkes anvendt som kilde. Sjovt nok findes der masser af blogs hvor skribenter med meget løs tilknytning til en medievirksomhed causerer og polemiserer i dette format, under en URL som associerer sig til mediet - og ikke altid med klar markering af at det ikke er redaktionelt stof.
Hej
Tænker du at maleriet af manden ovenpå kisten har en direkte forbindelse til familien, eller at det kunne have noget at gøre med, da det kun var rige mennesker, som købte malerier, at de måske har været velhavende engang?
Som allerede nævnt tolker jeg billedet på kisten (om det så er et maleri eller ej) som antydning af en forælder fra noget bedre kår - en markeret kontrast til den sociale deroute som nu er blevet genrebilledets virkelighed.
Den røde farve fra både uniformshatten og kvindens tørklæde, uden at gå igen andre steder, frister mig til at tolke det som hendes far, som nok hellere havde set sin datter i mere velstillede sociale lag - som udpenslet lidt i kommentaren fra 30. maj 2017. Måske er han død, og nu står hans kone som den ældre mørkklædte kvinde med kosten, og ser væk (lidt påfaldende symbolik i billedet) fra situationen mens hun mindes de tider hvor det gik bedre.
Hej
Hvor har du din oplysning omkring at billedet er fra Blågaardsgade på Nørrebro?
Kilden til Blågårdsgade husker jeg ikke klart, men det har muligvis været fra www.satud.dk "elevuniverset" hvor bl.a. en PDF guide med Inger M. Clausen som forfatter indeholder paragraffen:
Maleriets handling udspilles i et gaderum, der kan identificeres som Blågårdsgade på Nørrebro, et af de nye tætbefolkede arbejderkvarterer, som skød op i takt med det hastigt voksende antal af tilflyttere til København. Trods byggematadorer og spekulation i små lejligheder (25 m2), blev boligmanglen imidlertid kun delvis afhjulpet af de nye "brokvarterer".
Hvad hun konkret bygger det på ved jeg jo ikke, men jeg synes at det må være ganske plausibelt, også selv om bygningen ikke kan genkendes ved et Google StreetView kik på Blågårdsgade 37. Der kan jo være sket meget i løbet af 126 år.
jeg vil gerne høre om hvorfor Erik henningsen har valgt og bruge oliemaling som teknik og Hvordan er billedets enkelte del er beskåret
Om oliemaling har været et specifikt valg på "bekostning" af andre udtryksformer tvivler jeg på. Det var det typiske materiale for billedkunstnere, der ikke brugte den specialiserede fresco-teknik på kalk eller lavede mindre holdbare akvareller på papir. Dengang var nyere produkter som akryl- og alkydmaling ikke opfundet, for slet ikke at tale om moderne plastmaling, så det var naturligt for de fleste kunstnere at udnytte de gode egenskaber ved oliemaling.
Beskæringen ser jeg ikke noget "interessant" ved, tværtimod er kompositionen bygget op omkring at indpasse et antal elementer indenfor det perspektiv som rammen giver, på en måde som nærmer sig det reportage-agtige. Tænker du på noget specielt?
hvad kunne være et gost oplæsnings stykke til det her motiv
Et godt oplæsningsstykke - det ved jeg ikke. Det er nok i høj grad fordi mit overblik over litteratur er ret begrænset.
Jeg kunne forestille mig at en som Georg Brandes har skrevet noget som i socialrealistisk perspektiv kunne passe sammen med billedet her. Der er jo også gamle socialrealistiske forfattere som Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø. Måske endda også noget at H. C. Andersen, der jo ofte finder helte fra de "nederste" sociale lag. Eller måske noget om nutidens hjemløse.
Hej
Skal op i dette billede til min dansk eksamen, og skal have perspektiveret til noget fra vores pensum, men kan ikke lige finde ud af hvilket, hvilke af nedslående tekster/billeder vil du mene være den bedste at perspektivere til. :-)
Den sidste balkjole - Herman Bang 1887
Constance ring - Amalie Skram 1885
De stille eksistenser
Skagen - Holger Drachmann
Brev från Anna Ancher
Den druknede - Micheal Ancher 1886
Sct. hansblus - P.S Krøyer 1906
Lysfortælling om Skagen
Det ved jeg ikke. Teksterne stødte jeg ikke på i min skoletid for ganske mange år siden, og jeg har ikke siden følt trang til at sætte mig ind i sådanne klassiske tekster. Men meget må jo også afhænge af hvilke tanker og tolkninger du føler for at perspektivere ud fra.
jeg vil bare gerne lige sige mange tak for alle de gode svar, og håber du får en god dag :)
Tak i lige måde :-)
Hej to sommerfugle..
Ville du mene, at jeg kan perspektivere dette billede, sat ud, når jeg har billedet Et familiestykke, som mit prøveoplæg?
god dag
Den type spørgsmål vil jeg ikke foregive at have klare svar på. Jeg har valgt at give en fortolkning af et bestemt maleri, set i sammenhæng med tiden og samfundets omvæltninger.
Hvis du med "Et familiestykke" mener guldalderbilledet fra 1828, af Emil Bærentzen, synes jeg mest at en sammenligning med det meget forskellige "Sat ud" her inviterer til at se på de klare kontraster omkring tidsperioder, kunstsyn og menneskesyn.
Bredere set kunne jeg finde på at mene at perspektivering i princippet altid kan lade sig gøre, og at det derfor mere bliver et spørgsmål om "hvordan", hvilke aspekter der egner sig til at spinde en ende over. Og om der er en grundtanke der egner sig til at inddrage begge sider.
Hej, ved du om Erik havde en personlig forhold til fattige og det at blive smidt ud på gaden? og derfor malet det. Ved du om han selv var fattig eller rig?
Nej, jeg ved ikke ret meget om hans liv, men han kom fra en ganske borgerskabelig baggrund, med en velstående far der var grosserer, og fik gode muligheder for at dyrke det kunstneriske talent han tidligt viste. Men han blev også en del af gruppen Bogstaveligheden, en selskablig gruppe af unge intellektuelle, malere og forfattere, med "humanitære idealer om at skabe et bedre samfund gennem oplysning og debat".
Som 26-årig havde Erik Henningsen i 1881 succes med værket Morgen i Adressekontorets Gaard, hvilket måske kan ses som begyndelse på hans skildringer af det københavnske gadeliv, hvilket naturligt måtte omfatte almuen.
Jeg tolker det som at hans interesse ikke var personlig, men udsprang af et humanistisk livssyn, med ønske om at bidrage til et mere moderne samfund en det fortidige autoritære og teokratiske klassesamfund. Han udviste medfølelse og empati, hvilket det langt fra var alle der gjorde.
Hvad er det med adressekontoret? Jeg kan ikke rigtig finde billedet.
Datidens retstavning gør det nemmere at finde, som hvor maleriet ligger i Wikipedia/Wikimedia:
Morgen i Adressecontoirets Gaard
Stavemåden "contoir" for "kontor" kommer (som mange andre "gode danske ord" fra den tid hvor Fransk var "det fine" sprog, og det ser ud til at ordet kommer fra det franske "comptoir" med betydningen "disk" (som i en reception, butik eller bar).
Adressekontoret var datidens arbejdsformidling, hvor efterspørgsel og udbud af arbejdskraft kunne blive samlet og nedskrevet. Når en flok mennesker kommer i gården om morgenen er det i håb om at der er opslået et eller andet arbejde de kan få, måske blot som daglejer for en dag. Billedet illustrerer altså arbejdsløshed, også blandt mennesker som ikke er en del af almuen, de fattige.
Arbejdsløshedsunderstøttelse var noget der dengang højst var en teoretisk forestilling blandt mennesker med drømme om et bedre samfund. Realiteten var at arbejdsløse, også helt uden egen skyld, havde stor risiko for helt at mangle penge til husleje og mad, med mindre de var heldige nok til at kende nogen som kunne/ville hjælpe. De kunne altså ende som i det senere "Sat ud" maleri.
Måske er ham i midten, der kikker ud på betragteren, samme mand som i "Sat ud" står og diskuterer med politibetjenten. Ja, manden i det 11 år senere værk ser tyndere ud, men hvis det ofte kneb med at få mad på bordet, er det jo hvad der kan ske i en social deroute.
Hej tosommerfulge
Hvad mener du faderen og betjenten skal udtrykke om samfundsforholdene?
Faderens udsigtsløse diskussion med betjenten ser jeg som en afspejling af det større billede. Betjenten gør, som allerede nævnt, blot sit job (sin pligt som udøver af ordensmagten). Lov er lov, og bliver fulgt uafhængig af sociale konsekvenser som at en familie står på gaden uden tag over hovedet. Når huslejen ikke er betalt, sørgede udlejer (boligspekulanten) for at slippe af med den dårlige betaler, for at en betalende lejer i stedet kan flytte ind. Udlejer fokuserer på at udnytte situationen til at tjene penge, indenfor lovens rammer, og så er hjemløshed noget som andre måske tager sig af, når der ikke (endnu) var noget socialt sikkerhedsnet.
Mange tak for så hurtigt svar!
Personligt spekulerer jeg også lidt over den bunke ejendele, som familien besidder. Tænker du, at det kan udtrykke noget om familiens økonomiske situation, hvis ja så hvad? :)
Hej to somerfugle
Nu har jeg læst hele tråden igennem, så jeg håber ikke at det er noget du har givet svar på, og at du vil tage dig tid til at svare på mine spørgsmål :))
Tror du moderen er gravid, og hvad kan det mon være at hun bærer i sin venstre hånd? (en baby måske?) Og hvad vil du sige, at møblerne symboliserer, siden de er fremhævet på den måde?
På forhånd, tak
De møbler og andre ejendele der står på gaden kan måske mest siges at være påfaldende fordi der ikke er mere. Selv om det ikke holder at sammenligne med nutidens langt mere righoldige møbler, husgeråd og tøj i selv "beskedne" (relativ fattigdom) hjem, er der ikke mere at se end en enkelt seng med lidt sengetøj, tre blandede stole, et lille bord, samt en kiste og balje. Selv med en formodning om at der kan være lidt mere gemt bag kvinderne i forgrunden, virker det meget begrænset til tre voksne og et barn. Måske har der været inkasso, som har beslaglagt salgbart inventar, eller der kan være pantsat løsøre. Hvad der end måtte være af historie, kan det siges at understrege hvor skidt det står til for familien og dens økonomi.
Den bylt som moderen bærer på ser jeg nok mest som en hurtig sammenpakning af småting da de pludselig skulle forlade lejligheden. Når de ikke har en kuffert, var det meget rimeligt at gribe et gardin, en dug eller et eller andet betræk, lave en bunke, og afslutte med en knude til at bære i. Jeg synes at bylten ser for rund ud til at ligne en indpakket baby, og hvis det var ment sådan, tror jeg at Erik Henningsen havde markeret det tydeligere.
Om hun er gravid? Jeg havde ikke tænkt på den mulighed, men med den runding hun har på maven er det ikke nogen urimelig tanke. Og det kunne jo være med til at understrege hvor slemt det er at blive "sat ud", helt bogstaveligt. På den anden side er det heller ikke så markant at der ikke kunne være andre forklaringer. Både kulden, og det praktiske i at skulle bære på alle ejendele, kunne føre til at hun har pakket sig ekstra godt ind i tøj, hvordan det end måtte sidde. Det kan også siges at hun ser ret tynd ud (har måske sultet nogen tid, for at datteren ikke skulle sulte), og det ses ofte at tynde/spinkle kvinder får en lidt struttende mave; der skal jo være plads til indvoldene i underlivet.
Det er da forresten rart at der også kommer spørgsmål, som både bærer præg af selvstændig tænkning, og af ikke blot ureflekteret at skynde sig med at fyre et "hjælp"-spørgsmål af :-)
Hejsa!
Jeg har set flere steder, at folk tager det som noget symbolik, at de står foran en skomager. Har du gjort dig nogle tanker om det, for jeg kan ikke helt gennemskue det :)
Tak på forhånd.
Hej, jeg er ekstremt dårlig til symbolik, så vil høre om du har gjort dig nogle tanker om nogle symboler på billedet. Er fristet tiol at sige at den røde hætte har noget med rødhætte at gøre, men kan ikke helt se hvordan, det virker bare oplagt :D
Symbolik er noget hvor det at lede efter symboler til tolkning kan risikere at blive præget af fantasier om at forskellige detaljer da må have en dybere betydning, uden at have taget et skridt tilbage for at se på om historien i maleriet har "brug for" at blive indviklet og måske fortænkt.
Jeg kommer til at tænke på en parallel med diverse konspirationsteorier, hvor forskellige aktører bruger en masse kræfter på at søge og udbasunere hvad de ser som et mønster i tingene, og på den basis hævder en masse om skjulte styrende kræfter, eller andet. Måske tager de et tal som forekommer i sagens omstændigheder, og bruger det som symbol for henvisning til fx en gammel mytologisk fortælling. Og meget andet.
Når jeg tænker på symbolisme og malerkunst er mit startgrundlag at se symboler som en slags billedsprog, hvor mange elementer har relativt faste betydninger, hvor kunstneren kan forvente at en betragter med en kulturel almenviden kan afkode dem som markeringer af hvad der foregår. Fx kan en påfaldende terning måske være symbol for det tilfældige, uberegnelige.
Et symbolistisk maleri vil oftest indeholde et antal forskellige symboler, der i samspil kan rumme en masse betydinger og intertekstuelle referencer til andre steder hvor symbolerne er brugt. På den anden side risikerer fravær af symboler at føre til frodige fantasier om hvordan dit eller dat måske kan tolkes som symbol. Og genrebilleder er typisk ikke så symbolistiske.
Nu vil jeg da ikke påstå at kunne afsige en dom over hvad der er symboler eller ej, og hvilke private associationer Erik Henningsen måske kunne have haft om forskellige objekter, men når jeg ser skomagerskiltet, synes jeg ikke at det er påfaldende nok til at jeg tænker "det her må da være et symbol på noget". Selvfølgelig kan der fx tænkes i associationer omkring hullet fodtøj og reparationer set i forhold til den afbildede sociale situation. Min udlægning er at det blot er en naturlig del af gadebilledet, og at omgivelserne meget vel kunne være en naturtro gengivelse af hvordan gadens miljø så ud dengang. Erik Henningsen lavede mange billeder med gadeliv, og mit indtryk er at det var med virkeligheden som baggrund.
Tilsvarende kan det da lade sig gøre at tage afsæt i farven rød, ovenikøbet på hovedet, og derfor tænke på andre steder hvor dette også forekommer. Her "nøjes" jeg dog med at observere at farven går igen på det billede som står ovenpå maleriets kiste, og tænker at det kunne være hendes afdøde far, der som fx officer var højere på den sociale rangstige, således at det bliver endnu en markering af den sociale nedtur som situationen er udtryk for. For mig at se passer den udlægning sammen hvordan maleriet her tydeligt er udtryk for en visuel historiefortælling.
Dermed prøver jeg ikke på at kalde det "forkert" med mere vidtløftig motivforskning omkring mulige symboler, men jeg kan godt lide at bruge Occams ragekniv, således at en forklaring nok er bedre hvis den på en enkel måde kan forklare omstændighederne, i stedet for at set det som mere kompliceret end det behøver være.
tak for en god blog. Ved du, hvem maleriet blev solgt til i sin tid. Hang det i et privat hjem?
Hvad jeg ved er at maleriet blev erhvervet af Den Kongelige Malerisamling (nu Statens Museum for Kunst) i 1892, samme år som det blev malet. Det ser jeg hvor SMK samlingen omtaler billedet.
Mit gæt er at det ikke har været inventar i et privat hjem, og det kan måske også siges at temaet ville være overraskende som prominent maleri hos relativt velstående mennesker med god plads til et så stort maleri. Det hører så også med at Erik Henningsen allerede var så kendt at hans værker sås på mange udstillinger, også internationalt, så jeg ser også en logik i at formode at det har været præsenteret på en udstilling, og hurtigt indlemmet i kongerigets fornemste malerisamling.
hej
jeg ville bare spørge om, ham manden i siden som taler til politibetjenten, måske arbejder eller arbejdede i den skomager butik bagved dem.
Historien i billedet er, som jeg tolker det, at det er manden i den familie der nu er smidt ud fra deres lejlighed. I det socialrealistiske genremaleris perspektiv vil det sige at de ikke har penge til huslejen, at manden ikke har arbejde. Jeg ser ingen pointe omkring at han måske har haft arbejde i skomagerbutikken, mere at de har boet i en af lejlighederne ovenover. Skomageren er "blot" en del af gadens interiør, og det kan vel siges at det typisk var små værkstedsbutikker drevet af ejeren, måske med en enkelt læredreng eller skomagersvend.
Selvfølgelig kan der digtes mange detaljer omkring hvad manden har haft arbejde med, men jeg ser blot ikke noget i billedet der antyder at han har repareret sko.
Hvad er baggrunden/Historien i dette Maleri? (Har læst, men forstår ikke)
Historien i maleriet har jeg nu givet mine forestillinger om, men det er jo selvfølgelig i det bredere perspektiv af et syn på datidens sociale forhold. Jeg har egentlig ikke noget at tilføje, med mindre der er specifikke spørgsmål.
er det et oliemalleri?
Som allerede tidligere skrevet om, ja. Dengang var olie den langt mest udbredte teknik, når det ikke var fresco, og tempera er mest på langt ældre malerier.
har læst hele tråden igennem og kan ikke finde noget konkret svar på dette, men hvad tror du faderen diskuterer med betjenten?
og hvad er grunden til du skriver at det muligvis er gadefejerens tur til at blive sat ud næste gang, hvad er belægget for dette?
beklager hvis du allerede tidligere har besvaret disse ting
Det logiske ville for mig at se være en antagelse om at faderen prøver at forklare betjenten hvor håbløs en situation det er for en familie at blive sat på gaden en kold vinterdag, og lidt prøver at "bede om nåde" - mens betjenten blot følger regler uden at kunne dispensere. Han står stift, og kikker på sin lille bog med ordren.
Min strøtanke om gadefejeren udsprang af hvordan han ser beklemt ud, og står sammen med en mand der ser ud til at have sit på det tørre. Gadefejeren er i bunden af det social hierarki, og kan næppe have mange penge. Derfor er der en vis plausibilitet i at han også kunne komme i farezonen til et socialt sammenbrud i stor skala. Det var nu ikke for at lægge en masse i hans figur, min spekulation var mere en lille bi-historie som er i harmoni med disharmonien i billedet.
Det er bestemt ikke sikkert at Erik Henningsen havde sådanne tanker da han svang penslen, men jeg er overbevist om at han har lagt symbolik i forskellige elementer af kunstværket. Derfor søgte jeg at se en mulig betydning af en sådan figur der forekommer mig iøjnefaldende, på trods af at være lidt i baggrunden. Jeg vil mene at alle 7 tydelige personer i billedet har en form for rolle hvis maleriets historie skulle sættes på skrift.
Det at figurerne er der ser jeg som malerens "opfordring" til tilskueren om at gøre sig tanker. Det prøvede jeg. Datidens velbjergede nyder af kunst kunne måske få åbnet øjnene for hvad der rører sig udenfor borgerskabets komfortable cirkler.
Hej tosommerfugle. Jeg ønsker at komme i kontakt med dig, måske via email? Jeg har nogle spørgsmål, som jeg tror du kunne være behjælpelig med.
Håber at høre fra dig!
Bedste hilsner
Kenneth
En email adresse kan du finde på "Om mig" siden. Mange spørgsmål "har det jo bedre" på bloggen hvor andre med interesse kan læse med.....
Hej tosommerfugle.
Kan du hjælpe mig med hvordan billedet "Forlad dog ej venner i nød", kan perspektiveres til dette maleri?
Opgaver med perspektivering er ikke noget jeg har arbejdet med, og uden at være lærer, vil jeg ikke forgive at have nogen god fornemmelse af hvad der skal til.
Hjemmesiden "Ind i dansk" har en side om Perspektivering, der starter med
At perspektivere er ikke så svært som det lyder. Man perspektiverer ved at vælge to eller flere tekster/film/billeder, som har nogle fælles træk. Derefter forholder man sig til, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt.
Læs videre på siden.
En klar parallel er at begge billeder kan siges at handle om de ringe sociale vilkår uden noget socialt sikkerhedsnet, også når det gjaldt for de børn som er markante figurer i værkerne.
Hej To Sommerfugle,
Jeg ville egentlig bare spørge om hvad din mening er ift. vægtningen på billedet?
Altså er en side tungere end den anden?
Hvad er vægtningen i maleriet.. og hvordan tænker du handlingslinjen ser ud?
Den type strukturtænkning er ikke det mit øje søger i et billede, når jeg mere ser en illustration af en social katastrofe, hvor handlingen mere er op til at betragteren forestiller sig for- og fremtid omkring familiens situation.
hej, hvilke type er maleriet? er det oliemaleri akryl eller?
Akrylmaling var ikke opfundet dengang. Så olie på lærred var den langt dominerende teknik, også til dette værk.
Hvorfor er det social realistisk?
"Socialrealisme er en kunstnerisk udtryksform, der i et realistisk formsprog skildrer emner med et socialt indhold og sigte og ansporer tilskueren eller læseren til at tage stilling".
Ovenstående er citeret fra første hit (lex.dk) ved en Google søgning på "socialrealisme". Og passer i meget høj grad på dette værk.
Hej, jeg ville lige høre din holdning om linjerne og kompositionen i billedet. Jeg tænker at kompositionen er en trekant med spidsen ned ad, men jeg er ret meget i tvivl. Undskyld forstyrrelsen.
Linjer er ikke noget som jeg ser som bærende i sådanne naturalistiske socialrealistiske værker. Selvfølgelig kunne en kompetent kunstner gengive perspektiv, og på den måde kan der tegnes linjer mod et forsvindingspunkt, hvor alle billedets elementer ligger på disse linjer, og derigennem passe med hjernens evne til at se at ting har samme størrelse (som mennesker have en lignende højde), selv om en lineal på billedets overflade jo ville give meget mindre tal for hvad der er i baggrunden.
Men det ville jo ikke være med spidsen ned, og i mit blik bliver det meget søgt at lede efter punkter og linjer til en sådan trekant. Nu er jeg jo ikke nogen autoritet for "den rigtige" måde at se på; min mere generelle holdning er at der skal gode argumenter til for at hævde at det er en sådan komposition.
På den anden side mener jeg dog også at hvis du ser en trekant, og vel at mærke kan udvikle en argumentation for at den betyder noget for at forstå kompositionen, er det da bestemt ganske udmærket. Selve processen med at søge en forståelse har en værdi i sig selv, kan siges at være vigtigere end at stå med et resultat. Det at "se" en trekant er derfor ikke et spørgsmål om sandt/falskt, men i stedet om der kan siges noget ud fra et sådant syn, uden at det lyder som bla-bla-bla :-)
Hej, ville du sige, at det er naturalistisk socialrealisme eller kritisk socialrealisme? Jeg tænker at, ved at male maleriet som erik henningsen har gjort, ville jeg kalde det samfundskritisk, men det er samtidigt også en realistisk samfundsskildring fra dengang og dermed kan det også kaldes naturalistisk. Kan det være begge dele?
Enig i dine betragtninger. Jeg ser naturalisme som udtryk for en virkelighedstro gengivelse, noget realistisk der i princippet kunne have været et fotografi, dog uden at behøve være en konkret situation fra det fysiske liv. Altså uafhængig af hvad temaet er, selv om naturalisme nok ses mere ved værker som ikke sigter mytologisk, såsom religion eller andre metafysiske forestillinger. Gengivelse af "almindelige mennesker" i finkulturel malerkunst var ikke så udbredt før naturalismen.
Så socialrealistisk samfundskritik passer netop godt sammen med et naturalistisk formsprog.
Send en kommentar