Den danske debat omkring behovet for at det ikke skal være forbudt at få hjælp til at dø er desværre blevet præget af Det Etiske Råd, selv om de er inhabile. Til en vis grad er de undskyldt af at Folketinget har bedt dem om det. Det er typisk at vore politikere ikke går ind for folkestyre, men foretrækker ekspertvælde. Og da de åbenbart ser rådet som "eksperter", slap de selv af med den varme kartoffel.
Når jeg holder på at rådet er inhabile til en afbalanceret stillingtagen, er det ikke primært fordi at jeg er uenige med dem, og heller ikke fordi de meget klart er ude af trit med hvad konstante store flertal af det danske folk mener. Nej, jeg søger at gå lidt dybere.
Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.Det vil sige at deres gebet er bioetik, og altså ikke dybere spørgsmål om vilkårende for hvordan vi behandler hinanden som mennesker. Et bedre navn for rådet ville være "Det Bioetiske Råd".
Aktiv dødshjælp er ikke et spørgsmål om teknologier. Det turde være indlysende. Det kan måske friste mere at tænke på det som et af de "etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet". Dette ville holde hvis det handlede om at indføre aktiv dødshjælp som et standard behandlingstilbud, at lægen skulle vurdere hvornår det var den bedste behandling. Altså lægens ansvar.
Følgelig debatterer Det Etiske Råd netop ud fra at det ville være problematisk at udvide lægens rolle på denne måde. Og det har de da ret i. Det skal ikke være lægens gebet at tage ansvaret for denne vurdering og beslutning. Det er jo noget helt andet end når dyrlægen anbefaler aflivning af en kær gammel og syg hund. Grænserne for såkaldt "passiv dødshjælp" ligger til gengæld bedre indenfor rådets mandat.
Men den centrale person når aktiv dødshjælp kommer på tale er altså ikke lægen, men patienten. Der er jo kun én som kan vurdere hvad der skal til for at livet er ved at blive en skæbne værre end døden, ud fra en helt, helt personlig målestok. Hvis andre laver den vurdering hen over hovedet på den lidendes utvetydige ønsker, er det bedrevidenhed, hvad enten det går den ene eller anden vej.
Lægen kan selvfølgelig komme på tale som fagligt kvalificeret hjælper når det at få lov til at dø er blevet det påtrængende behov, men det er direkte forkert når Det Etiske Råd søger at definere: "Eutanasi består i, at en læge tager livet af en svært lidende og evt. døende patient, der anmoder lægen herom". Det kan også ske på andre måder, mere eller mindre gode.
Når jeg påpeger at Det "Bioetiske" Råd er inhabile omkring aktiv dødshjælp, går det også i høj grad på rådets sammensætning.
Personale fra sundhedssektoren har en stor repræsentation, hvilket jo giver mening omkring de spørgsmål der vedrører sundhedsvæsenet. Men i deres faglighed er et centralt succeskriterium jo at udskyde døden, som derved bliver et nederlag. At en patient siger "nej tak, jeg vil hellere dø" er et generende brud på takt og tone, især hvis der er udsigt til mere end bare ganske kort tids elendighed før døden alligevel bliver resultatet. Sundhedsfagligt personale kan ikke siges at være repræsentative i forhold til befolkningen.
Mennesker med markerede religiøse holdninger er også overrepræsenterede i Det Etiske Råd. Da medlemmerne bliver "udpeget pga. deres interesse for etiske spørgsmål", er det naturligt nok med denne skævhed. Det er jo tydeligt at netop mennesker med en stærk religiøs basis ofte markerer sig i debat om etiske spørgsmål. Det vil i vesten mest sige kristne.
Vi taler altså om mennesker, som i deres personlige etik tager afsæt i dogmer opfundet af den tidlige kristne kirke. En kirke som gjorde lidelse til et gode, en måde at sone sine synder på. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at være religiøs, men der er i høj grad noget galt i at disse holdninger skal gøres gældende for mennesker der tænker på en anden måde.
Summa summarum er det ikke det mindste overraskende at rådet har ført kampagne mod aktiv dødshjælp. Ikke åbenlyst, men gennem at forvrænge debatten. Det er hvad der sker når medlemmerne har startet med en afstandtagen, og derefter bygget en argumentation op. Men de missede det centrale spørgsmål.
Respekt for rationelt tænkende mennesker, der hellere vil fylde deres dage med liv, end fylde deres liv med dage.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar