Den unge sygeplejerske Timea Faludi var kendt som "den sorte engel". Langt sort hår, sort tøj, og nattevagt. Siden 1994 var hun ansat på en medicinsk afdeling af det ungarske hospital Nyírő Gyula i Budapest. Den største patientgruppe var gamle og mere eller mindre døende mennesker. Alvorlig sygdom, lidelser og dødsfald var noget helt dagligdags. Men kollegerne lagde efter nogle år mærke til at der var påfaldende mange dødsfald når den dygtige 24-årige Timea Faludi var på vagt. Og der var underskud i beholdningen af bedøvende medicin.
I februar 2001 gik de til politiet, og Timea blev anholdt. Hendes erklæringer skiftede under undersøgelserne men i starten vedstod hun at have givet ca. 40 patienter deres sidste sprøjte, at hun gav dem en blid død. Da hun trak denne tilståelse tilbage, måtte politiet til at efterforske. De fleste af de døde var brændt, så det var svært at samle beviser. Det blev dog til otte sigelser for drab, Timea risikerede fængsel på livstid.
Sagen kom for retten i maj 2002. Hun blev fundet skyldig i en blanding af drab, drabsforsøg og alvorlig pligtforsømmelse. Timea Faludi holdt på at hun ikke prøvede at tage livet af patienterne, kun at dulme deres lidelser. Rent praktisk overskred hun klart sine beføjelser ved at give "ekstra" medicin, uden at det var ordineret af en læge. Dommen blev på ni års fængsel, samt et forbud mod nogensinde at arbejde med sygepleje. Trods alt moderat for hvad der blev kaldt for en seriemorder, også selv om en appelret senere lagde to år oveni.
Jeg tror reelt at Timea Faludi selv synes at det var aktiv dødshjælp, at hun gav de døende en god død, eutanasi - og har set andre lave samme fejl i omtalen af sagen. Jeg går bestemt ud fra at hendes hensigt var at hjælpe, uden ondsindede motiver, og at der plausibelt kan argumenteres for at patienterne fik en lidt bedre dødsproces gennem at få terminalfasen afkortet. Men det er ikke dét der er det centrale ved aktiv dødshjælp.
Hvis Timea havde gjort det efter aftale med patienterne, er jeg overbevist om at hun havde nævnt dette i sit forsvar. Det gjorde hun ikke. Det var altså hendes egen "professionelle bedrevidenhed", der udartede. Hun påtog sig at afgøre hvad der var det bedste for patienterne. At dø. Det kan kaldes en slags empati, men i alt for høj grad. Hun vurderede at deres situation var uudholdelig, ud fra sin egen målestok. Muligvis havde hun ret, men det er ikke det afgørende.
Aktiv dødshjælp skal, ligesom sygepleje og behandling, handle om at yde en hjælp der er ønsket. Ingen af delene må besluttes hen over hovedet på patienten, uden at have rimelig og konkret grund til at tro at patienten er enig. I de fleste tilfælde er der ikke noget problem her, når målet er at behandle sygdomme. Det bliver nu ikke principielt anderledes af at døden er involveret.
Det kan være patientens mål at ville holde ved så længe som muligt, også selv om omgivelserne tror at det er helt uudholdeligt. Den holdning bør respekteres, indenfor rimelige rammer. Og det kan være patientens mål at "skyde genvej" til den forestående død. Dette bør også respekteres, mener jeg.
Tilsyneladende lyttede Timea Faludi ikke til sine patienter når hun disponerede. Jeg mener at det havde været ligeså slemt om hun havde påtvunget dem en uønsket livsforlængende behandling, ud fra sin bedrevidenhed. Men det er jo noget ganske dagligdags i sundhedssystemerne. Velmenende professionel bedrevidenhed.
- Ekstra Bladet:
Sygeplejerske anklages for otte medlidenhedsdrab - BBC:
'Black Angel' nurse admits killings - BBC:
'Black Angel' nurse jailed over killings - BBC:
Killer nurse sparks Hungary hospital probe - Dagbladet.no:
Drepte hun 40 pasienter?
0 comments:
Send en kommentar