Kaj Guldbech på 53 skal snart dø. Ondartet kræft i spytkirtlerne har bredt sig. Lunger og lever er fyldte med metastaser. Ingen behandlingsmulighed. Sådan kan livet også være. Nu er spørgsmålet "bare" hvordan hans sidste tid, og hans død, skal forløbe. Til TV 2 Nyhederne siger han:
Mit liv er sådan set færdigt. Jeg sidder her som levende død faktisk.
Hvis jeg vidste at jeg gik i seng og fik en blodprop, og ikke vågnede, så kunne jeg såmænd godt vente på den naturlige død, ingen problemer i det. Men den naturlige død kan blive så grim.
Han har altid været en aktiv mand, og har ikke lyst til at hans liv skal være at kikke ud af vinduet fra en hospitalsseng. Ønsker at få fri fra den stigende elendighed som det kun er alt for realistisk at forvente at hans liv og dødsproces bliver. Det kunne nemt gå sådan at kræften giver så meget væske i lungerne, at hans død bliver en langsom kvælning. Han vil meget gerne have aktiv dødshjælp, bare at have muligheden ville give ham tryghed og ro.
I modsætning til hvad mange tror, handler dødshjælp ikke om en risiko for at komme til at ligge skrigende af smerter. Dem kan lægerne normalt godt holde nogenlunde nede, om ikke andet ved at dope patienten til bevidstløshed mens de venter på at døden indtræder. Nej, det handler om at have en slags liv. Om værdighed, også til sidst. Om livskvalitet.
Hvis jeg behandler mine dyr, som vi behandler mennesker og bare lader dem ligge, så blev jeg dømt for dyremishandling og vanrøgt og frataget retten til at have dyr. Så på den måde kan man sige at dyrene bliver behandlet bedre end mennesker gør i det land her.
Så hvis det står til ham og hans familie tager han på rejse. Til Schweiz. Til Dignitas gruppen i Zürich, der inden for rammerne af en fornuftig lov kan organisere at han kan få lægehjælp til at dø, så længe han selv udfører den afgørende handling. Det vil sige at drikke et glas med barbituratet Pentobarbital, et gammelt sovemiddel der i passende overdosis effektivt kan sikre en blid og rolig død.
Sundhedsministeren, Jakob Axel Nielsen, kaldte det for en meget respektfuld holdning til mennesker og deres liv, at de ikke må få hjælp til at dø. Mener kun at sundhedspersoner må hjælpe hvis det handler om at forlænge liv, også af hensyn til dem selv. Og skyndte sig at skifte emne til at snakke om passiv dødshjælp og livstestamenter, selv om det absolut intet har med Kaj Guldbechs situation at gøre.
Jeg vil kalde hans holdning for dyb mangel på respekt, for både Kaj Guldbech og andre med behov for at dø. Brug for hjælp i stedet for snakken udenom. Jakob Axel Nielsen påstod gentagent at sundhedspersonalets fornemste opgave er at holde mennesker i live. Det er jo direkte forkert, deres fornemste opgave er at hjælpe. Som lægeløftet formulerer det, "mine medmenneskers gavn". Og i nogle få situationer vil gavn sige at få livet forbedret ved at afkorte det lidt.
Kaj Guldbech, jeg ønsker dig en god død.
TV 2 Nyhederne:
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Har også set Kaj på TV, og det er jo hjerteskærende. Ubærligt som han har det.
Og jeg ved også godt at aktiv dødshjælp betyder meget for dig.
Men jeg er en af dem, som har det svært med aktiv dødshjælp, jeg er nok i kategorien 'tvivler'. Intellektuelt kan jeg sagtens forstå og have sympati for de mange gode argumenter.
Men jeg synes ikke mennesker skal afslutte andres menneskers liv. For mig føles det ikke rigtigt, og ja, det er nok meget mere følelser end forstanden, der råder.
Jeg synes der er meget stor forskel på passiv og aktiv dødshjælp. Hvis Kaj vil tage sit eget liv, synes jeg, han skal have lov til det, og jeg synes også han skal have lov til at gøre det i fred og ro fra læger, som kunne finde på at gøre alverden for at holde liv i ham.
Mange hilsner
Dennaive
(den vil ikke accepterer min googlekonto...)
At dræbe et andet menneske er, etisk set, yderst betænkeligt. Enig. Men Kaj Guldbech beder heller ikke om at få en til at komme og dræbe ham. Så vidt jeg kan se, vil han have det helt fint med den måde som det foregår på i Schweiz og den amerikanske delstat Oregon.
Procedurerne er noget forskellige, men handler begge steder om at den som har behov for at dø, kan få en læge til at udlevere et egnet medikament. "Hvis du tager dette, så dør du". Lægen skal jo dermed også være overbevist om at døden er en rimelig udvej, men er forpligtet til at overlade den afgørende handling til den dødstrængende selv. Med andre ord, handler det altså om hjælp til at begå "selvmord" på en ordentlig måde.
Men hvis Kaj vil prøve at tage sit eget liv på en ordentlig måde, i Danmark, får han det svært. En læge som udleverede et "egnet" medikament ville udsætte sig for både strafferetslige og administrative sanktioner.
Og det ville være svært for ham selv "bare lige" at skaffe en egnet metode til selvmord på en ordentlig måde, altså noget med betydeligt mere idyl end høje bygninger, tog, haglgevær, brand o.s.v.
Og hvis han annoncerer "nu tager jeg hjem og begår selvmord" ville han næppe få fred og ro til det. "Nogen" ville føle sig kaldet til at umyndiggøre ham.
Jeg går i øvrigt bestemt ud fra at han helst vil have sin kone ved sin side når han dør. En pæn og værdig afsked. Det ville, i Danmark, udsætte hende for retsforfølgelse.
Det jeg primært mener med at gå ind for "aktiv dødshjælp", er netop muligheden for en ordentlig form for selvmord, uden det aktuelle indirekte lovkrav om at det skal foregå i ensomhed, og med alt for ofte ret dårlige metoder. Da det typisk bliver uigennemførligt for en alvorligt syg at klare det hele selv, er der altså behov for en hjælper omkring det "praktiske". Altså en hjælper som har ladet sig overbevise om at det er velgennemtænkt o.s.v.
Så længe det tydeligvis handler om en hjælp som den dødstrængende virkelig ønsker, på et rimeligt grundlag, bør hjælp være mulig. Og her ser jeg det forresten ikke som principielt afgørende om et hjælpemiddel bliver en andens hånd.
Min hovedpointe er respekt for andre mennesker, også når de har behov for at dø.
Der er i øvrigt en syndig begrebsforvirring omkring emnet "aktiv dødshjælp". Som begrebet bruges omfatter det også hjælp til selvmord, eller blot ikke at hindre selvmord.
På den anden side kaldes det for passiv dødshjælp med ting som at afbryde en respirator eller sondeernæring, så en såkaldt "naturlig død" indtræffer. Eller at dope til bevidstløshed, og vente på at patienten kradser af.
Det er et emne hvor det kræver meget af både forstand og følelser at holde fokus på at det ikke primært handler om den som yder hjælpen, men om den som har hjælpen behov. En hjælp som kun i ret få situationer er døden.
Mange hilsner :-)
Send en kommentar