Jacqueline Kennedy Onassis døde som 64-årig den 19. maj 1994. Hun blev kendt som hustru til præsident John F. Kennedy indtil han blev myrdet i 1963, og senere til den græske skibsreder Aristotle Onassis indtil hans død i 1975. En ondartet lymfekræft (non-hodgkin lymfom) havde efter et år med behandling, optimisme og rygestop udviklet sig håbløst. Døden var forestående som afrunding på et indholdsrigt liv.
Hun lod sig udskrive fra hospitalet, for at komme hjem i familiens skød. Næste aften døde hun, mens hun sov. Hun sørgede heldigvis for at hendes død ikke blev et skuespil om at lægebehandling og intensiv-afdeling var hvad der skulle til. En ting som jeg lagde mærke til var hvordan sønnen John Kennedy jr. bekendgjorde sin mors dødsfald for offentligheden, med nøje afvejede ord:
My mother died surrounded by her friends and her family and her books, and the people and the things that she loved. She did it in her own way, and on her own terms, and we all feel lucky for that.Hun døde altså "på sin egen måde, og på sine egne vilkår". En lidt usædvanlig måde at omtale en død af kræft. En formulering som mere end antyder at Jacqueline Kennedy Onassis var helt på det rene med at "nu dør jeg", og at hun kunne have valgt vilkår som havde givet en lidt senere dødsdato.
Jeg synes at det er meget nærliggende med en spekulation om at hun direkte disponerede med at fremskynde sin død i hjemmet, i stedet for at insistere på at underkaste sig kræftens sidste nedbrydende stadium. Det kan næppe have været noget problem for en meget velhavende kvinde at sørge for egnede midler, måske i samarbejde med en diskret læge. Det kan måske kaldes for selvmord, aktiv dødshjælp, eller bare en velplanlagt død.
Jacqueline Kennedy Onassis fik den død som var bedst for både hende og hendes familie. Og jeg kan ikke tro at det havde været bedre for nogen at gøre hendes livs afslutning til en langtrukken kamp. Kræft var årsagen til hendes død, og så er der da ikke noget forkert hvis hun kom den lidt i forkøbet med en mere human dødsårsag.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Jeg er helt enig med dig. Er sikker på, hun har fået hjælp til at sige farvel. Hun var en kvinde med så stor værdighed, og en død af cancer, kan meget let gå hen og blive alt andet. Det må helt klart være enhvers ret at bestemme hvornår.
Jeg har lige på tæt hold oplevet, at sådan er det ikke. Hvis man er på hospitalet, skal lægerne pinedød gøre alt, hvad de kan. Er man ikke i stand til at gå ud derfra, så er man sådan set prisgivet. For de kan jo bare sige, at man ikke tager et velovervejet valg. Hvor er vi henne??? Tænk man skal være bange for at komme på hospitalet, og modtage behandling man ikke ønsker.
Lægeløftet glemmes jo desværre af lægerne, når dets ed om at handle til patientens gavn konflikter med "bare" at gøre "alt hvad de kan" for at behandle på symptomerne på en igangværende dødsproces. De risikerer jo også faglige næser hvis de tillader sig at en mere menneskelig tolkning.
Som eksemplet her med Jacqueline Kennedy Onassis viser, er det oftere patiener med stor selvstændighed og ressourcer der kommer igennem med at behandling ikke altid er at foretrække for at dø. Helt konkrete tal fra USA viser at det i højere grad er de fattige og socialt svage der får en langsommelig død på den "helbredende" behandlings præmisser.
Jeg er jo helt enig i at døden må være en så privat sag at det ikke skal reguleres af fjerne bureaukrater.
Send en kommentar