Den 26-årige Kerrie Wooltorton ringede for to år siden efter en ambulance, og blev kørt på hospitalet. Næste dag døde hun, på trods at lægerne godt vidste hvordan de endnu engang havde kunnet behandle og udskrive hende.
Ved indlæggelsen var hun rolig og afbalanceret, helt klar i hovedet, og snakkede med personalet om sine entydige ønsker omkring behandling. Hun medbragte også et behandlingstestamente som hun havde udarbejdet tre dage tidligere. Et juridisk bindende dokument. Ingen forsøg på at redde hendes liv, hun ønskede at få lov til at dø. Ingen behandling ud over hvad der kan kaldes for palliativ pleje, at have det så godt som nu muligt i de sidste timer. Hun ville dø, men ikke smertefuldt og ensomt. Og bestemt ingen forsøg på "genoplivning".
14/09/2007 To whom this may concern
If I come into hospital regarding an overdose or any attempt of my life, I would like for NO life saving treatment to be given. I would appreciate it if you could continue to give medicines to help relieve my discomfort, painkillers, oxygen etc. I would hope these wishes would be carried out without loads of questioning.
Please be assured that I am 100% aware of the consequences of this and the probable outcome of drinking antifreeze, eg death in 95-99% of cases and if I survive then kidney failure, I understand and accept them and will take 100% responsibility for this decision.
I am aware that you may think that because I called the ambulance I therefore want treatment, THIS IS NOT THE CASE! I do however want to be comfortable as nobody wants to die alone and scared and without going into details there are loads of reasons I do not want to die at home which I realise you will not understand and I apologise for this.
Please understand that I definitely don't want any form of ventilation, resuscitation or dialysis. These are my wishes please respect and carry them out.
Yours sincerely
Kerrie Wooltorton
Det var en svær situation for den behandlende læge, Alexander Heaton, der snakkede sagen grundigt igennem med kolleger og ledelse. Det var tydeligt at Kerrie Wooltorton var vidende om konsekvenserne, og at hun var mentalt kompetent. Det er ikke en mental sygdom at ønske at dø. Hendes psykiater var også sikker på at Kerrie var mentalt kompetent.
Det havde været et overgreb at tvangsbehandle Kerrie mod hendes utvetydige ønsker. Juridisk set var sagen klokkeklar, det ville være en strafbar handling ikke at respektere patienten. Det var nu ikke på grund af risikoen for sagsanlæg at Alexander Heaton ikke tvang hende til at leve videre. Han efterlevede blot sin pligt. Respekt.
Hvis hun var blevet hjemme, ville der være stor risiko for at hun blev fundet og "reddet". Endnu engang. Indenfor det foregående år havde hun været igennem turen 9 gange. Blev kørt på hospitalet og behandlet selv om hun frabad sig det. Var vred over ikke at få lov til at dø. Hun måtte sikre sig at hendes ønsker blev respekteret.
Kerrie Wooltorton havde ikke noget godt liv. En "personlighedsforstyrrelse", som ikke kunne behandles. Hun ville meget gerne have børn, men var født med uterus didelphys, dobbelt livmoder og vagina. Kunne ikke have sex før en operation fik underlivet til at være mere normalt. Stadig ingen graviditet. Depressioner og selvskade. Efter første selvmordsforsøg skred kæresten. Hendes bedste veninde kunne efterhånden ikke klare de gentagne selvmordsforsøg, hvor hun ikke kunne bære at lade det ske når Kerrie sendte en farvel-SMS.
Sagen har vakt debat, fordi mange ikke kan acceptere at et menneske på et rationelt grundlag kan beslutte sig for at døden er at foretrække. Ikke reelt kan acceptere at selvmord er en lovlig handling. Men resultatet af en retslig undersøgelse af sagen er at lægerne gjorde som de skulle.
Kerrie havde ikke kontakt med sine forældre, men de blev vrede da de hørte hvordan datteren døde. De påtænker at lægge sag an. Frakender Kerrie evnen til en velgennemtænkt beslutning. Mener ikke at det skal være lovligt at afvise livreddende behandling ved selvmordsforsøg.
Mange tror at sagen handler om tilladeligheden af det livstestamente som Kerrie Wooltorton skrev. Det gør det ikke. Det handler om respekt. Også når døden er en del af situationen.
- The Daily Mail:
Woman who swallowed anti-freeze dies refusing treatment - because doctors feared 'assault' claim if they saved her - The Daily Mail:
Law that let me my girl kill herself makes me ashamed to be British - The Sun:
Couldn't get over not being able to have children - British Medical Journal blogs:
Sheila McLean on advance directives and the case of Kerrie Wooltorton - BBC:
Doctors 'forced' to allow suicide - The Telegraph:
Family of 'living-will' girl to sue hospital
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Det var da enda godt at legene tok til vettet og viste henne den respekt å behandle henne som et voksent menneske med mulighet for å bestemme over sitt eget liv, og hvordan slutte det. Det at foreldrene vil saksøke sykehuset, viser vel bare litt av grunnen til at hun ikke hadde kontakt med dem.
Respekt for patienten er netop et svært emne omkring behandlingssystemet. Det ses allertydeligst når lægerne engang imellem giver en "kunde" lov til at disponere uden at biologisk overlevelse er et mål i sig selv.
Ja, jeg har også tænkt på den med forældrenes rolle, grundene til at der var lagt afstand mellem Kerrie og dem. Men kilderne gav ikke basis for at få en fornemmelse for hvad der har været af problemstillinger her.
Det var selvfølgelig tragisk at konklusionen for Kerrie, også efter forsøg på terapi, blev at livet var ubærligt. Jeg ville bestemt ønske at hun kunne have fået en hjælp som gik på at livet blev ønskværdig, ikke en tvang.
Send en kommentar