En tidligere konservativ britisk politiker, Michael Portillo, var i 2008 hovedperson i en BBC dokumentarfilm, om at finde en sikker og human metode for at slå mennesker ihjel. Årsagen til hans efterforskning var debatten omkring henrettelser, og muligheden for at disse kan blive en forfærdelig måde at dø på. På seriøs vis gennemgår han en række aktuelle henrettelsesmetoder, og viser hvordan disse nemt kan blive en grusom måde at dø på. Hans krav til en god metode er at den hverken må være voldsom for den som skal dø, tilskuere eller bøddel. Det må heller ikke være noget som kræver fagkundskab eller samarbejdsvilje, så derfor kan de humane metoder fra aktiv dødshjælp ikke bruges.
Nogle af scenerne egner sig ikke for svage nerver, når han f.eks. viser hvordan den elektriske stol kan udvikle sig til grusom tortur. Hvordan der simpelthen ikke er nogen udregning, der kan sikre at en hængning sker med den "ideelle" kraft. Han er selv med i et eksperiment som viser at gaskammer kun kan give en nogenlunde hurtig død hvis offeret er samarbejdsvilligt, og sørger for at ånde på den "rigtige" måde. Altså kun teoretisk.
Michael Portillo deltager også i andre forsøg, deriblandt et som han vurderer som "den perfekte måde at slå ihjel på", med kvælstof (nitrogen). Filmen lægger på ingen måde op til at vise hvordan et selvmord kan udføres, fordi han ikke kommer ind på de mange detaljer der skal gøres præcist rigtigt, eller hvordan udstyret egentlig er opbygget.
Som afslutning præsenterer han sin udvalgte humane metode for en varm amerikansk tilhænger af dødsstraf. Metoden blev kasseret fordi den er human, hvor ønsket var at henrettelse i stedet skulle ske på en smertefuld måde. Ham som udviklede metoden med dødelig indsprøjtning, som kan fungere hvis personale med faglig dygtighed styrer de tre injektioner på den rigtige måde, blev konfronteret med virkeligheden. Han var ligeglad med om de dødsdømte fik en "smule lidelser", men bandede dog over at metoden fik et dårligt ry fordi den blev udført af "idioter" - altså fængselspersonale uden uddannelse.
Det er påfaldende at se hvordan bannerførere for dødsstraf udviser en primitiv bibelsk tankegang om "øje for øje, tand for tand", hvor straffen helst skal være mindst ligeså grusom som den handling der førte til dødsstraffen. Og der er jo ingen tvivl om at mange mord sker på en grusom måde, så offerets sidste stump af livet var ganske forfærdlig.
Selv om Michael Portillo selv er principiel tilhænger af dødsstraf, kan det sites at filmen udstiller hvor problematisk konceptet er. Skal det være en straf, eller skal det være en "blid" aflivning? Er der grund til at skærme bødler mod karakteren af deres handling?
Grundlæggende set kan det aldrig blive humant at dræbe nogen mod deres vilje. Men er det mindre humant end langtidsfængsling under kummerlige vilkår? Skal syge mennesker på dødslejet behandles værre end forbrydere?
- BBC:
Horizon - The Science of Killing - The Daily Mail:
How Michael Portillo was left seconds from death as he investigated 'the science of killing'
Nyere opslag
Opslag
7 comments:
Jeg er uenig med Michael Portillo i, at nitrogen skulle være den mest humane dødsstrafmetode. Hvis det var tilfældet, ville selvmordsklinikken Dignitas bruge den. De bruger i stedet medicin - nemlig metoclopramid og pentobarbital. Man sover så at sige bare ind, den sviner ikke, og den er smertefri at opleve og se på.
Pentobarbital er en god metode, ja, og netop den som typisk udskrives på lægerecept når Dignitas formidler kontakten til nogen som har brug for hjælp. En anden fordel er at metoden er velegnet til at pårørende er med, uden forstyrrelse fra udstyr der ved at blokere for mund/næse spærrer for nogle "allersidste ord". Mere her:
> Køb af Nembutal (pentobarbital), til at sikre sin død
Men en præmis for undersøgelsen var at "de humane metoder fra aktiv dødshjælp" ikke kan bruges. Sagen er at brugen af Pentobarbital (Nembutal) bygger på samarbejdsvilje fra den som skal dø (hvis det skal drikkes), eller medicinsk fagkundskab (hvis det skal indsprøjtes). Samarbejdsviljen er i sagens natur typisk ret begrænset, og jeg har fuld forståelse for at medicinsk uddannet personale afviser at deltage i en henrettelse.
Et stort problem ved henrettelser med dødbringende indsprøjtninger er når fængselspersonale (bødlen) laver grove fejl, som ikke at kunne ramme en vene, stikker igennem den, eller sprøjter i den forkerte retning. Eller med den "mindre diplomatiske" vending fra programmet, de er idioter.
Derfor er Pentobarbital ikke velegnet til dødsstraf. Argumenterne for at bruge nitrogen (eller andre inaktive gasarter) er i høj grad at udstyret kan bygges og betjenes af nogen som ikke har tilknytning til sundhedssystemet, og det passer også til forløbet for det ritualiserede drab som en henrettelse er.
Dignitas bruger ikke Nembutal, men sodium pentobarbital, der er en væske.
Men kan man ikke tvinge den kriminelle til at tage metoclopramid og derefter pentobarbital eller lægge ham/hende på en briks og spænde vedkommende fast, herunder åbne munden og hælde stoffer i personen med tvang?
Nembutal er et handelsnavn for Pentobarbital, og når det gives i væskeform er det typisk som natrium-salt, altså "sodium Pentobarbital" eller "Nembutal sodium". Natrium er det danske ord for sodium. Det gør ingen virkningsmæssig forskel om den ene eller anden form bruges, bortset fra at det er en stor praktisk fordel med noget som kan opløses i en væske som vand eller alkohol.
Her kan du se et konkret produkt, i flydende form beregnet til injektion:
http://akorn.com/nembutal/
Flasken er klart mærket med:
"Nembutal Sodium Solution (Pentobarbital sodium injection, USP)"
Kort sagt, det er præcis det samme, og når du påstår andet, må det være udtryk for at du ikke satte dig ind i tingene før du protesterede.
Tankegangen med tvang er kun teoretisk anvendelig. I den praktiske virkelighed er det et voldsomt overgreb at tvinge nogen til at indtage et stof, på en måde så der er sikkerhed for at det synkes. En af de centrale sætninger fra USA er når Eight Amendment grundlovsfæster nogle principper omkring straf. "Excessive bail shall not be required, nor excessive fines imposed, nor cruel and unusual punishments inflicted."
Du kan være evigt forvisset om at en sådan tvang ville blive fortolket som "cruel and unusual punishment". Grundloven tages og tolkes ganske seriøst. Der er altså både alvorlige praktiske og juridiske hindringer.
Selvfølgelig bliver det en helt anden debat om betydningen af "cruel and unusual punishment" kan siges at være i modstrid med dødsstraf som sådan. Om ordene kan siges at være i modstrid med mange års limbo på dødsgangen. Om paragraffen kan siges at være i modstrid at lade folk rådne resten af deres liv op i inhumane fængsler. Om straf er (eller skal være) humant.
Men det er jo udenfor debatten omkring hvad en "velegnet metode" til henrettelse kan siges at være, når en præmis er at det skal gøres så humant som muligt, og kunne gennemføres af bødler uden medicinsk rutine.
Det kræver altså ikke medicinsk baggrund at hælde noget metoclopramid op i et glas for sig selv og at blande 15 g pentobarbital i et glas vand på 60 ml vand.
Og nej, Nembutal er ikke det samme som sodium pentobarbital. Det har Dignitas også skrevet i en mail til mig. De skriver: "We don't use Nembutal. We use sodium pentobarbital."
Dignitas bruger ganske rigtigt ikke et produkt hvor der står "Nembutal" på flasken. Derfor skrev jeg jo netop om at en læge her udskriver en recept på Pentobarbital. Min forklarende henvisning til Nembutal var ikke i afsnittet om Dignitas, men når jeg efterfølgende forklarede om det praktiske omkring at bruge dette stof til henrettelse.
Det er rimeligt nok at Dignitas ikke kalder det Nembutal, når dette handelsnavn ikke står på den flaske, som den med behov for at dø (og de pårørende), vil få at se på klinikken. Det ændrer dog ikke på at Nembutal og Pentobarbital (som syre eller salt) er 100% præcis samme aktive stof, der forresten også sælges under andre handelsnavne. Jeg tilføjede med vilje handelsnavnet Nembutal i min forklaring, for at undgå uklarheder omkring ordene.
Selvfølgelig kræves der ikke medicinsk baggrund for at blande Metoclopramid og Pentobarbital op i to glas. Men indtagelse af disse kræver samarbejdsvilje fra den som skal dø. Det er jo ikke at forvente ved en henrettelse. Derudover er stofferne en del af "verdenen" omkring sundhed og behandling. Det vil sige læger, apoteker, grossister, hospitaler og farmaceutiske producenter. I den udstrækning de kan skelne, er disse meget lidt interesserede i at være leverandører til henrettelser. Ud over etiske overvejelser, giver det så pokkers dårlig PR.
Send en kommentar