Diana Benneweis, hans datter, udgav 12 år senere den selvbiografiske bog "Livet bliver ikke genudsendt". Hun fortæller om sin nære veninde Lotte, som døde af knoglekræft efter lang tids smertefuld sygdom. Diana ville ønske at hun havde haft mulighed for at hjælpe Lotte til endelig at få ro, at fremskynde døden. Den hjælp havde de to givet Eli, da det var hans tur.
Privathospitalet havde udstyret mig med så megen medicin, at jeg kunne lægge det halve Dronningmølle i dyb koma. Det var morfinpræparater af den stærke slags. Min far fik i forvejen morfin for smerterne. Men Lotte og jeg kiggede på hinanden, og vi vidste begge, hvad der skulle gøres. Vi satte dosis op, til min far endelig faldt til ro. Så tændte vi lys for ham, åbnede vinduet på klem og satte os på hver side af ham og holdt ham i hånden, til han døde.Smukt. Sørgeligt at Lotte ikke kunne få den samme kærlige dødshjælp.
Eli Benneweis havde tidligere bedt sin datter om at hjælpe ham "på vej" hvis han endte som en grønsag. Sådan gik det. En hensigtsmæssig overdosis.
Der var ikke stemning for at Diana Benneweis skulle straffes. Så klart kunne det jo ikke siges, så derfor fik selv en klar tilståelse ikke lov at tælle som bevis. Fakta er jo snarere at det havde været for problematisk at kende hende skyldig. Hun "vandt" uden den retssag, hvor hun kunne være blevet dømt efter en klinisk juristisk vurdering.
- Ekvinde forum tråd: Diana Benneweis... "slog sin far ihjel"
Også den gang lykkedes det at undgå at dømme en som havde handlet rigtigt. Aktiv dødshjælp (eutanasi). Etik over jura. Loven kunne ikke tages seriøst.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar