Medierne elsker at kunne skrive "du kan dø af det", om en eller anden aktivitet, som ikke er helt uden risiko. Fornylig gik denne kliché på lattergas og de såkaldte flødeskumspatroner. En lille trykflaske med lattergas, beregnet som drivgas til opskumning af fløde til flødeskum, i en dertil indrettet maskine. Lattergas bruges jo også til bedøvelse, hos tandlæger og læger, hvorfra det er en kendt effekt at det kan give en rus, nogle gange med meget kort til latter. Denne hurtige og kortvarige rus søger mange gennem flødeskumspatronerne, hvor der altså er kommet en nem adgang til at købe små portioner lattergas. Det giver en høj pris i forhold til hvor længe rusen varer.
Overdreven brug er ikke helt ufarlig, og i yderste konsekvens kan det føre til hjerneskader, og i sjældne tilfælde døden i løbet af kort tid. Det er nu ikke fordi lattergas (dinitrogenoxid eller N2O) er akut giftigt, selv om gentagen misbrug kan føre til skader på kroppen, bl.a. fordi det ødelægger B12 vitaminet.
Det farlige er ikke lattergassen selv, men iltmangel. Hvis nogen indånder så meget lattergas at der ingen ilt er i lungerne, får kroppen i sagens natur ikke de meget livsnødvendige ilt. Det kan føre til kvalme, svimmelhed, bevidstløshed, og måske døden hvis der ikke kommer ilt i lungerne igen. Åndedrættet kan blive uregelmæssigt og svagt, og så kan iltmangelen blive alvorlig og livstruende, i løbet af ganske få minutter. I princippet det samme som en kvælning, men når åndedrættet som sådan ikke blokeres, opstår der ingen kvælningsfornemmelse. Det er altså muligt at bringe sig i alvorlig fare, nærmest uden at opdage det, fordi faresignalerne som svimmelhed og måske let kvalme ikke tages alvorligt. Historisk set har bedøvelse med lattergas medført dødsfald, før der blev konstrueret maskiner, som kunne give en jævn blanding med luft, for at sikre tilførsel af ilt.
Risikoen gælder på samme måde ved helium, der bruges til oppustning af balloner, og til at få en skinger, høj "Anders And" stemme. Tilsvarende ved ren kvælstof, selv om dette udgør ca. 80% af atmosfærisk luft, eller ren kultveilte (CO2). Eller ved svovlhexaflourid (SF6) som nogle bruger som "underholdning" fordi denne tunge gasart giver en meget dyb stemme. Argon og andre inaktive gasarter (ædelgasser) indebærer samme risiko, hvis nogen finder på at indånde dem i ren from. Egentlig giftige gasarter, som svovlbrinte eller kulilte er noget helt andet, fordi disse giver en forgiftning, så blodet ikke kan føre ilt rundt i kroppen.
En enkelt indånding af de ugiftige gasarter er altså slet ikke farligt, hvis lungerne bagefter bliver udluftet grundigt, ved nogle minutters almindeligt åndedræt. Et par almindelige åndedrag er slet ikke nok, fordi der kun udskiftes en del af luften hver gang, og fordi gasserne kan være særligt tilbøjelige til at blive hængende i lungerne.
Det kan altså lade sig gøre at nogen dør ved at bruge lattergas (eller en af de andre "underholdende" gasser) på en risikabel måde, og det fører til at nogen tænker på om det så også kan bruges til selvmord. Her sker der dog en sammenblanding, der er langt fra at noget kan være livsfarligt, til at det egner sig som en pålidelig og nemt håndterlig selvmordsdmetode. Meget langt. Selv om en flødeskumspatron ved uforsvarlig brug ikke er uden risiko, vil det være svært at arrangere et selvmord med sådan en. Det forventede resultat er at lungerne begynder at få ilt igen, om ikke andet efter at bevidstløsheden er indtruffet. Iltmangelen kan være skadelig, men kun sjældent dødelig.
Et selvmord med ugiftige gasarter (som lattergas) ville kræve meget større mængder gas, og apperatur til jævn dosering af gassen over længere tid, samt en afskærmning mod at der kommer atmosfærisk luft (med ilt) til igen. Det kræver grundige forberedelser, og at sætte sig ind i hvordan tingene egentlig fungerer.
Og her er det helt til grin med lattergas fra en flødeskumspatron. Logisk nok er det heller ikke blandt anbefalingerne fra fagfolk omkring "selvadministreret aktiv dødshjælp".
Opslag
