Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig
Det var en lørdag aften,Du loved mig at komme vist,
jeg sad og vented dig
men kom dog ej til mig
Du loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig
Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig
Jeg lagde mig på sengenOg hver en gang, at døren gik,
og græd så bitterlig
jeg troede, det var dig
Og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig
Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår
Jeg stod op søndag morgenSå gik jeg mig til kirken hen
og flettede mit hår
og om den kirkegård
Så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård
Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind
Men du kom ej til kirkeFor du har fået en anden kær
og ej i kirken ind
og slaget mig af sind
For du har fået en anden kær
og slaget mig af sind
Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti
Jeg gik mig hjem så eneOg hvert et spor, på stien var,
henad den kirkesti
der faldt min tåre i
Og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i
De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav
De røde bånd og skønne,Dem bærer jeg ret aldrig mer,
som du engang mig gav
jeg stunder mod min grav
Dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav
Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror
Hvor kan man plukke roser,Hvor kan man finde kærlighed,
hvor ingen roser gror
hvor kærlighed ej bor
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor
Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler
Jeg ville roser plukke,Jeg elsked dig så inderlig,
jeg plukker ingen fler
jeg elsker aldrig mer
Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker aldrig mer
Det var en lørdag aften er en gammel folkevise, med 1800-tals gendigtet tekst af Svend Grundtvig. På den ene side bærer den tydeligt præg af en fortid der cirklede om snævre rammer med kirken i centrum. På den anden side er det romantiske tema med den skuffede kærlighed nærmest tidsløst. At alternativet bliver vejen mod døden. Måske fremskyndet gennem selvmord.
YouTube: Det var en lørdag aften, 1968
0 comments:
Send en kommentar