Logo sommerfugl

onsdag den 31. marts 2010

Forår som risikofaktor for selvmord? Nej?

En af de faste forårstraditioner er at medierne bringer historier om at foråret er "højsæson for selvmord", eller lignende dramatiserende overskrifter. Og det er da heller ikke første gang, jeg har emnet oppe på bloggen her.


Selvmord, hængning

Statistikkerne viser at der er 6-7% flere selvmord i forårets tre måneder, marts, april og maj, og stadig 4% flere i juni. Det fører til forskning og overvejelser om hvad der giver ekstra selvmord om foråret. En traditionel behandlings-fokuseret tilgang til selvmordsforebyggelse fører til at der søges forklaringer på hvordan det kan være at foråret er en risikofaktor for selvmord.

Det mener jeg er en problematisk præmis. Flere selvmord i nogle måneder hænger jo tæt sammen med at der er færre selvmord i andre måneder. Som den følgende grafik viser, ligger "underskuddet" i september, november, december og februar. Måske var det mere relevant at finde ud af hvordan det kan være at efterår og vinter virker selvmordsforebyggende.

Selvmord pr. måned, 1970-1998
Selvmord pr. måned, 1970-1998

Et påfaldende aspekt ved statistikken er det store spring i selvmordshyppigheden fra februar til marts. Jeg har desværre ikke tallene bag diagrammet, men går ud fra at tallene er korrigeret for månedernes forskellige længde. De er taget fra faktahæftet Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd, udgivet af Center for Selvmordsforskning.

For mig virker det mere logisk at se forårsmaksimum for selvmord som udtryk for ophør af den selvmordsforebyggende effekt af de mørke måneder. Hvis noget ved foråret udløste selvmordene, ville der snarere være et mere jævnt forløb resten af året. Til gengæld passer ophør af noget selvmordsforebyggende bedre med det pludselige spring.

Og hvordan kan det så være?

De normale forestillinger forbinder selvmord med depression. Der er jo ingen tvivl om at mange selvmord sker i en depression. Tilsvarende tales der om vinterdepressioner, at de mørke måneder øger tendensen til at blive deprimeret - eller bare nedtrykt. Altså ville det være logisk at forvente flere selvmord når dagene bliver korte. Det er spændende når det ligefrem er tværtimod.

Ved at gå væk fra den simplistiske forestilling om at selvmord er et resultat af at være deprimeret, bliver der plads til at prøve at have et mere åbent sind omkring hvad der sker.

En del af selvmordene er resultat af rationelle overvejelser omkring sygdomsforløb frem til døden, hvor fraværet af legal adgang til aktiv dødshjælp gør det påkrævet at tage sagen i egen hånd. Uden tal på disse sager, vil jeg blot gå ud fra at de ikke afhænger af årstider, og altså er udenfor mine overvejelser her. Tilsvarende forestiller jeg mig heller ikke at selvmord som desperat reaktion i en pludselig krise er en del af en model for systematiske sæsonvariationer.

De tilbageværende selvmord må være udtryk for at nogen har det meget skidt med sine livsomstændigheder, og slet ikke ser nogen farbar vej til at få et udholdeligt liv. Det kan der være mange grunde til, og selv om depression er blandt de større, tror jeg som nævnt ikke på at graden af depression er afgørende. For det ville ikke kunne forklare vinterminimum for selvmord.

Vertigo

Hvordan kan det så være at der ligefrem er færre vinter-selvmord blandt dem som er trætte af deres liv? Jeg tror ligefrem at den med vinterdepressioner netop er det som giver den selvmordsforebyggende virkning.

Uafhængig af om den enkelte faktisk har en grad af vinterdepression, giver sådanne en "rigtig god forklaring" på at være nedtrykt. Det er der jo så mange andre der også er. Det er nemmere at "gemme" sig lidt. Omgivelserne er mere forstående. Personen selv kan også sige at det "bare er vinteren". Det skal overstås.

Men når foråret truer, brister illusionen om at nedtryktheden er et vinterfænomen. Når omgivelserne liver op i forårshumør, bliver kontrasten så meget desto større. Når reelle vinterdepressioner damper af, er der ikke længere nogen undskyldning for at være "blue".

Så kradser det. Og nogen vælger desværre at kradse af.


tirsdag den 30. marts 2010

Church of Euthanasia: Save the Planet, Kill Yourself

Church of Euthanasia: Save the Planet, Kill Yourself

En usædvanling miljøbevægelse i USA er Church of Euthanasia. Dens formål er at genskabe en balance mellem mennesker og de andre dyrearter på Jorden. Som tingene er nu, er antallet af mennesker ikke bæredygtigt. Derfor ser de et behov for at reducere udbredelsen af homo sapiens. Det ville være bedre for både Jorden, naturen og menneskene selv, hvis vi bliver færre. Meget færre.

"Kirken" har ét centralt bud, "du skal ikke formere dig", og dens lære er baseret på 4 centrale principper. Selvmord, abort, kannibalisme og alternativ sex. Alt sammen helt frivilligt. Den tager altså afstand fra at mange kristne kirkers føler sig berettigede til at påtvinge andre deres ideer om moral, eller mangel på samme.

Den med kannibalisme går kun på at spise nogen som allerede er døde. Altså undgå at spise andre dyr.

Church of Euthanasia: Save the Planet, Kill Yourself

Det er jo indllysende at bevægelsen ikke har en reel chance for at opnå stor udbredelse. Dens forkæmpere vil jo være væk i løbet af et par generationer, og der er jo masser af mennesker der hellere arbejder på at vi bliver endnu flere.

Men det ændrer ikke på at det er relevant at pege på at det faktisk er et væsentlig problem med så mange mennesker på Jorden. Mange ting ville være meget nemmere, og mere fleksible, hvis vi nøjedes med en mere bæredygtig befolkning, som f.eks. omkring en milliard mennesker. Ressourcer, forurening, global opvarmning, plads og livsrum.

Problemet er jo så bare hvem der skal dø, for at reducere menneskehedens omfang. Det bliver jo meget svært at finde frivillige.

Church of Euthanasia: Save the Planet, Kill Yourself

De har engang givet den service at vejlede i en god måde at tage sit eget liv på, men det gav den forkerte slags støj.


søndag den 28. marts 2010

Livets salt, som selvmordsmetode

Kan salt bruges til selvmord? Ganske almindelig køkkensalt, natriumklorid. Af og til er der åbenbart nogen som søger på dette spørgsmål, og ikke fandt svaret på min blog her. Det viser mine blog-statistikker. Så jeg blev nysgerrig nok til at undersøge sagen, også uden at synes at det ligefrem lyder som en god opskrift.

Saltbøsse

Faktisk kan det lade sig gøre at få så meget salt, at det bliver til en farlig forgiftning. Til en dødelig udgang, med mindre kroppen får chancen for at få saltet skyllet ud igen. For en voksen på 70 kg begynder det at blive farligt med 70 gram salt. Og hvis det lykkedes at få et par hundrede gram i kroppen, bliver døden svær at undgå. En svær død.

Kikkoman
Jeg har set fortalt at saltlage er kendt som selvmordsmetode fra gamle dages Kina. Salt var kostbart, så det var en metode for de rige, en slags statussymbol. Nyere historier om seriøse selvmordsforsøg gennem at drikke en liter soya-sauce, Kikkoman. Det blev en svær opgave for lægerne på intensiv-afdelingen. En amerikansk kvinde dømt for mord. Som en slags afstraffelse gav hun sit lille stedbarn alt, alt for meget salt.

Salt er jo også livsvigtigt. Kroppens væsker skal indeholde en vis mængde salt, ellers fungerer biologien bag væskebalancen ikke. I moderate mængder kan nyrerne nemt skille sig af med et overskud, selv om det i visse tilfælde kan påvirke blodtrykket. Underskud er også farligt, men forkommer yderst sjældent. Et par gram om dagen skulle være nok, og det kræver meget selektive spisevaner bare at kommer ned på det niveau.

Hvis meningen er at få en nogenlunde nem, smertefri eller hurtig død, kan salt bestemt ikke anbefales som selvmordsmetode. Tværtimod er saltforgiftning (hypernatriæmi) en langsommelig proces, hvor kroppens biologiske systemer bryder sammen under stort ubehag. Det kan sammenlignes med at dø af tørst.

Jeg kommer også til at tænke på beretninger om skibbrudne søfolk, der prøvede at overleve på åbent hav, i en redningsbåd uden ferskvand. Nogen blev så desperate af tørst, at de drak havvand. Saltvand. Derefter fik de det så dårligt, at de foretrak at springe ud til hajerne.

Rent praktisk er det heller ikke nemt. Hurtig indtagelse af saltlage er et gammelt og effektivt brækmiddel. Mavesækken tømmes gennem kraftige opkastninger. Lægerne bruger dog normalt ikke længere saltlage her, fordi der er en vis risiko for at brækrefleksen ikke udløses. Så bliver det livsfarligt.

Ligesom vand fra Det Døde Hav, hvor netop saltet er det dødbringende.

Det Døde Hav / Dødehavet, med meget højt saltindhold


Logo sommerfugl