Logo sommerfugl

fredag den 26. november 2010

Keep Calm and Carry On

Keep Calm and Carry On


Keep Calm and Carry On - original poster

Den originale engelske propaganda-plakat fra optakten til anden verdenskrig. Der var jo ingen grund til panik bare fordi det så ud til krig.


8 comments:

Peter sagde ...

Den plakat er da for sjov i al sin gru! Bliver 40 lige om lidt (skræk og rædsel:-) og overvejer i den anledning at holde en fest. Har dog den bekymring at visse individer i min vennekreds dårligt kan være i lokale sammen uden at komme korporligt op at slås (det er kompliceret). Tænker at en sådan plakat må kunne bruges positivt i den forbindelse- ingen ønsker vel at starte en krig til en rund fødselsdag! Så den kommer nok op i festlokalet;-) Om ikke andet så kan den da berolige mig:):)

tosommerfugle sagde ...

Panik er en skidt ide, både i krig og til fest :-)

Men hvis du har planer om at lade vennerne forgifte med organiske opløsningsmidler, såsom alkohol, er der jo en stor risiko for at de løsnede hæmninger går ud over eventuel villighed til at prøve at holde fred :-)

Plakaten har forresten opnået så stor popularitet, at der er opstået mange variationer, som f.eks. hende her: Keep Calm and Drik Vodka. Apropos.

God fødselsdag, når tiden er inde! :-)

Peter sagde ...

Tak for det!
Ja, hun servere da sit budskab så det stensikkert bliver set:)
Fandt det her kaffekrus: (http://www.keepcalmandcarryon.com/keep-calm-and-carry-on/now-panic-and-freak-out-mug/) , der jo vender det hele lidt på hovedet. Men som du siger er panik noget møg. Vel nærmest at betragte som et urinstinkt der (forhåbentlig) ikke kan bruges til noget fornuftigt i vore dage, andet end at referere til en følelse af virkeligt at føle sig i live. Så jeg serverer nok kun et enkelt glas organisk opløsningsmiddel, men lader flasken stå, i tilfælde af at nogen har gemt den indre huleboer lidt for langt væk:) Der skal jo være balance i tingene jf. den smukke linedanser du lagde ind:-)
Mvh
Nb. Er en klovn til at ligge links ind. Bare ærgerligt. Håber det går:-)

tosommerfugle sagde ...

"Now Panic and Freak Out Mug" kunne passende sælges ved dette oplevelseshus, der ligefrem sælger en eftertragtet vare: Panik

De situationer hvor en panik-reaktion ligefrem har en mulighed for at være nyttig, er blevet så sjældne at angsten "flytter" til noget mere vagt, hvor agitatører udnytter den store villighed til at være bange for "de andre".

Den gode balance i tingene må omfatte at tænke over om en fare er reel, og hvem som har interesse i at fremme angsten....

Det dårlige ry som huleboere er udstyret med tror jeg forresten er ganske ufortjent. Måske er misforståelsen fremmet af dem som helst ville se det som en civiliseret handling at bombe storbyer sønder og sammen.

God søndag!

Peter sagde ...

Får lyst til at fortælle at jeg til daglig arbejder i byggebranchen- som betonchauffør. Og kan godt lide den til tider bramfri tone der jo er i "skurvognen".
”De andre” i branchen må nok siges at være de østarbejdere der jo indfinder sig efterhånden som det åbne marked slår igennem og der i øvrigt ikke kan findes tilstrækkelig arbejdskraft herhjemme- Hvad ved jeg!
Ved bare at der er en stor frygt i branchen for at de løber med det hele hvis vi ikke ”passer på”.
Husker særligt en situation hvor et par kolleger og jeg stod og kiggede ud over en byggeplads i Århus, hvor særligt mange polske bygningsarbejdere har deres dagligdag. Da udbrød min ene kollega: Det er jo som rotter!!!
Der måtte jeg godt nok lige vende skråen, for ikke at gå helt i panik. Der kørte en lille film om holocaust for mit indre blik, og den sympati jeg ellers har for min kollega dalede til et nulpunkt! Når man så ligger oven i at min kollega tilhører den generation der virkelig har siddet på flæsket herhjemme gennem 60 år så....!!
Men jeg sagde ikke noget, hvilket måske kan ses som tilsvarende usmageligt. Og jeg sov i øvrigt også godt om natten!
Det skal siges at jeg er meget konfliktsky, og er desuden er blevet betegnet som lidt en ignorant.

Men jeg luner mig nu ved tanken om at vi lever i et informationssamfund som nok kan rumme diverse uhyrlige udsagn! At et par millioner terabit ikke lige har fundet vej ind bag min kollegas pandelap, er nok mest trist for ham selv! På andre områder er han faktisk en rigtig fin fyr:)
Og det er jo i grunden meget positivt:-)

Mvh Peter

tosommerfugle sagde ...

Ignorant er bestemt ikke mit indtryk af dig, tværtimod virker du som mere tænksom end den "fristende" fordom om at det med "jord og beton" også gælder hovedet :-)

Men hov, der var der jo en fordom - en som jeg mistænker at mange med en længere uddannelse kunne finde på at æde råt. Uden kendskab, kontakt og forståelse for "en anden gruppe" er der en meget stor tilbøjelighed til at danne sig et billede på et meget, meget tyndt grundlag.

Jeg kommer til at tænke på et ganske udmærket foredrag, hvor en kvinde fra Nigeria fortæller om dette, også ud fra hvordan hun selv har "faldet for" fordomme:
> Chimamanda Adichie: The danger of a single story
(Der er forresten mange andre gode foredrag på TED).

Jeg kunne forestille mig at din kollega ikke har tænkt så dybt over det med "rotterne", men blot accepteret at det er da normalt at tale sådan om "dem". Og bliver bekræftet i dette, gennem at tolke hvad han hører ind i dette mønster. Han kunne måske risikere at være blevet så overbevist om at "sådan er det da", at han ligefrem ser det som ignorant ikke at have "indset" dette?

Jeg er bange for at der alligevel ikke var kommet noget ud af det hvis du havde protesteret da han slyngede sit stempel ud. Uden at være klar til at kunne servere ham en mere nuanceret historie, er det nok mere sandsynligt at det ville blive til et uproduktivt skænderi.

Styrken ved et sammensat samfund er nok netop den med at det kan rumme uhyrligheder, uden derfor at falde fra hinanden. Desværre er medierne så fokuseret på at formidle historier om det "farlige", at de glemmer at formidle at vi mennesker såmænd ikke er så forskellige endda.

Og det er da godt at du har menneskeligt overskud til at se at kollegaen hovedsageligt er en fin fyr, også selv om der er punkter hvor I ikke er på bølgelængde.

Nej, du er ikke ignorant!

Peter sagde ...

Tak for linket. Elsker et godt foredrag, der jo er en historie i sig¨selv. Og når det så handler om historiefortælling er jeg bare helt med:) I min naive forestilling er historiefortælling en universel "fredsmægler" der virkelig formår at bringe de parnoide fordomme vi mennesker jo har om hinanden ud i hegnet, hvor de hører til. Tror egentlig mængden af historier vi rummer om hinanden er temmelig definerende for vores tolerence iøvrigt. Vores begrænsede bevidsthed er den største hæmsko for fred som jeg ser det. De store konflikter opstår når vi ikke "gider" hører hinandens historie. Chimamanda Adichies fortælling er ren balsam til øregangene:) Og hun er jo iøvrigt gudindesmuk. Fantastisk!:)

tosommerfugle sagde ...

Paranoia og andre negative forestillinger om "de der primitive mennesker" modvirkes netop af gode historier om de sider vi ikke kendte til.

Selv om det er rigtigt at tolerance fremmes af at have mange historier om andre grupper, er denne viden dog noget andet end at have en grundlæggende tolerance. Den forudsætter vilje til at gå ud fra at der også er positive historier, selv uden at have hørt andet end "molbohistorierne" om at "dem der" er på et lavere niveau end "os".

Desværre er det jo sådan at både medier og frokostborde i ganske særlig grad spreder de historier som gøder den indre forargelse "det er da virkelig for galt at ...".

Noget som virkelig kan sætte tolerancen på prøve er at finde en forståelse for de intolerante, og komme frem til en ide om hvordan de deler det menneskelige grundvilkår om at vi allesammen er nødt til at danne os en mening om verden, selv om vi ikke ved nok til at have et nuanceret overblik.

Allerede fra det gamle Grækenland citeres Sokrates for "Ouk imae idenai, ah mae oido!", på dansk "Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg at jeg ikke ved".

Men vi er hele tiden nødt til at kunne handle på grundlag af en smal og meget ukomplet viden. Det gælder både ved synet på fodboldhold og andre folkeslag. Selv det at opleve enkeltmennesker fra "den anden side" som modsætning til fordommen resulterer ofte blot i at se det som den undtagelse der "bekræfter" regelen....

Chimamanda Ngozi Adichie er smuk på flere planer, ja! Også fordi hun som historiefortæller (forfatter) husker ikke at se ned på dem hun gør lidt grin med, og illustrerer hvordan hun også selv "falder i".

Logo sommerfugl