Når debatten om behovet for aktiv dødshjælp tager endnu en runde er et af de helt faste argumenter sammenligninger mellem hvordan vi behandler mennesker og husdyr/kæledyr. Et liv er ved at gå under i sygdom, og spørgsmålet ikke er om livet kan gå videre, men om hvordan den sidste tid bliver.
Vi ser det som en moralsk forpligtelse at befri vore dyr fra en afslutning i elendighed. Fra at lade sygdom, svaghed og lidelser nedbryde dyret langsomt og nådesløst. Dyreværnslovens § 1 lyder:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Forpligtelsen til at behandle dyr omsorgsfuldt sætter dyrets velbefindende over dets livslængde. Overtrædelser kan straffes, i gentagelsestilfælde med op til to års fængsel. Dyrplageri er både moralsk og juridisk fordømt.
Det er jo meget fristende at spørge hvorfor det så skal være strafbart at befri mennesker fra en dødsproces med smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Men så enkelt er det nu alligevel ikke. Tag nu denne lille historie:
Gamle Thor kan ikke gå længere, men må ligge hele dagen. Næsten blind og døv. Kan ikke holde maden i sig. Han får det aldrig godt igen. Vi må hellere give ham fred. Et lille prik, så falder han i søvn, helt uden at opdage noget. Det er meget bedre på den måde.Dette er en sandsynlig beskrivelse af tankegangen når Thor er en gammel og syg hund. Hans mennesker vurderer at hundens liv er blevet et hundeliv. Nu skal det være, han skal have fred.
Men hvad nu hvis Thor nu i stedet er en gammel og syg bedstefar? Også helt uden nogen form for "forkerte" motiver, tror jeg at langt de fleste synes at det lyder helt forkert. At den velmenende familie tager beslutningen, og handler hen over hovedet på gamle Thor. Skræmmende tanke.
Når vi taler om et menneske bliver respekten for dets egne holdninger og ønsker til noget helt centralt. Der skal ikke sidde nogen og bestemme sig for hvad der nu er bedst for gamle Thor. Det skal han selv bestemme. Kun han kan vide hvad han ønsker at udholde.
Og hvis han når til et punkt hvor han ikke længere kan udtrykke sine ønsker, har han forhåbentlig forberedt sig, og fortalt om han foretrækker en rolig død frem for at der skal kæmpes til allersidste hjerteslag. Så bør hans ønsker respekteres. Det etiske dilemma er hans eget.
Derfor giver begrebet "aktiv dødshjælp" kun mening for mennesker. For dyr er ordet "aflivning" mere på sin plads. To helt forskellige begreber. Også selv om modstandere søger at blande dem sammen.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar