Kunstneren Erik Henningsen udførte blandt meget andet nogle store socialrealistiske malerier. Industrialiseringen satte sit kraftige præg på samfundet, og der opstod problemer som trængte til belysning, og efterhånden løsninger. Her er et desværre nok nærmest dagligdags motiv fra 1895, "En saaret arbejder". Arbejdspladsen ligner en lergrav eller grusgrav, hvor der uden ret mange maskiner var stor brug for hårdt arbejdende stærke mænd. Et knokkelarbejde med at grave og transportere de udvundne byggematerialer til industrialiseringens bygninger og veje.
En af arbejderne ligger nu såret på en båre. En arbejdsulykke på en tid hvor der ikke var så stor fokus på begreber som arbejdsmiljø og sikkerhed. Måske er han styrtet ned mens han kørte en fuld trillebør ad en sliske. En klat ler kan have gjort den glat, og han styrtede nogle meter ned efter at have mistet fodfæstet.
Nu er to af de andre arbejdere klar til at bære den hårdt kvæstede mand væk. Ulykken var alvorlig nok til at politiet er tilkaldt, men uden at kunne gøre meget. Direktøren for arbejdspladsen er til stede, og må have ydet hjælp ved at forbinde arbejderens sår. Så kan de andre i det mindste se at han ikke er helt ligeglad med ulykken. Mon han tager initiativ til bedre sikkerhed og arbejderbeskyttelse? Det ville da være en køn tanke, men mon dog? Det kunne jo koste mange penge, og så svært var det næppe at finde en anden stærk mand til at pukle.
Mandens kone sidder nedbøjet på knæ ved bårens side. Børnene er ikke med, men den lille familie får det meget svært nu hvor manden i huset er uarbejdsdygtig. Måske dør han, men det ville på en måde være bedre end hvis han "kun" bliver en invalid eller "krøbling", uden krop og kræfter til at kunne arbejde. Til at kunne sikre mad på bordet. Konen har god grund til at sørge, både over mandens skæbne, men også over hvordan det kommer til at gå for hende selv og børnene. Manden med bowlerhat, som prøver at trøste hende lidt, kunne ligne en formand, der ellers har til opgave at holde arbejderne igang.
De to bærere ser selvfølgelig ret triste ud. Det er ikke kun af medfølelse med den sårede kollega, men også i erkendelsen af at det ligeså godt kunne have været dem selv. De har et hårdt og farligt arbejde, hvor ulykker ikke er nogen sjældenhed. Direktøren i sin høje cylinderhat symboliserer den implicitte sociale kontrakt om et sådant arbejde. Alle ved at det er farligt, som anden minedrift, og det er helt nødvendigt at det kan ses at de kærer sig om ofrene. Ellers kunne det blive meget svært at tiltrække arbejdskraft. Politiets tilstedeværelse er også en del af denne uskrevne sociale kontrakt.
Erik Henningsen har uden tvivl været meget grundig med at komponere billedet, og hvordan historien kunne fortælles gennem et billede med mange elementer. Er særligt interessant symbol ses, synes jeg, i nederste venstre hjørne. De to træbjælker kunne se lidt tilfældige ud, og har ikke nogen synlig funktion. Proportionerne danner et kors, som jo genfindes i den kristne kirke som symbol på især døden. En fortolkning her kunne altså være at arbejderen dør. Trist, men sådan er livet. I nutiden ville en sådan arbejdsulykke få stor opmærksomhed i medierne, men dengang kunne det sikkert højst blive til en lille notits i den lokale avis, fra byen i baggrunden af billedet.
En analyse kunne også se en lidt dybere symbolik her. Dengang var religionens stærke dominans af samfundet under angreb, og en mere traditionel symbolisme omkring døden havde snarere gjort meget ud af kristendommens forventede rolle omkring døden. Men her er det reduceret til et par lidt tilfældige bjælker, uden noget som helst i retning af engle, eller en vej til himmelen. Præsten (som ikke er til stede) kunne messe i kirken, men ikke gøre noget ved samfundets problemer. Det er op til menneskene selv, i stedet for overtroen om at den døde får det meget bedre i det hinsides. Realisme, både i samfundet, og i billedet.
Det skulle jo ikke så gerne blive ved med at være noget dagligdags. Ved at borgerskabet blev konfronteret med virkeligheden i næsten reportage-lignende malerier, kunne Erik Henningsen (som nogle få andre kunstnere) formidle en social indignation. Det må have skubbet til de reformer, som efterhånden blev indført.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
196 comments:
Hej To Sommerfugle
Hvordan relatere dette billede til det moderne gennembrud? Og hvilket budskab har billedet?
Det moderne gennembrud er jo især karakteriseret af socialrealistiske værker, både tekst og kunst, som markerede en social samvittighed ved at gøre opmærksom på de dårlige vilkår for de "nederste" i det økonomiske hierarki. Når denne kunst (gennem sit forventede publikum) kunne nå de mere velbjergede kredse, bliver det lidt bastante budskab at det her ikke er godt nok. At der trænger til at blive gjort noget. Det kunne fx her være at andre udsatte ejeren af arbejdspladsen for et pres - om at er ikke skulle "ofres" så mange arbejdere, altså bedre sikkerhed. Og der skete jo også efterhånden mange forbedringer....
Hvilken genre er billedet i?
Dette spørgsmål kom pr. email, og da jeg fortæller fri synlighed, giver jeg et svar her. Ikke nødvendigvis noget ultimativt svar, blot et par refleksioner over emnet.
Det kan kaldes for et genrebillede, på den måde at det ikke skal portrættere konkrete personer eller situationer fra virkelige eller mytologiske liv. Altså mere noget fra "almindelige" menneskers dagligliv. Dette genremaleris stil kan kaldes naturalistisk (i modsætning til fx den impressionistiske fokus på måden at male på), og måske lidt symbolistisk.
Det er fra en tid hvor de fleste malerier var bestillingsarbejder, til kunder som ville fremstille sig selv eller noget mytologisk, som fx religiøst eller nationalt. Så det kan kaldes for et debatindlæg i samtidens samfund og menneskesyn.
Hvor er billedes vigtigste dele placeret. Jeg ville sige det var i det gyldne snit, men herunder kommer så politibetjenten, og jeg er lidt i tvivl om hans rolle.
Det gyldne snit synes jeg nu ikke du skal tage for seriøst, idet det (som "generelt" princip for harmoni i natur og kunst) er en myte med karakter af overtro og religiøs tænkning - eller lidt pænere sagt, en gammel tradition der lyder så godt at mange ønsker sig at den skal være sand. Det har jeg udbredt mig om i et andet blog indlæg:
> Myten om det gyldne snit og billedeanalyse
Den meget korte udgave er at de fire linjer, som ca. deler siderne i trediedele, næsten altid vil være i nærheden af noget af betydning i billedet, da det oftest ville være unaturligt at placere disse ude ved kanten, og i midten kan der kun være én ting.
I dette billede fortælles historien mest omkring centrum, men det betyder ikke at linjerne for er gyldne snit, der ligger deromkring, har nogen som helst betydning. Politibetjenten ser jeg lidt som en statist, der blot skal markerer situationens alvor. Der er jo ikke bare tale om at arbejderen har slået hovedet, eller sådanne "småting". En betydeligt vigtigere person er, som tidligere beskrevet, direktøren med den høje hat ude til venstre. Har står for den udbytning som skete af arbejderne, også når ulykker blev behandlet som hændelige uheld. Dér lander billedets sociale kritik.
Hej
Hvilke tekster kunne man perspektivere billedet til?
På forhånd tak
Litterære tekster har jeg ikke lige nogen jeg kommer i tanker om, men der er jo masser af sager fra virkelighedens verden, hvor arbejdere bliver skadet på grund af usikre vilkår, og hvor der kan argumenteres for at arbejdsgiver kun på det symbolske plan prioriterer arbejdsmiljø og sikre vilkår over at holde gang i produktionen, mens der samler sig mange sager med syge medarbejdere. Helt aktuelt med Siemens produktionen af vindmøller, med giftig epoxy og isocyanater. Mange er blevet syge resten af livet. Eller længere tilbage produktionen af eternit med kræftfremkaldende asbest-fibre. Metro-byggeriet synes heller ikke just at have prioriteret sikkerhed for tunnel-arbejderne højt.
Hej
Kunne novellen "Lønningsdag", af Martin Andersen Nexø, være en god perspektivering til billedet?
"Lønningsdag" har jeg ikke læst, men ud fra hvad jeg fik ud af en Google søgning (en lærerfaglig analyse), lyder det da til at den tematisk rammer samme område, med et stenbrud hvor der er en skel mellem hårdtarbejdende arbejdere, og ejeren med magten og pengene. Så jeg ser ikke noget der tyder på andet end at den novelle kunne være et godt bud.
Passer maleriet ind i det folkelige gennembrud?
Det folkelige gennembrud havde, som jeg forstår det, en ramme "fra folket til folket" i starten af 1900-tallet. Men Erik Henningsen kom fra en grosserer-familie, og med sin akademiske løbebane - Kunstakademiet i 1873-1877, samt akademiske udmærkelser og rejser - passer han ikke rigtig til definitionen. Alligevel kan hans realisme/naturalisme og skildringer af almuens hårde liv måske siges at være en del af en "blød overgang" fra det moderne gennembrud til det folkelige gennembrud. Et generationsskifte.
På den anden side ser jeg at i perspektivet af danmarkshistorie bruger Den Store Danske betegnelsen "det folkelige gennembrud" om perioden fra 1850 til 1900, og ser det moderne gennembrud som del af denne historiske periode. Det giver jo også mening på den måde at fundamentet for folkestyret blev bygget, f.eks. via den vigtige højskolebevægelse.
Så svaret kan vel være både ja og nej, afhængig af hvilket perspektiv du spørger fra.
Tak for svar.
Jeg skal analyser billedet i forhold til mit fordybelsesområde, hvilket er; "Det folkelige gennembrud".
Men det folkelige gennembrud var jo netop tiden, hvor de fattiges vilkår blev opmærksomt gjort. På maleriet er det jo sikkert en formodentlig arbejdsulykke, som har forudsaget hans død.
Har du måske et bedre forslag til et maleri indefor "det folkelige gennembrud", jeg bør analyser istedet?
Når "det folkelige gennembrud" er dit fordybelsesområde, ved du sikkert mere om det end mig :-)
Hvis du skelner sådan at du ser det moderne gennembrud som en separat periode før det folkelige gennembrud, vil jeg nu alligevel sige at det var under det moderne gennembrud at der begyndte at komme fokus på de fattiges vilkår, netop også gennem socialrealistiske malerier. Men Georg Brandes er også en klar repræsentant her, og nærmest definerende for det moderne gennembrud.
Ud fra hvad jeg læser, er det folkelige gennembrud kendetegnet ved at denne fokus nu også kom fra mennesker med "personlig erfaring" fra det lag af samfundet, at de fik chancen for at få deres værker publiceret, og at værkerne ikke blot var "om folket" men "til folket". Det er særligt tydeligt for litteraturen, med figurer som Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Litteratur er jo nemmere (billigere) at sprede i god kvalitet.
Nogle steder ser jeg det folkelige gennembrud omtalt som startende 1890, så alt i alt er jeg mest tilbøjelig til at sige at maleriet her er et grænsetilfælde, også på grund af det store tematiske overlap. Men jeg vil ikke påberåbe mig overblik til at kunne definere noget.
Så jeg har ikke nogen bestemte forslag, men ser da fx Fritz Syberg og Johannes Larsen nævnt som maler under det folkelige gennembrud - også uden den store socialrealistiske fokus...
er der nogle der ved hvor om kunstneren har brugt noget illusions-værktøj (perspektiv) i maleriet.
Luftperspektiv er nok det som er mest tydeligt, med baggrundens disede farver. Selvfølgelig bruges den relative størrelse på personer og andet til at markere dybden i billedet, incl. dem i det fjerne. Dette sker på en måde som gør betragteren til en tilskuer som er tæt på forgrunden, lidt i retning af at fotografere med vidvinkel. Ellers ser jeg ikke så meget geometri i billedet, med tegn på hjælpelinier.
Måske andre har bedre øje for detaljer her....
Hej. :)
Jeg har om emnet det moderne gennembrud, og har valgt kunsten fra det moderne gennembrud, som tema, og har valgt dette maleri, som udgangspunkt. Jeg har dog fået at vide, at jeg bliver nød til at have noget om det folkelige gennembrud inde over også.
Jeg har haft svært ved at finde sammenhængen, mellem maleriet og det folkelige gennembrud og, eller hvis der er nogen sammenhæng? Ærligtalt, er jeg lidt lost omkring det folkelige gennembrud. Nogle ideer, eller hjælp? :))
Det folkelige gennembrud står, i forhold til malerkunst, heller ikke klart for mig. Den nævnte "overskrift" fra folket til folket står mere klart omkring litteratur, hvor det blev meget mere almindeligt at talenter med almuebaggrund fik mulighed for at udgive litteratur, og blive til kendte forfattere. Og det meste jeg læser om det folkelige gennembrud er da netop med fokus på nye forfattere. Dertil kommer at jeg fandt ud af at betegnelsen "det folkelige gennembrud" tilsyneladende står for forskellige perioder afhængig af om konteksten er historie eller kunst.
Jeg er slet ikke i nærheden af skolesystemet, og hvordan tingene skæres dér. Jeg forestiller mig at du må have haft om det folkelige gennembrud i din undervisning, og have været igennem noget materiale om emnet (?).
Den moderne udgave af den gamle talemåde "søg og du skal finde" må lyde "Google og du skal finde" :-) Og jeg ved ikke mere end hvad jeg fik ud af netop at søge på det folkelige gennembrud her...
Hej ;)
Jeg ville gerne vide, hvor du finder symboler i billedet!?
Hvordan ville du beskrive farverne og ved du hvad budskabet evt kunne være? Jeg er nemlig lidt i tvivl om farvevalget og budskabet. :)
Symbolistisk vil jeg ikke udpræget kalde maleriet, men som allerede omtalt og uddybet i blog indlægget synes de lidt skæve bjælker i forgrunden at danne et kors, med dertil hørende associationer. Det symbol virker ikke tilfældigt.
Ellers synes jeg også at det er lidt sjovt at se hvordan de forskellige mænds hovedbeklædning kan kaldes en slags symbol på deres status og rolle. Meget tydeligt med ejerens høje silkehat, og betjentens hjelm, men da også den bowlerhat som lederen (sikkert en sjakbajs) markerer sig med (papirerne i lommen peger også på ham som "lidt mere" end de gemene arbejdere). Nu om dage er det en selvfølgelighed med den hjelm som sikkert kunne have sparet arbejderen for en alvorlig hovedskade, og den deraf følgende "hovedbeklædning".
Men det meste i billedet synes blot at være en realistisk gengivelse af hvordan sådan en situation sandsynligt kunne se ud, gennem det "vindue" som maleriets ramme udgør, uden noget som virker kunstigt.
Farverne er varme jordfarver, selv græsset har kun en svag iblanding af grønt, slet ikke som det jeg sidder og ser på ud af vinduet. Det kan måske sige at farverne er bleget/gulnet lidt i årenes løb, de øvrige farver ser ikke ret medtagne ud. Og farver er da netop en vigtig side af at skabe stemningen i billedet.
Budskab har jeg allerede skrevet om, har du konkrete spørgsmål?
"Gemene arbejdere" skriver du, tror du at de har været tarvelige, og arrangeret ulykken?
Gemene er ikke i betydningen tarvelige, nederdrægtige eller ondskabsfulde, men i den anden betydning "ganske almindelige". Det var bevidst at jeg brugte et "lidt gammeldags" udtryk, selv om denne betydning nok er ved at forsvinde fra dagligsproget, ud over et par talemåder. I billedets samtid var "gemen", med sine rødder i det tyske "gemein", nok et gement (ganske almindeligt) ord.
Hvilke materialer er der brugt til at male billedet? :)
Et typisk oliemaleri er det, eller "olie på lærred". Ud over vægmalerier (fx fresco) gælder det næsten alle malerier fra den tid, bortset fra nogle få som blev malet på træ i stedet for lærred.
Hvilket billedesprog ville du mene at der var i billedet?
Hvilke grundformer er der i billedet?
Billedsprog bruges jo mest om tekster, hvor visuelle metaforer bruges til at formidle en pointe, men billedet springer vel dette led over. Som jeg forstår ordet, kan det også stå for at der er et visuelt kodesprog, som fx når en sommerfugl eller sæbeboble i andre malerier ikke mest er sig selv, men et symbol på noget bestemt, en kulturelt anerkendt billedlig frase. Ud over de få symboler som allerede er omtalt, ser jeg ikke noget som synes at afvige fra det naturalistiske og realistiske.
Tilsvarnede med grundformer. Selv om det altid kan lade sig gøre at flytte en geometrisk figur rundt i placering og størrelse, betyder det ikke at den derfor markerer noget som der er grund til at formode at kunstneren selv har villet fremhæve på denne måde. Der kan da altid laves en personlig tolkning, hvor en sandsynligvis fiktiv figur bruges som basis for at strikke en tænkbar historie sammen, men så er det noget der ligger i hovedet, og ikke i billedet.
Hvis en retningslinie kan kaldes for en grundform, er der måske en i dybden fra korset til venstre, over båren og forreste bærer, og hen imod byen. Jævnfør mine tidligere overvejelser om at se en religionskritik i billedet, vil dette sige væk fra den gammeldags kirke og religiøse rammer. Men selvfølgelig ser jeg hvad der passer til min tankegang, genkender det....
Hvad ligger i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?
Åbenlyst set er forgrunden da de 5 mennesker som er tættest på, som fremhævet gennem 3D perspektiv hvor de derfor bliver malet i en større målestok. Mellemgrunden er tilsvarende gruppen bagved, med betjenten lidt ind imellem. Baggrunden har både nærmere baggrund, grusgraven (eller hvad det er) med dens stilladser, og byen i det fjerne.
Hej, hvad er din mening/holdninger til - den fint klædte mand med høj hat, lerminen som er i baggrunden, personernes rolle og hieraki.
Figurernes roller og dermed hierarki på den farlige arbejdsplads, incl. specifik omtale af ejerens tilstedeværelse fremgår allerede af tidligere bemærkninger. Har du læst hele tråden igennem?
hej.
jeg er i gang med at lave en eksamens opgave hvor jeg skal analysere billedet.
det går rigtig godt, men jeg skal svare på hvordan kunsteren har brugt "kontrast og balance i billedet.
tænke om du måske vidste noget om dette og havde lyst til at hjælpe.
Kontrast i farverne ser jeg ikke så meget af, det er altsammen rolige jordfarver, uden at noget synes fremhævet her. Tøjmæssigt kan ver vel siges at være en kontrast mellem de sortklædte fra byen, og de arbejdere der har deres daglige dont på stedet. Både direktør/ejer og politibetjent kan siges at repræsentere det samfund som får gavn af at arbejderne påtager sig en stor personlig risiko, for at udvinde materialer.
Jeg har ikke den store fornemmelse for det tekniske i hvordan et maleri er struktureret, og ser heller ikke rigtig noget påfaldende i balancen. For mig at se er ubalancen ikke i kunstværket, men i de omstændigheder der skildres.
Kam du hjælpe med sammenligning af billedet og det moderne gennembrud/billedet i forhold til hinanden
Fortolkning og tema og budskab:)
Hvordan passer billedet ind i realismen og socialrealismen?
Tag lige og læs hvad der allerede er skrevet, incl. svar til kommentarer. De tre sidste spørgsmål er allerede dækkede her. Det er altså ikke meningen at skrive spørgsmål af fra en opgave, og forvente grydeklare svar.
Hej to sommerfugle
Jeg har et spørgsmål angående noget aksesymmetri. Er det er tungt eller let billede. Hvis man skulle indsætte trekanter, hvor ville de så være? Og hvordan ville de vende?
Mit blik søger mere historien bag malerier, og ikke så meget det geometriske. Måske er det derfor jeg ikke ser nogle trekanter af betydning. For jeg giver ikke meget for at udnævne billed-elementer til noget særligt blot fordi de kan siges at passe med en tilfældigt placeret trekant. For mig at se lægger maleriet mest op til at øjnene bevæger sig fra side til side, og lidt ned på den knælende kvinde.
Både motiv og farver vil jeg kalde for tunge, og noget lyst og festligt ville snarere virke som en malplaceret kontrast.
Hej tosommerfugle
Jeg har virkelig brug for hælp. Ved du hvad det betyder det du ser i billedet? (Alså kulturel baggrundsviden)
"Kulturel baggrundsviden" er et meget bredt spørgsmål. Har du læst teksten og tidligere svar igennem? Her har jeg givet udlægninger af en del af tingene i billedet? Eller tænker du på noget konkret?
hej tosommerfugle
ved du hvilke følelser billedet sætter igang. Tak på forhånd.
Det ved kun den der har følelserne, og mennesker kan jo reagere meget forskelligt. Men jeg kunne da forestille mig at mange måske reagerer med en kombination af medfølelse og harme. Måske dårlig samvittighed, blandt dem som levede på samfundets luksus-side, og ikke vidste hvad der foregik "på bunden".
Hej tosommerfugle
Har teknikken en virkning i indholdet? Har virkelig brug for hjælp. Tak på forhånd.
Hej tosommerfugle
Ved du om hvordan industrialiseringen passer ind her. tak på forhånd i er virkelig til en stor hjælp.
Hej
Kan i hjælpe med de 2 sidste 2 spørgsmål
Hej tosommerfugle
Kan ikke hjælpe plz jeg virkelig brug for hjælp. Skal nemlig til eksamenimorgen.
Nu er det jo meningen at du selv skal finde løsninger. Selv om jeg her svarer på mange spørgsmål, er min hensigt ikke at holde hånd for elever som ikke selv gør en indsats.
Hvad industrialiseringen angår, er scenen her da for pokker netop en del af denne. Det er ikke længere en mester som er med i arbejdet, men en fint klædt direktør, der normalt ikke omgås arbejderne. Teknikken er ikke noget som er i forgrunden, men blot et naturalistisk billede, som har karakter af reportage.
Ja jeg forstår dig godt. Men det var bare de to spørgsmål som jeg ikke helt kunne finde ud af, jeg forstår dig ikke helt. Kan du ikke være sød og uddybe dig lidt mere.
Nej, jeg har ikke mere at tilføje.
hold kæft du er blank...
du kan ikke engang se symbolismen i billedet, og ved ikke engang hvordan det moderne gennembrud fungerede, sorry to say.
hvad mener du med, at" Teknikken er ikke noget som er i forgrunden, men blot et naturalistisk billede, som har karakter af reportage". jeg spurgte om teknikken havde en virkning i indholdet.
hej
Kan du svare på. Hvad billedet siger om den tid det er lavet i?
hej
Nogle der ved hvem Afsender/modtagereffekten er? det haster virkeligt nogen der kan svare på det. ville være en stor hjælp.
Læs tråden og tænk. Meningen her er ikke at besvare spørge-Jørgen spørgsmål. Teksten indeholder en masse svar, selv om den måske ikke direkte er markeret med de nøgleord, som opgaveteksten åbenbart indeholder.
Jeg har kigget, men kan ikke finde det vil du være sød og fortælle mig det. Det haster virkeligt det bare et spørgsmål hvem afsender/modtagereffekten er?
Jeg er lidt i tvivl hvem afsender og modtager jeg for billedet, men jeg tænker om afsenderne ikke kunne være arbejderne og modtagerne ikke kunne være de rige eller regeringen. Hvad synes i har virkelig brug for hjælp. Hvem synes i er afsender og modtager for dette billede?
Lektiehjælp er ikke min pointe med at give svar på sådan et blog indlæg her, mere når jeg synes jeg har noget at tilføje. Jeg tror at mine udlægninger har mulighed for at give inspiration til nogle som selv prøver at forstå billedet, men det betyder ikke at jeg forsøger at give svar på alt hvad der kunne indgå i en analyse. Det er stadig op til den enkelte at komme til sin egen forståelse af sådan et kunstværk her.
Mine reaktioner på maleriet er heller ikke udtryk for "her er svaret", blot en udlægning set fra mit filosofiske stade. Det er såmænd helt fint om andre synes at det er noget hø, men så er der dog en chance for at de har fået noget ud af at finde ud af hvorfor de synes sådan.
Så jeg har såmænd ikke noget specielt ønske om at lave service for dem, som måtte sidde og svede over at skulle have skrevet et eller andet, om sådan et værk her.
Andre er selvfølgelig velkomne til også at bidrage...
kunne du eventuelt svare på mit spørgsmål. mester det virkelig sødt af dig og forstår dig 100% min ven...
Du forstår tydeligvis ikke 100% når du blot bliver ved med at plage.
har en teknikken en virkning i indholdet og har set de forrige svar og du har ikke uddybet dig meget med det så derfor spørg jeg igen kan du ikke prøve da det ikke helt gav mening. kan du uddybe dig. TAK
Fatter du ikke et nej?
okay, men jeg gider ikke hører på at du skal svarer sådan. PS tak hjælpen
Jeg ventede ellers med at skære det ud i pap til det syntes påkrævet, efter at have sagt det på en pænere måde et par gange. Held og lykke!
Hej tosommerfugle
Jeg er lidt i tvivl om der er krydsende digonale linjer eller ej. Kan i evt. Svarer på om der er eller ej??
Nej. Dvs. at svaret er uklart nok til at det mest handler om hvorvidt du ser en sådan struktur. Jeg ser ikke noget argument for at hævde det, men andre kan jo have et andet blik...
Kære tosommerfugle
Jeg beundrer virkelig din tålmodighed,når jeg som nu sidder og gennemlæser alle dine svar. Det er flot, at du vil bruge så meget tud. Og til alle de elever,som stiller spørgsmål efter spørgsmål og plager og plager efter svar, kan jeg kun sige held og lykke til eksamen. Jeg håber det bedste for jer, men kan godt blive lidt bekymret efter at have læst jeres spørgsmål. Det er ikke forbudt selv at tænke og sætte sig ind i tingene.
Tak for meldingen, Annette :-)
Ja, når jeg kommer med mine krøllede tanker, tænker jeg også mest på dem som netop søger selv at tænke og sætte sig ind i tingene. Selv om jeg godt kan lide at være hjælpsom og inspirere til at nå til en mere samlet forståelse, prøver jeg også at slå bremsen lidt i når spørgsmålene på ingen måde bærer præg af at være andet et ureflekteret "giv mig en løsning".
Det passer ikke til mine bagtanker med at ytre mig i denne form... :-)
Spændende bliver det! Altså, hvor meget min elev har fået med fra denne hjemmeside. Det er ikke første gang, at jeg ser din adresse poppe op i kildelisterne. Og hvor er du dog et tålmodigt menneske!
Nogen gange ville jeg ønske mig tilbage til den gamle prøveform, hvor man var sikker på, at det, der kom ud af munden på eleverne, var noget, de havde fundet helt af dem selv inde i forberedelseslokalet. Ak ja!!
Mine statistikker viser, her i eksamenstiden især, dagligt mange hundrede læsere på forskellige indlæg, som især søges af skoleelever. Så jeg er da ikke overrasket over at mine synspunkter også "når igennem" til opgaver og kildelister.
Jeg kan godt forstå at du tænker dig tilbage til før internet åbnede for en ladeport af muligheder for informationssøgning, og derfor også spredning. Det kan endda siges at internet er blevet et så grundlæggende vilkår for håndtering af viden, at det vigtigste er at lære at søge, trække info ud, og være kritisk overfor kvalitet og de bagtanker som der kan være med at skrive om et emne.
Min bagtanke er ikke så slem; jeg vil gerne eksponere andre for den filosofiske vinkel som jeg har på verden, og derigennem bidrage til at den aktivt informationssøgende får noget med. Får et bredere grundlag for den selvstændige tanke.
Jeg har dog, i forhold til skoleelever og deres opgaver, tænkt på om jeg forstyrrer prøver eller læring, men når der er adskillige hjemmesider med speciale i at sprede færdige opgaveløsninger, har min samvittighed det ikke så tungt. Jeg prøver jo ikke at lave færdige løsninger, men "blot" give inspiration. Og når alt er offentligt synligt, og let søgbart, er der bedre muligheder for at afsløre nogen der måske "citerer lidt rigeligt" uden kildeangivelse. Det er jo noget sværere når kilden er en godt bedømt færdig opgave, i et mere lukket forum.
Hej
hvad ville du sige motivet er? Hvilken stemning er der i billedet og hvilket rum ville du sige maleriet
Jo mere spørgsmål ligner ureflekteret gengivelselse fra skoleopgaver, jo mindre tilbøjelig er jeg til at give svar, ud over at henvise til hvad jeg allerede her har skrevet om billedet. Det er en stor fordel at læse alle kommentarer før du begynder at spørge.
jeg er virkelig i tvivl om hvad motivet er og hvilket perspektiv maleriet er male i?
Tak for hjælpen!
Har du tænkt over om direktøren symbolsk vasker sine hænder?
Motivet er der allerede skrevet mange ord om. Det må være op til dig at skrive hvad du synes det er, måske med inspiration fra mine overvejelser. Men jeg er ikke ude på at servere en færdig løsning her.
Perspektiv er et ord som bruges på mange måder, så det afhænger af hvad du mener :-) En måde at se det på er at observere at det hverken er fugleperspektiv eller frøperspektiv, men normalperspektiv - svarende til hvad en tilskuer ville se ved at stå tæt på scenen. Et geometrisk perspektiv, med mulighed for hjælpelinier, ser jeg ikke så klare tegn på.
Om direktøren vasker sine hænder ... god observation at det kan tolkes sådan. For det giver jo ikke indtryk af at han påtager sig ansvar for at forbedre sikkerheden, men snarere ser det som et beklageligt, men hændeligt uheld. Altså arbejderens egen skyld, selv om det moderne arbejdstilsyn med stor sandsynlighed ville have noget alvorligt at udsætte på arbejdspladsens indretning og sikkerhedsudstyr.
Men en pointe er vel også at direktøren her ikke var værre end så mange andre. Det var endnu ikke blevet til en prioritet at sikre medarbejdernes liv og helbred så godt som muligt. På den måde kan det siges at være samfundet der vasker sine hænder, men får sværere ved det når borgerskabet gennem sådann malerier blev mindet om virkeligheden for håndens arbejdere.
Kan simpelthen ikke finde motivet kan du måske give nogle ledetråde hvad det kunne være?
En ledetråd er at "motiv" betyder "det et billede eller et fotografi forestiller". Åben øjnene og kik! Hvad ser du? Jeg har allerede skrevet mange ord om hvad jeg ser.
Davs!
Ved du eventuelt hvad budskabet kan være?
Jeg har kigget dine svar igennem, og mener ikke at det stod der.
Undskylder self. hvis du har gentaget det mange gange :)
Budskab forholdt jeg mig lidt til i mit allerførste svar i tråden her, så jeg tror du har været "lidt overfladisk" ved at se svarene igennem :-)
Men jeg kan da tilføje at et mere overordnet budskab ved et socialrealistisk genremaleri er: Tænk!
Og jeg har givet mange af mine tanker ud fra kunstværket.
Hvad for en teknik er der brugt? (oliemaling, akvaral osv.)
Svaret kan ses ved at læse tilbage i tråden her, til den 18. maj :-)
Hvordan indtræder realismen i maleriet.
Jeg har fået en opgave, hvor jeg bla. skal læse en lille tekst op, som er skrevet af andre. Jeg kan godt lide det I skiver, så vil høre, om I også vil skrive lidt om hvordan realismen blev brugt i Det Moderne Gennembrud
-Benjamin
Realisme er vel blot at billedet afbilder en realistisk situation, hvor modsætningen på en måde er det mere påfaldende. Det at "kun" fortælle noget dagligdags, fra almindelige menneskers liv, var tidligere nærmest uhørt, hvor fokus mere var på at fremstille mytologiske (deriblandt religiøse) motiver, noget der skulle pynte, eller selvfølgelig portrætter med forherligelse af konkrete personer "med blåt blod".
Så et "reportage" billede kunne vække opmærksomhed, og var egnet til at konfrontere borgerskabet med den verden som de ellers undgik.
okay mange tak!
Hej tosommerfugle
Kan du finde andre relationer på godt og ondt end forholdet mellem arbejdsgiveren og den såret arbejder?
Ondskab som forklaringsmodel ser jeg normalt som noget værre vrøvl. Langt de fleste mennesker søger at opnå goder indenfor rammerne af det samfund som de er en del af. Der kan være meget store fordele på hvad forskellige mennesker ser som goder, og hvilke omkostninger der er acceptable for at nå til et resultat. Det er umuligt helt at undgå risiko for skader, der kan være yderst alvorlige for dem som det går ud over.
Et eksempel er trafik, og hvad dertil hører af transportmidler og veje. Goderne ved bevægelighed og nem transport er langt de fleste nogenlunde enige om. Omkostningerne er fx trafikdræbte og det at nogen kommer til at bo lige i nærheden af trafikstøj. Det kan være ret skadeligt, men det gør det ikke til et spørgsmål om ondskab, når "vi" indretter samfundet på en måde der giver stor skade for dem som er uheldige. Måske ville andre have prioriteret anderledes, med andre kriterier for goder kontra omkostninger.
Dit spørgsmål synes at antyde at se arbejdsgiveren som ond, som en der skadede den sårede (måske døende) arbejder. Men arbejdsgiveren er blot en del af det samfund som prioriterede at der var brug for byggematerialer, og at det altid havde været sådan at hårdt manuelt arbejde var forbundet med en risiko for ulykker. Det ville være alt for snævert at gøre det til et spørgsmål om at uddele et ansvar, at yppe til forargelse. Og jeg ser da heller ikke maleriet som et forsøg på at stemple arbejdsgiveren, eller andre, som værende onde.
Billedet sigter højere, som en del af en samfundsdebat, der gik på om det var acceptabelt at se sårede arbejdere som en nødvendig men beklagelig omkostning. Altså et spørgsmål om samfundet skulle indrettes på en anden måde, så arbejdsgiveren ikke blev sat i den situation at han måtte leve med at hans virksomhed kunne ødelægge livet for medarbejdere.
En del af industrialiseringen var mulighed for teknologi som ville gøre det muligt at undgå mange af ulykkerne, men den teknologi kom ikke "af sig selv". Så jeg vil se billedet som en opfordring til at kigge på cost/benefit, og sætte en så stor værdi på den enkelte arbejder, at husene godt måtte blive dyrere at bygge.
Det at gøre tingene bedre er ikke at bevæge sig fra "ondt" til "godt".
Hej Kære Tosommerfugle
Jeg har brugt halvdelen af mit lic på at finde ud håaf et "Oplæsningstykke" til dette billed. Har du nogen ide om et oplæsningsstykke? Det vil hjælpe meget , foresten jeg har cheket hele bloggen denne ting er det eneste der mangler for 2017 eksqmen :)
Valg af oplæsningsstykke er ikke noget som jeg har fornemmelse for, da jeg ikke kender til forventningerne, eller hvordan det skal bruges.
Hvad jeg gør med sådan et blog indlæg her er at udbrede mig om mine tanker og vinkler på et kunstværk, fordi jeg nu er en mand med mange holdninger :-)
Jeg sidder ikke med nogen hensigt om at give hjælp til skoleopgaver, selv om jeg er helt klar over at søgninger via Google m.v. bringer en masse elever som læsere, med mulighed for at de dog kan finde inspiration til selv at løse hvad de nu måtte sidde med af opgaver.
Hej tosommerfugle
ok tak for dit svar jeg ved godt dette ikke er en skole hjælp men det er vel altid dejligt at dele erfaringer med hinanden,
Foresten jeg syntes det er en mega fed blog du har ;) og selv om intention måske ikke ligefrem var at hjælpe os nøde skoleelever er der jo faktisk mange som er blevet klogere på livet og miljøet, og jeg blev glad da jeg så alle dine respons til spørgsmålene.
Nogle spørgsmål var fjollede og useriøse kommentarer men du svarede dem alligevel det godt klared ;)
-Possitive Tanker Fra Sjælland Ringsted
Mange tak for de pæne ord :-)
Hvis nogen har lyst til at dele erfaringer her, skal de da være velkomne til at komme med deres input. Det er dog sjældent at jeg ser andet end spørgsmål, som jeg mange gange morer mig med at give et svar på, gerne ved at vende tingene lidt på hovedet i forhold til hvad jeg godt ved er en "mainstream udlægning".
Så på den måde kan også fjollede spørgsmål bruges til noget, da en "fjollet vinkel" kan være inspiration til at tage andre briller på.
Hej tosommerfugle
Jeg er i gang med min eksamen, hvor jeg har trukket billedeanalyse. Jeg har så valgt at analysere dette billede af Erik Henningsen, men jeg kan dog ikke finde et oplæsningstykke... Jeg ville spørge om du havde et par ideer til et oplæsningstykke.
Tak for det!
Netop det spørgsmål har jeg lige besvaret, i de umiddelbart foregående kommentarer.
Hej hvad viille du mene man kan perspektivere til vi tænker på sat ud og bønder i hovedstaden
Perspektivering er ikke et spørgsmål om hvad "man" kan, men om hvad du kan.
Det var ikke skrevet for at lave pindehuggeri om måden at bruge sproget på, men ud fra et synspunkt om at perspektivering er et spørgsmål om hvor du ser basis for at lade tingene indgå i samme tankegang. Så selvfølgelige kan der perspektiveres hvis der ses sammenfald af tidsperiode, virkemidler, form, indhold, budskab, eller noget der på anden måde minder om hinanden. Eller måske endda netop at fokusere på en kontrast.
Jeg ser ikke noget urimeligt i at perspektivere til Sat ud eller Bønder i Hovedstaden, der jo begge er socialrealistiske værker af samme kunstner, omkring vilkårende for industrialiseringens arbejderklasse.
Hvis du egentlig var ude på at spørge om hvordan der kan perspektiveres, må jeg minde dig om hvem det er der skal løse opgaven :-)
Hvordan er kompositionen? Linjer, rum, bevægelse, perspektiv, beskæringer, det gyldne snit?
Læs først tidligere spørgsmål/svar, for at undgå gentagelser.
Overså du den sætning? Der er allerede skrevet en masse om de ting.
Hej Tosommerfugle
Som et hav af andre folkeskoleelever har dette billede fanget min interesse, da jeg er blevet tildelt emnet "Det moderne gennembrud" her ved eksamnerne. Jeg har læst alle dine kommentare igennem fra de sidste par år, og må lige starte med at gave ros for hvordan du behandler svarene. Du er en person der i den grad har styr på det moderne gennembrud, og jeg har gået og grublet lidt over om man, kan sige der er et nyt moderne gennembrud på vej? Jeg mener vi nutidens Danmark begynder at gå fra skønlitterratur (fantasy osv.) til mere fakta relaterede litteratur? Hvad er din holding til det?
Tak, Oskar :-)
En af mine egenskaber er nu at jeg kan lade som om jeg har mere styr på tingene end jeg egentlig har, så jeg vil bestemt ikke kalde mig for en ekspert i det moderne gennembrud.
Hvad et nyt "moderne gennembrud" angår, kommer det jo an på hvad temaet skulle være for det. En moderne "industriel revolution" er bevægelsen mod en teknologi, som fra dengang at afløse det fysiske arbejde, går til nu at kunne automatisere arbejdsopgaver hvor menneskers mentale formåen er i centrum. Flere og flere intelligens-krævende ting kan klares bedre af computere og kunstig intelligens. Den "deep learning" metode, som førte til at verdensmesteren i go fornylig fik så store tæsk at han betegnede det vindende computersystem (AlphaGo fra Google DeepMind) som en "go-gud", må også kunne bruges til andre ting, hvilket der da netop arbejdes på.
Du skriver at vi begynder at gå til "mere fakta relaterede litteratur". Jeg følger ikke meget med i den aktuelle litteratur, så når jeg ikke kan genkende det, er det ikke sikkert at det betyder noget.
Hvad jeg til gengæld ser er at netop fakta bliver skiftet ud med noget fiktivt, som konspirationsteorier, vandrehistorier, memes, "alternative fakta" og tros-baserede "sandheder". Rigtig mange mennesker vælger at tro på hvad de synes bedst om, eller får serveret af dem som de ser som fører-figurer, helt uden hensyntagen til den fakta-fokuserede videnskabelige metode. Synet på de globale klimaændringer, og menneskets rolle deri, er et markant eksempel.
Samfundet bevæger sig altså, i mit blik, væk fra det fakta-relaterede, hvilket kan siges at være det omvendte af det moderne gennembrud, hvor kirken jo tabte sin rolle som indehaver af definitionsmagten for liv og død. Nogle bruger jo også begrebet "det post-faktuelle samfund".
Det kan måske kaldes for "det moderne sammenbrud"? :-)
Hej To sommerfugle.
Nu har jeg læst både blogindlægget og alle kommentarerne. Jeg føler, at billedet her er yderst interessant, da det belyser en side af arbejdernes hverdag, som ikke før var blevet malet.
Men jo mere jeg har kigget på billedet, er jeg begyndt at overveje, hvorvidt manden med den sorte, høje hat faktisk er en læge. Nu har jeg jo læst din teori om, at han er direktøren, men tror du, at det ville være muligt, at han i stedet var en læge?
Helene
En læge med silkehat er vel ikke umuligt, jeg tolkede blot på den måde som jeg synes bedst passer med en socialrealistisk historie i billedet. Uden eksplicitte rolle-markører kan der ikke siges noget sikkert, men i et genrebillede er jeg tilbøjelig til at antage at figurerne er bevidst stereotype. Jeg har ikke noget klart billede af hvordan læger klædte sig dengang, men min fornemmelse er at den ret iøjnefaldende sorte cylinderhat er en del af en stereotyp "direktør-persona".
Men der kan da også fortolkes en historie i retning af en læge som blev afbrudt på vej til fint selskab, jeg synes dog ikke at det på samme måde rammer den stands-markering, som jeg i en tidligere kommentar ser i de forskellige hatte.
Billedet kan ses som en skarp ment samfundskommentar, og her passer en direktør godt ind i at fremhæve klasseskellene, hvor en læge mere ville være en biperson, der snarere ville passe ind i en historie som sætter fokus på medfølelse med den konkrete person, der ligger der på båren. Men så ville det ikke på samme måde være et genrebillede.
Jeg vil ikke benægte at jeg tolker ud fra hvordan jeg ser på historien og verden, og som jeg af og til observerer kan det siges at sådan analyse og fortolkning af gamle kunstværker indirekte fortæller en hel del om den der lader sine udlægninger komme til udtryk.
Ergo kan det ikke blive til noget entydigt svar på om den ene eller anden personlige tolkning er "den korrekte", højst hvad der virker plausibelt, hvad der kan danne basis for at fortælle en historie om billedet, altså om betragterens oplevelse af at se kunstværket. Og her tænker jeg også på den betragter, som Erik Henningsen i sin samtid tænkte på da han valgte motiv, og svang penslen.
Farve symboliklen til kvindens nederdel og forklæde
Hendes farver synes jeg ikke umiddelbart springer i øjnene som noget der lægger op til at se en symbolik. Diskrete blålige toner er hun ikke ene om, men hendes gebet ser da ud til at være indendørs. Hun virker som en pænt klædt ung kvinde der gør lidt ud af sit udseende, også håret ser nydeligt opsat ud. Skoene med tynde såler ligner heller ikke noget der ses så ofte i grusgraven.
Måske er hun tjenestepige eller køkkenpige i en velstående husholdning. En historie tænkt ind i billedets persongalleri og klasseskel kunne måske gøre hende til tyende hos direktøren, så dragten bliver dertil hørende arbejdstøj, en "uniform".
Har maleriets titel en betydning
Den indlysende betydning må være at titlen siger hvad billedet handler om, så det kunne siges at den ikke tilføjer et perspektiv om noget der ikke allerede fremgår af scenen. Det kan måske dog siges at brugen af ordet "arbejder" tydeligt fremhæver at der sket en arbejdsulykke, og ikke blot fx en forbipasserende der faldt uheldigt. Det havde jo lagt op til en helt anden historie hvis det i stedet havde haft en titel som "En såret vagabond" eller "En såret tyveknægt".
Hej jeg har lige et par spørgsmål :-)
Vi arbejder lige i tiden med dette billede, men vi har nogle diskussioner om hvorvidt det er et oliemaleri, eller malet med maling. Ligeså om det er malet på træ eller et lærrede?
Olie på lærred lyder det svar som jeg gav på tilsvarende spørgsmål for to år siden.
Både blog indlæg og efterfølgene svar på kommentarer fortæller en masse om en måde at se billedet på, og dermed også dets tema. Som Den Danske Ordbog i forhold til malerier definerer tema: overordnet tanke eller idé der er bearbejdet kunstnerisk, fx i et maleri eller en roman
Og jeg har jo været inde på hvad jeg tolker som den hensigt Erik Henningsen havde med billedet.
Hvad kunne et godt oplæsningstykke være, ifh. til tekster fra det moderne gennembrud.
Hvordan hænger billedets sammen med motivet og fortælling?
"Oplæsningsstykke" har der allerede tidligere været spurgt om, og jeg er bange for at jeg ikke har noget at tilføje til min reaktion dengang.
Tilsvarende må jeg besvare spørgsmålet om sammenhæng mellem billedet og motiv/fortælling med en opfordring til at læse hvad der allerede er skrevet her.
Hej
Jeg har spekuleret lidt over om træskoene (der står tæt på korset) og det "at stille træskoene" som betyder at man er død, kunne kobles sammen med korset, i en symbolsk betydning, altså kunne de to ting tilsammen være et tegn på at han er død?
De træsko jeg ser dér i billedet er på fødderne af den unge arbejdsmand, som står med vandfadet. Derfor ser jeg ikke noget symbol med "at stille træskoene", men som allerede nævnt kunne korset som sådant tolkes som et symbol på religion eller døden.
Titlen lyder jo at arbejderen "kun" er såret, men når scenen lægger op til at det er alvorligt, er det da plausibelt at han kunne dø af sine kvæstelser, som fx hvis sårene fører til infektion og blodforgiftning eller andet meget farligt. Billedet er jo fra en tid hvor netop en infektion kunne blive meget alvorligt da der reelt ingen behandling var, i modsætning til da sulfonamiderne blev opfundet i 1930'erne, eller den senere mere effektive penicillin.
Hvis træskoene var tomme, synes jeg snarere at det havde lagt op til at se en mulig symbolistisk fortolkning.
Stilart? kan ikke finde den nogen steder
Så tag og følg opfordringen til først at læse tidligere spørgsmål/svar. Du kunne jo også tage et kik på en side som "stilarter-maleri der giver en intro til forskellige stilarter, med eksempler og forklaringer. Hensigten med en opgave er jo at du skal forstå hvad det handler om, i stedet for blot at finde et ord at skrive.
hey. hvorfor blev maleriet lavet?
Læs dog før du spørger. Der er masser af ord med min fornemmelse for hans hensigter og budskab.
Hej, ved du hvad billedet er sat til at være værd?
Nej. Maleriet kom på museum (Den Kongelige Malerisamling, det nuværende Statens Museum for Kunst) i 1895, samme år som det blev malet. Og så vidt jeg ved har SMK ikke for vane at sætte rent fiktive prisskilte på deres samlinger, men jeg vil gætte på at et sådant hovedværk på en hypotetisk auktion mindst ville kunne hente mange millioner kroner.
Hej
Jeg skal skrive en synopse på billedet, og jeg har brug for hjælp til min komposition altså linjer såsom det gyldne snit, horisontale, vertikale og diagonale linjer
Det mytologiske "gyldne snit" er, sammen med andre spørgsmål om linjer, allerede behandlet i tidligere kommentarer her. Læs dog før du spørger!
Jeg sidder og arbejder med den, og tænker om du ser anden intertekstualitet i billedet ud over Værkejeren/mineejeren som vasker sine hænder og derved fralæggelsen af skyld, som Herodes. Tænker det er en "sjov" tråd til kristendommen, men "fraværet" af Gud i billedet og menneskenes liv i tidsperioden og i billedet.
Klare intertekstuelle referencer sidder jeg ikke med, men jeg kunne forestille mig at Erik Henningsen havde associationer i retning af socialrealistiske forfattere, en skribent som Georg Brandes, eller måske hvordan Karl Marx havde præget synet på arbejdere, og deres rolle i samfundet. Og ja, den eksplicitte distance til hvordan religion og præsteskabets teokrati var i tæt symbiose med de formelle magthavere.
Som tidligere nævnt, ser jeg det som et debatindlæg, i visuel form i stedet for at melde sig i koret med andre kronikører. Her er det måske værd at bemærke at han havde været en del af den kortlivede selskabelige gruppe Bogstaveligheden, der bestod af unge intellektuelle, mest malere og forfattere, med "humanitære idealer om at skabe et bedre samfund gennem oplysning og debat". Jeg vil tro at et bredere blik på andre samtidige, med samfundsreformistiske drømme, kunne fremdrage ganske mange paralleller, der kunne kaldes for referencer, måske eksplicit ment, måske blot synkronicitet ud fra tilsvarende humanistiske livssyn.
Jeg har lidt svært ved at forstå hvad du mener budskabet er, kan du sige det kort og nemt.
Grydeklare svar på opgaver giver jeg ikke her. Når jeg her kommer med en udlægning er det tænkt som yderligere input til at læsere kommer til deres egen forståelse, altså ikke noget i stil med "sådan her er det rigtige svar". Men tråden her indeholder såmænd allerede en kort "reaktion" på det med budskab, så jeg har kun noget at tilføje hvis spørgsmål er uddybende, eller i øvrigt bærer præg af at udspringe fra at spørger aktivt forholder sig til temaet.
Hej tosommerfugle. Jeg har læst alle dine kommentarer og er jeg forstår heller ikke helt hvad budskabet er ligesom Oliver. Håber du vil svare på dette, det ville jeg blive glad for. Vh Caroline
Budskab gav jeg en kort reaktion på allerede i mit allerførste svar her i tråden. Har du uddybende spørgsmål hertil? Eller hvis du selv kommer med tanker, kan det da godt være at jeg kunne finde på at forholde mig dertil :-)
Mere generelt er min opfattelse at "god kunst" ikke indeholder helt konkrete budskaber i form af en tonstung belærende morale, som mange gamle eventyr kan siges at have. Budskab bliver i stedet noget der opstår i sindet på den der betragter maleriet, med at der kan vækkes følelser og tanker, som måske kan påvirke hvordan der menes og ageres fremover.
Derfor kan det være en god øvelse at prøve at sætte sig ind i hvem Erik Henningsen havde i tankerne da han komponerede værket. Hvilken samfundsmæssig situation der gav billedets historie samtidsmæssig betydning og prægnans. De aspekter har jeg været inde på flere gange i mine svar her.
Men generelt tænker jeg ikke i "dette her er egnet som svar på en skoleopgave". Det jeg gør her skal ikke ses som lektiehjælp, men formidling af min forståelse, på en måde som måske kan bidrage med ekstra vinkler til at andre arbejder med deres egen forståelse.
Gode spørgsmål har chancen for jeg gør noget for at belyse yderligere facetter.
hej
kan ikke finde noget på hvad hans egen holdning er til maleriet, om han havde noget bestemte holdninger i forhold til arbejder milijøet og hans budskab?
Det kan du finde hvis du blot læser blog indlægget og tidligere spørgsmål/svar her.
Du skriver, at ham med den høje hat er ejeren.
men jeg ser ham nu som en læge der er blvet tilkaldt.
Da Manden ved siden af holder en balje vand så han kan vaske sine hænder efter at håndteret med blodet. Han har også en klud i hånden og ærmerne oppe.
der ligger også en lægekasse på jorden med forbinding.
Hvad er begrundelsen til at det er ejeren?
Stereotyper er noget jeg forventer at se i genrebilleder som dette. Selvfølgelig kan "alt" tolkes på mange måder, men jeg ser billedsproget her brugt meget bevidst som elementer i at fortælle en socialrealistisk historie. Personernes påklædning fortæller en masse om deres roller og sociale klasser, selvfølgelig set i forhold datidens normer.
Som Wikipedia skriver det "Høje hatte blev især associeret med overklassen og blev brugt af satirikere og sociale kritikere som symbol på kapitalismen eller børsen". Ved at udføre dette store maleri gjorde Erik Henningsen sig i høj grad til social kritiker i datidens begyndende udvikling mod et mere moderne samfund.
Jeg er ret sikker på at læge ikke ville være blevet udstyret med en meget udpræget overklassemarkering, når det er et genrebillede. Der kan da bestemt digtes en historie med en særlig anledning til at en læge klædte sig som overklasse, men dette ville kun passe ind i et socialrealistisk kunstværk hvis der var mere fokus på hvordan en sådan "overraskende" historie kunne passe ind i konteksten. Hvis en læge var en figur i maleriet ville jeg også forvente ham som værende mere i forgrunden, i stedet for at træde i baggrunden. Den kritiske kant er sådan set ikke rettet mod direktøren som person, han er også blot en deltager i datidens hierarkiske samfund.
En detalje ... Kassen på jorden ser jeg som en forbindingskasse fra arbejdspladsen, en læge ville i stedet transportere sine remedier i en taske med håndtag.
Jeg vil da ikke påberåbe mig at have den "eneste rigtige" udlægning af maleriet, jeg kan jo "blot" tolke ud fra min viden og forestillinger om datiden og motivationen bag dette hovedværk af Erik Henningsen. Men jeg synes nu at mine betragtninger er ganske konsistente set i forhold til datidens samfund og strømninger.
Hej Tosommerfugle
Jeg har bare et spg, om hvad er det som er specielt ved dette billede. Jeg skal analysere det i mit synopse, som indeholder det moderne gennembrud. Hvad gør dette billede specielt i forhold til andre malerier?
Tak for se denne besked
Mvh Hamzadi
Den historiske kontekst er nok mest det jeg ser som det særlige ved maleriet her. Det var ikke "blot" en kunstner der fik lyst til at blande fantasi og farver til noget dekorativt eller guldalderstil med hyldest til overklasse og religiøse myter. Det kunstglade borgerskab fik serveret et billede af en virkelighed som de ellers havde nemt ved at skubbe ud af bevidstheden. Socialrealistiske billeder og tekster var væsentlige bidrag til den samfundsmæssige debat og nytænkning.
Det repræsenterede et brud med en fortid hvor overklasse i samspil med kirken kunne hyre arbejdere til hård knoklen, minimal aflønning, og "ret begrænsede" hensyn til deres liv og helbred. Et brud med budskabet "hvis du er lydig får du belønningen for dit usle liv når du engang dør".
hej tosommerfugle, ville bare høre om du ved hvad oplæsning stykket er til dette billede.
Samme spørgmål er allerede stillet 1. maj 2017, og svaret har ikke ændret sig. Det er derfor jeg har opfordringen om først at læse tidligere spørgsmål/svar.
Hej tosommerfugle.
Har du måske et svar på hvad temaet og budskabet er i dette maleri?
Masser af svar :-) Læs hvad der allerede er skrevet her i den efterhånden lange tråd.
hej:)
kan den perspektivers til novellen lønningsdag og billedet sat ud??
og hvordan kan den perspektivers til dem?
Begge dele lyder da plausibelt. Detaljer er jo op til dig, måske kan du finde inspiration fra dækningen af begge Erik Henningsen kunstværker her på bloggen, incl tidligere spørgsmål/svar.
Hej tosommerfugle
Jeg sidder lige nu og analysere billedet og søger svar på hvad personerne på snitpunkterne rolle er. (Politimanden, Konen og arbjedschefen)
Min holdning er at det at søge betydning i snitpunkter for det meste er en myte, i stil med at se "det gyldne snit" som noget af særlig betydning for kunstværker. Når et billede ikke blot er en simpel komposition med det indlysende motiv i centrum, måske forskudt mod en side for at også at fremhæve sceneri, bliver det helt typiske at der er et antal betydningsfulde ting rundt om centrum, uden at gå helt til kanten. Dermed ofte "i nærheden" af arbitrære linjer eller punkter, men et eller andet sted skal tingene jo være.
Selvfølgelig er politi, hustru og leder af betydning i hilledet, og jeg har i både blog tekst og tidligere svar talt om hvordan jeg tolker disse, og situationen. Så jeg vil foreslå at læse hele tråden igennem.
har brug for hjælp, jeg skal have en oplæsning, som minder om "en saaret arbejder". Har kigget rundt omkring men kan ikke finde noget. Det var om du/i havde et digt, novelle eller noget helt tredje ville jeg sætte meget pris på det
Det spørgsmål har jeg allerede gentagene gange besvaret benægtende.
Hej tosommerfugle
Har trekanterne i baggrunden ved byggepladsen nogen betydning?
Trekanter er en enkel og effektiv måde at samle bjælker til stive konstruktioner, hvor firkanter ville være alt for ustabile overfor skæve tryk og træk. Det ser jeg som blot en praktisk ikke-permanent indretning ved udvinding af råstoffer (sikkert grus eller ler). Det er i øvrigt netop ikke en byggeplads.
Jeg tvivler altså på at Erik Henningsen havde en bagtanke om at se disse detaljer som symbol på noget andet.
Hej tosommerfugle
Jeg har kigget tråden igennem men kan ikke helt finde svar på mit spørgsmål. Har den brune farve som er på meget af billedet og den blå farve som er i himlen?
Jeg ser ikke nogen symbolsk betydning i disse farver. Brun er blot en normal farve for ler/sand når det ikke er muldjord. Jordfarver kan måske siges at "passe sammen" med det hårde snavsede arbejde og den "ikke så festlige" scene.
Himmelen ligner blot en lys dag med moderat til let skydække. Måske lidt svært at være sikker på om farven oprindeligt har være mere klart blå, og falmet i årenes løb. Hvis jeg uden bekymring for overfortolkning anstrenger mig for at se en symbolik her, kan der måske spekuleres i graden af skydække som billede på at fortidens mørke (skydække eller samfundsforhold) ikke er væk, men lyset kommer (uden religiøse implikationer).
Jeg synes dog at farvevalget begge steder blot er upåfaldende, og passende godt til sceneriet.
Hej To sommerfugle :))
Jeg sidder og er i gang med at analysere dette billede. Jeg har læst alle ovenstående spørgsmål, men er stadig lidt på bar bund i forhold til linjerne i dette maleri. Jeg kan sagtens se det gyldne snit, men forekommer der andre linjer?
- fed blog btw
Hilsen Anonym
Så må du også have set at jeg betrager fabuleringer om "det gyldne snit" som mestendels myter, med mindre det er meget klart, hvad det ret sjældent er.
Den type linjer som jeg mere ser som et udbredt element af maleriers komposition er de perspektiv-linjer som ofte peger mod et forsvindingspunkt. Uden disse linjer ville kunstværkerne ikke give en egentlig dybde-afbildning, dette er netop en svaghed ved mange middelalder-malerier. Selv om der i dette maleri er perspektiv i forhold til den fjerne baggrund, er dette mest i kraft af hvordan størrelse og farver passer godt til hvordan vi som mennesker ville se en sådan scene i virkeligheden. Teknisk veludført.
Hvis jeg anstrenger mig (måske lidt for meget), kan der måske skimtes antydningen af et forsvindingspunkt i den retning hvor mændene er klar til at bære den sårende, måske på vej mod byen i det fjerne. Mod sygehuset i det fjerne? Mod kirkegården i det fjerne?
Hejsa.
Jeg har et spørgsmål angående de tre K'er. Klasse, Kirke og Køn. Ville du mene at de fremstår i billedet og hvordan? Altså kan man for eksempel sige at "Køn", fremstår ved at man kan se at kvinden på knæ fremstår mere sårbar end mændene. Er lidt i tvivl om man overhovedet kan snakke om de tre K'er i forbindelse med det her maleri.
Køn er blevet et område med en til tider overvældende iver efter at tolke noget ind i en sammenhænge om seksualitet eller diskrimination. Det er jeg ingen antydning af i billedet her. Kønsroller kan da ses i hvordan billedets personer hovedsagelig er mænd, men det var blot en afbildning af datidens virkelighed, selvfølgelig også præget af at der gennemgående er biologiske kønsforskelle om omkring hårdt arbejde til mænd og en forventning omkring at en kvinde skulle gennem en række børnefødsler (helst mindst 4), med dertil hørende amning og anden børnepasning, der gik godt i spænd med husholdning. Nutiden er jo så anderledes her, men jeg ser ingen kritik i kunstværket omkring datidens vilkår
Klasse er til gengæld en meget klar del af billedets verden og figurer. Håndens arbejdere med groft tøj og ikke så megen "sarthed" omkring risiko for arbejdsulykker. Sådan var det bare, produktion måtte godt koste menneskelig blandt de fattige, blot ikke for mange. Direktøren/ejeren med det fine tøj på toppen, og betjent samt formand ind imellem. Kvinden som tyende eller "pige i huset" er jo så også en markering af hvordan klasseforskellen gjorde at dette var en forventet og "opdragende" tjans for unge kvinder til de selv blev hustru, husmor og moder.
Kirken er måske mest påfaldende ved netop ikke at være en del af scenariet, men det passer fint i tråd med at det moderne gennembrud også var præget af et tiltrængt opgør med den store teokratisk indflydelse kirken var vant til at have som en rettighed. En anden spørger observerede at krydsende bjælker til venstre uden synligt formål i billedet måske kan tolkes som et kors, men i så fald netop som noget "skrammel" der ikke kan bruges omkring en nødsituation med krise og måske død.
Hej tosommerfugle.
Jeg er i gang med, at analysere maleriet lige nu.
Mit spørgsmål er om man ved hvilken by der er i baggrunden?
kunne det være København?
Kirketårn og kuppel er nok det der mest markerer sig i den fjerne baggrund, og uden den store arkitekturhistoriske viden, får en stor kuppel i det gamle Danmark mig mest til at tænke på Marmorkirken (Frederiks Kirke) i København, så jeg har ikke bedre gæt end hovedstaden. Proportionerne på kuplen passer dog ikke helt, men med hurtige penselstrøg for at markere en by i det fjerne behøver det ikke at være så afgørende. Det kan siges at proportionerne kommer tættere på Palmehuset i Botanisk Have, men det er til gengæld mere kantet, og ikke en kuppel med blød runding. København havde jo så også Cirkusbygningen med stor kuppel, men den mangler tårn i toppen, og er bredere.
På den anden side har maleriet karakter af genrebillede, hvorfor det ikke behøver at være ment som en bestemt by, men i stedet et symbol på byernes vækst, hvor arbejderes hårde arbejde var grundlaget for denne udvikling og omvæltning.
Hej jeg har siddet og læst teksten igennem, men jeg kan virkelig ikke finde trekantskompositionen? Har i noget til det?
En trekant behøver da ikke være et bærende element i kompositionen af et billede. Mit blik, som mest søger historien i billedet, ser ingen trekanter af betydning. For jeg giver ikke meget for at udnævne billed-elementer til noget særligt blot fordi de kan siges at passe med en tilfældigt placeret trekant.
Det er vel ikke svært at stirre nok på billedet til fx at finde en linje og et punkt, og så udnævne det til at være en trekant, men det kunne blive meget søgt at argumentere for at det var noget som har været en grundlæggende struktur ved placeringen af maleriets enkelte dele.
På den anden side kan det at stirre længe nok på kunstværket måske føre til at se en masse andre ting undervejs, så det er vel ikke så galt :-)
Hvad vil du sige er et godt oplæsningsstykke er til maleriet? mange tak
Du glemte at følge opfordringen til først at læse tidligere spørgsmål/svar. Det spørgsmål er allerede stillet adskillige gange, uden resultat.
Hej to sommerfugle
Jeg er interesseret i hvad baggrunden bag billedet er, og om der måske er en special form for baggrundsviden til billedet.
Om Erik henningsen måske har haft en speciel ide med billedet, eller om han bare har malet det uden et formål?
Mange tak på forhånd:)
Til alle jer der gerne skal op i prøve med dette maleri. En god oplæsnings tekst, findes på dette link. Jeg bruger bare de to første afsnit. Held og lykke:)
https://www.kristendom.dk/kristne-grundtekster/syndefaldet-og-uddrivelsen-af-edens-have
Baggrund og plausible hensigter har jeg allerede været inde på, hvis du læser både blog indlæg og de mange efterfølgende spørgsmål med mine reaktioner.
Tak for forslaget til teksten "Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have". Måske er det bare mig, men jeg ser ikke nogen parallel mellem syndefald og en arbejdsulykke i datidens hårde arbejdsmarked uden regler for sikkerhed og tryghed.
Som tidligere nævnt ser jeg endda antydninger af religionskritik i hvordan det netop ser ud til at kunstværket lægger afstand til kirkens begrebsverden, hvordan den reelt instruerede menigheden i at finde sig i jordelivets hårdhed og magthaveres udbytning, ved at give falske løfter om belønning efter døden.
Hej
Jeg skal til mundtlige eksemen og jeg har et spørgsmål om hvorfor har Erik Henningsen præcis valgt nævnet ”En såret arbejder” ?
Tankelæsning er ikke lige mit speciale især tilbage i tiden. Min formodning må blive at det bevidst var en meget nøgtern og neutralt beskrivende titel. Manden er en arbejder, og han er såret. Og han er omgivet af en gruppe mennesker og omstændigheder, der giver basis for at forestille sig en historie omkring ulykken og de menneskelige omstændigheder deromkring.
Den helt prosaiske titel passer fint sammen med et meget reportage-agtigt billede af en helt realistisk situation, som om der havde været en fotograf et kamera, og uden de ellers "forventelige" hentydninger til religiøse eller andre mytologiske forestillinger omkring livet og døden.
Billedet kan siges at henvende sig til det borgerskab som fulgte med i kunstudstillinger, hvor en meget usentimental og jordnær "reportage" med et glimt fra en arbejders hårde liv måske kunne inspirere til tanker omkring "det her må vi som samfund kunne gøre bedre".
Kære alle dovne elever i 9. og 10. klasse: I SKAL SELV LAVE ARBEJDET!!! I skal selv begrunde og argumentere for jeres analyse. Kig selv! Tænk selv! Det er simpelthen for dovent og flabet, at I sidder og spørger til alle punkter på jeres analysemodel, som om I tror, det er en gavebod. Mvh. En lærer (og censor)
Godt brølt! :-)
Det er jo netop også mange gange jeg har holdt igen i forhold til at give svar, når spørgsmål lugter alt for meget af blot at være gentaget fra en punktliste for opgaveløsning....
Hej tosommerfugle. Jeg har et spørgsmål til maleriet her, er der en bestemt historie der fortælles som fks hvorfor det blev malet osv?
Tak på forhånd :)
Samfundsomvæltningerne og industrialisering indebar også at rigtig mange arbejdere fik ringe vilkår, hårdt farligt arbejde til lav løn. Som jeg har gjort rede for mange gange her i tråden, ser jeg det som et genrebillede, som indspark til datidens debat om at det blev vi nødt til at gøre bedre. Gøre menneskeværdigt.
Hej tosommerfugle. Ser du nogle vigtige ting ved genstandene i maleriet. De genstande jeg har lagt mærke til er Det direktøren holder, manden der trøster kvinden, det der er i hans lomme.
En arbejder holder en skål. En kasse med bandasje/bandage, og selvfølgelig båren, og måske nogle af mændenes hatte.
Tankemæssige "reaktioner" omkring tingene har jeg allerede været inde på hvis du læser tråden igennem. Det kan også være værd at kigge på baggrunden, om det ligner et sikkert sted at arbejde. Om det er bygget uden sådanne hensyn.
Tak for gode betragtninger... Jeg er klar over "fraværet af kirken" i motivet, men når jeg ser på billedet, kommer jeg til at tænke på andre billeder af Jesus, der er taget ned af korset - Maria Magdalene grædende, træstilladserne i baggrunden (korsene på Golgatha) og den afsvedne jord, de alvorlige og andægtige ansigter...Måske en overfortolkning - men dog en tanke...
Frirummet til fortolkninger er selvfølgelig stort, og som jeg lejlighedsvis observerer, kan det siges at en retning for at tolke måske fortæller mere om fortolkeren selv, end om selve billedet. Så jeg er ikke ude på at dømme andres fortolkninger ude, det er jo også en sandhed hvad et kunstværk kan inspirere til af forskelligartede tanker, når der ingen "facitliste" er.
Min udlægning er jo så at der intet er der "stritter" i forhold til at se det som en kun alt for konkret socialrealistisk "reportage" om datidens dagligdag, og begrænset sikkerhed på arbejdspladser med hårdt fysisk arbejde.
Hej tosommerfugle
Vil du mene at vandfadet har en betydning.
Umiddelbart er vandfadet jo blot en naturlig ting at have med når der har været brug for at rense sår. Tilbage i kommentarsporet var der en som tænkte på om det symbolsk kunne ses som udtryk for at direktøren "vasker hænder" i forhold til ulykken, og det giver da også mening som mulighed, da det passer ind i konteksten.
Hej tosommerfugle
Den såret arbejders trøjes arm hænger ud over båren, tro du der er en tanke bag dette.
Forbindingen på armen tyder på at der er sket noget der, måske også yderligere skader på hånden, bag kvinden. Skjorten (samme type som den bagerste af bærerne har på) kan være revet itu samtidig, og den synlige røde stribe må være blod. Måske har der været revet yderligere i ærmet da sårene blev forbundet, og armen undersøgt yderligere. Han er jo ikke kun kvæstet i hovedet, og fremtidsudsigterne er næppe gode.
For mig at se ligner ærmet en omstændighed for at markere situationens omfang og alvor, og ikke nogen symbolik derudover.
Hej Tosommerfugl
Jeg tænkte på, om handlingen også foregår i 1895'erne eller der omkring, da det jo er der maleriet er udgivet.
Og tænkte også på, hvornår på dagen du tror det er? Jeg syntes det er svært at se, men det kunne måske tænkes at det var omkring eftermiddag - måske tidlig aften?
På forhånd tak.
Når 1895 er dateringen på maleriet, forekommer det netop rimeligt at antage at det er realistisk i forhold til omstændighederne for sådanne arbejderes liv i værkets samtid. Hverken malet som historisk eller forestilling om en fremtid.
Hvad klokken er ser jeg ikke nogen klare tegn på, uden ting som skygger eller hvor solen er. Måske er der dog lys nok nær horisonten i midten til at se det som udtryk for at solen er ved at gå ned bag træværket. Måske solopgang i princippet, men næppe så sandsynligt. Måske kan der ses en symbolik i at solen er ved at gå ned. Ikke kun bogstaveligt. Måske er der nu så mange "måske" at det er ved at blive lidt søgt...
Hej. Har du måske forklare hvad sammenhængen mellem byen og arbejdspladsen er? FX. om det kan fortolkes som at arbejdspladsen er så farlig, at den er nødt til at være lidt fjern fra byen?
Fortolkning har selvfølgelig et råderum for spekulation og fantasi. Jeg vil dog sige at den "tilstrækkelige" og mere prosaiske forklaring må være at arbejdspladsen af naturlige (!) årsager ligger hvor den nødvendigvis må ligge. Det vil sige hvor der er gode aflejringer af grus, ler, sand, eller hvad de nu helt konkret graver efter.
Endvidere kunne netop en sådan arbejdsplads meget dårligt ligge i byen, også selv om denne måtte være bygget lige ovenpå en rig aflejring, perfekt til udvinding. Sagen er at der bliver gravet et kæmpestort hul, hele jordoverfladen bliver gravet væk for at komme ned til ressourcen. Det vil sige at grave mere og mere af byen væk. Ikke populært.
En løsning kunne i så fald være at flytte byen, men det er meget dyrt og stadig ikke noget som beboerne er glade for. Det var dog en løsning som blev valgt ved Kiruna jernminerne i det nordlige Sverige. De brugte en masse penge på at flytte hus for hus til en ny lokation i nærheden, og etablere ny infrastruktur. Det var hvad der skulle til for at den lokale befolkning kunne leve med at et byområde skulle ryddes for at udvinde jern.
Hej tosommerfulge
Hvad er genren og målgruppen i maleriet "En såret arbejder" af Erik Henningsen, 1895?
De ting har jeg allerede forholdt mig til, hvis du ulejliger dig med at læse tidligere kommentarer/svar.
Hej to sommerfugle. tænker du at der er nogen former for symbolik i kvindes tøj eller generelt andet med hende. Jeg undre mig også lidt over manden med papiret i lommen. Hvem er han? Hvad kan han symbolisere?
Tidligere i tråden her, med kommentarer og reaktioner, har jeg allerede forholdt mig til hvad jeg tolker omkring personer, påklædning og roller. Så læs før du spørger.
Hej to sommerfugle,
Ved ikke om du kommer til at læse det her, men ville bare sige, at jeg er imponeret over din tålmodig til at svare på alle spørgsmålene. Nogle af spørgsmålene er dog også så latterlige. Et af spørgsmålene var noget i stil med "hvilken fremstillingsform er der brugt, altså olie, akvarel osv." og kan sige at det tog mig under 10 sekunder at finde svaret, ved hjælp af en hurtig google søgning. Lagde også mærke til at mange spurgte om budskabet, og der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, det er op til hvordan den enkelte person ser på det. Så længe man kan begrunde sig, er alt jo godt. Jeg ville også gerne takke dig, da jeg selv skal op i eksamen om nogle få dage, og din blog og kommentarer gav mig lidt ekstra indsigt. Tak :)
Hej to sommerfugle
ville høre om hvordan du mener man kan perspektivere "en såret arbejder" til "Sat ud", som også er malet af Erik Henningsen, og tror du at de har det samme budskab?
Hejsa, ville høre hvordan man kan perspektivere maleriet til "Bøgeskov i maj" fra romantikken.
Mange tak for de pæne ord. Set fra et sociologisk perspektiv kan det såmænd være lidt interessant at følge de spørgsmål der kommer, hvordan mange stiller spørgsmål som om det var sociale medier, Facebook eller nyere. Og i den grad uden at tænke over detaljer som hvor nemt det er at bruge Google, eller blot at følge opfordringen om først at læse hvad der allerede er skrevet her. Så får vi se om/hvordan den AI bølge der nu rejser sig, med ChatGPT o.s.v, præger spørgelysten.
Hvad budskab angår, bruger jeg ordene på den måde at fortolkning netop er hvordan den enkelte person ser på det, hvor jeg blot er en part med meninger. Med ordet "budskab" tænker jeg mere på kunstnerens hensigt, men det bliver jo igen blot min (eller andres) fortolkning, så forskellen er vel ikke så stor endda. Det kan måske dog siges at der er mere grundlag for at mene at svar på den kunstneriske intention kan være mere eller mindre rimelige (for netop ikke at sige "korrekte").
Held og lykke med eksamen, og det kan jo netop være af værdi at søge hvordan andre ser på det, i processen med at du danner dig dine egne meninger :-)
Sjovt nok var de næste to spørgsmål netop i kategorien med spørgsmål der mere lyder som "giv mig en løsning" end at være "interessante spørgsmål" som giver basis for at tænke tanker på gode svar.
Hvad "Sat ud" angår, er der da bestemt grundlag for at se på hvordan forskellige socialrealistiske malerier forholder sig til problematikker i datidens samfund. Som du kan se i links i selve blog indlægget har jeg også skrevet netop om "Sat ud", så jeg vil foreslå at læse både indlæg og kommentarer/reaktioner begge steder, hvor det er synligt hvad jeg mener om deres paralleller. Ikke formuleret som et grydeklart svar, men indholdet er der, hvis du tager og læser.
Hvad "Bøgeskov i maj" angår, har jeg ikke noget på hjerte, når du ikke "gider" komme med mere konkrete spørgsmål om dine tanker omkring at søge en perspektivering. Selvfølgelig kan der spindes en ende om den kontrast mellem samfundsklasser, publikum og normer, som der er, men det bliver lidt bredt.
Hej to sommerfugle,
Jeg har analyseret billedet, og jeg har alting på plads, bortset fra en lille ting. Kvinden der sidder på knæ og græder er mandens kone, men jeg kan simpelthen ikke forklare, hvordan jeg ved det. Jeg er lidt bange for, at jeg kommer til at få spørgsmålet, og så sidder jeg der blankt. Jeg ved godt at dette ikke er et sted til at hjælpe os skolelever, så jeg kan godt forstå, hvis du ikke vil svare, men det ville være fedt at få noget indsigt. Uanset hvad, må du have en god dag.
Den viden du sidder med om at kvinden må være den sårede mands kone er sådan set ikke "viden", men udtryk for en rimelig og fornuftig tolkning af den historie der ligger i billedet. Når det er et genremaleri, er figurerne bevidst stereotype, og tænkt til at den der ser billedet umiddelbart "ved" hvem der er hvem.
Selv om der kan være detaljer som nemmere kunne forstås af et datidigt publikum, i stedet for moderne mennesker her i det 21. århundrede, er netop hendes rolle så tydelig at "jamen, hvad skulle hun ellers være". Hvis jeg pindehugger lidt, kan det måske kaldes mest eksplicit at hun er nærtstående i forhold til manden på båren, men jeg kan da ikke påstå det som tydeligt at hun ikke f.eks er en lillesøster eller svigerinde. Altså det familiemedlem som hurtigst kunne komme.
Når jeg alligevel er enig i at hendes "rolle" i kunstværket er som arbejderens kone, er det fordi et genremaleri ikke handler så meget om at fortælle mere sammensatte historier om de enkelte personer, men i stedet om noget mere overordnet, som vilkårene for hårdt arbejdende lavtlønnede, på en arbejdsplads med stor risiko for arbejdsulykker. Og her fungerer det bedst når persongalleriet er direkte forståeligt uden finurligheder.
På den anden side kunne en fortolkning af figurerne da også udvikles til mere komplicerede historier om deres baggrund og liv, med plads til "overraskelser". Det vil jeg ikke kalde "forkert", det er blot noget der ligger udenfor det illustrerede sceneri, altså er det at bruge dette som inspiration til at lege forfatter. Det kan der bestemt også komme noget godt ud af.
Lad mig tilføje at når jeg vælger at tilføje mine tanker omkring et syn på hvem der er hvem i skilderiet, hænger det sammen med at jeg godt kan lide spørgsmål stillet af en som tydeligvis tænker over sin egen tolkning, i stedet for et "hjælp, giv mig svaret" :-)
hej to sommerfugle kan du hjælpe med at sammenligne maleriet "barnedåb" af Erik Henningsen med det her, ha en god aften:)
Nej. For det anden kender hverken jeg eller Google et sådant billede. For det første skal du ikke regne med at få svar på så åbne opgave-spørgsmål.
Hvad er målgruppen på billedet
Hvis du læser hvad der allerede er af spørgsmål/svar her, kan du finde hvad jeg mener om det spørgsmål.
hej tosommerfugle
hvilken betydning har den store vægt mod den venstre side?
Jeg tvivler på at der ligger ret meget i det, ud over at det passer fint ind i billedets historie med at den hårdt sårede arbejder må bæres væk fra arbejdspladsen , og i retning af byen. Måske kommer han aldrig tilbage, derinde ligger kirkegården jo også.
Det er jo klart at venstre side er den arbejdsplads hvor der skete en ulykke, med kolleger der er helt klar over at det ligeså godt kunne have været en af dem. Hvem bliver den næste, der skal bæres ud af billedet? En som ikke selv gik.....
Send en kommentar