Det tidlige forår er tema på dette gamle oliemaleri "Forår i Hals" fra den kendte danske realistiske/symbolistiske kunstner L.A. Ring. En hyggelig scene fra en landsby, hvor to piger står og snakker på broen over en lille å. Himlen er noget grå, men det lysner, som netop her i marts. Landskabet begynder så småt at blive grønt, selv om træer og buske ikke er sprunget ud. Det kunne vist ligne en tidlig mælkebøtte i forgrunden, men dette lille format gør ikke det store maleri retfærdighed. Ovenstående udsnit skulle egentlig være en halv meter i bredde og højde.
Samme forår var han på Ørsø Kro, lidt længere mod nord ved Asaa, og skrev i et brev til vennen Johanne Wilde:
Jeg har været i Hals siden jeg reiste fra København og der malede jeg et par Billeder saa De kan da see at jeg ikke har drevet al min Tid væk der var forresten mange Ting jeg godt kunde havt lyst til men muligviis tager jeg dertil en anden gang en skøn Egn kunde det ikke kaldes snarere øde og kedelig men Byen var god og der er mange morsomme Mennesker (til at male)
Laurits Andersen Ring var for meget kunstner til at "nøjes" med sådan et pænt og pynteligt billede, mere egnet til dekoration end eftertanke og fortolkning. Faktisk er den nydelige forårsscene blot baggrund for det egentlige billede. Det er dobbelt så bredt, og kan på en helt anden måde kaldes for socialrealistisk - med stof for analyse og samfundskritik.
Forår i Hals - L.A. Ring (1892)
Statens Museum for Kunst. KMS3742
Forgrunden domineres af en ældre mand med to stokke. En krøbling kaldes det dengang. Han er dårligt gående, og næppe arbejdsdygtig. I min tolkning ser han fattig og forhutlet ud. Han kunne nemt være en hjemløs vagabond, eller med datidens ord en løsgænger eller "stodder", der måtte leve af tiggeri. Moderne foreteelser som socialkontorer fandtes jo ikke dengang, men det kunne ligne at han halter afsted mod oldermanden.
Bygningen som stikker et hjørne ind fra højre kunne ligne en større gård. Formodentlig byens største, og sådan en bonde var finere end dem med smågårde. Derfor var han det naturlige valg som oldermand; en slags formand for landsbyen. En del af dette tillidshverv var en forpligtelse til at give stoddere mulighed for husly, og begrænset hjælp. Det sidste omfattede at hjælpe med transport væk fra af byen ("krøblingeægt"), hvis stodderen var dårligt gående. Det var ubelejligt med sådan en krøbling men det var jo ikke sikkert at han overlevede en vinter under de vilkår.
Heldigvis er der mildere vejr på vej, i stedet for vinterens barske vilkår. Også i overført betydning, for netop dengang var malere som L.A. Ring med til at sætte fokus på elendige vilkår på samfundets sociale bund, med dyb fattigdom og elendighed. Sygdom og uafvendelig død i smukke landskaber. Krasse og empatiske skildringer, som under det moderne gennembrud var med til at ændre samfundet til det bedre.
Der blev skrevet og malet med nådesløs realisme om livets og dagligdagens vilkår, udenfor borgerskabets beskyttede cirkler. En kunstkritiker beskyldte den humanistiske fritænker L.A. Ring for at være det hæsliges apostel. Sådan kan det være at se i et spejl.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar