Et paradoks opstår når der tilkaldes ambulance for at prøve at "redde" dødende mennesker. Dødsprocessen kan tage et stykke tid, og nogle mennesker er bevidste det meste af tiden. Måske bevidste nok til at protestere når nogen føler sig forpligtet til at gribe ind. Måske uklare, men derfor kan det stadig være et overgreb at herse med den døende krop.
PostSecret havde i søndags følgende anonyme postkort. Gad vide hvor mange ambulance-reddere i Danmark, der kunne have skrevet noget lignende?
from PostSecret
I became an EMT because I wanted to help people. I wasn't prepared for how many of my patients would beg me to just let them die.
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Jeg tror heller ikke lige, at det er det, som en dansk redder venter.
En bekendt er Falck-redder og har fortalt nogle historier.
Det værste han har været ude for var at blive kaldt ud til en drukneulykke. Det var et barn, der var druknet. Det var slemt nok. Hvad der næsten slog ham helt ud var, at barnets forældre var nogle af hans bedste forældre. Så vidt jeg husker tog han alligevel sammen med politiet ud til forældrene, da de skulle have besked.
Sammenholdet Falck-redderne imellem var naturligt nok meget vigtigt for ham.
Det druknede barn må jo ganske rigtigt have været grimt at måtte fortælle forældre om. Når de var hans bedste venner (går jeg ud fra at du mente), så meget desto tungere.
Men mon det ikke havde været endnu værre hvis han var veget tilbage for at overbringe den tragiske nyhed?
Ja, jeg mente bedste venner selvfølgelig.
Netop som du siger. Han VILLE være med, da forældrene skulle have besked.
Du må undskylde mine fejlslag af og til. Mine øjne kan drille, især når jeg skal skrive i et lille kommentarfelt :)
Rigtige venner, det er dem som stiller op hvis alt går galt har Jodle-Birge jo sunget til hudløshed... Det er dér venskabet for alvor viser sig.
Og der er såmænd ingen grund til at undskylde for at komme til at skrive forkert engang imellem. Det gør vi jo alle :-)
Send en kommentar