Logo sommerfugl

mandag den 26. april 2010

Oldemors hemmelighed

My mom told me you died in your sleep, but ... I know you snuffed it yourself.

Dette billede er fra søndagens indlæg på bloggen PostSecret. Den bringer postkort med hemmeligheder fra læserne. Ting som er vigtige nok til at de må udtrykkes, men som ikke kan deles med indsenderens omgivelser. Formen med postkort lægger op til korte tekster, sammen med et et illustrativt billede. Det bliver derfor op til læseren at tænke sig til en historie som kortet passer til.
My mom told me you died in your sleep, but ...
I know you snuffed it yourself.

Min tolkning er at kortet er skrevet af en pige, måske teenager, om hendes oldemors død. Moderen prøver at bilde sin datter ind at den gamle døde en pludselig naturlig død, den måde som de fleste vel helst vil dø på. Men datteren ved bedre. Oldemor måtte selv sørge for at få en pludselig død. En stolt gammel kvinde, der ikke ville se sit liv reduceret til pasning af hendes krop. Derfor en frivillig død, hvor ordet "selvmord" reelt er misvisende.

Pigen forstår og respekterer sin oldemor, men er alligevel fanget i sin families mønstre for hvad der ikke kan og må tales om. Hvor ville det dog være enklere om tingene kunne siges lige ud. Om det var naturligt også at kunne acceptere og især respektere at oldemor valgte en frivillig død. Men pigen falder ind i mønstret om at det må være en dyb hemmelighed. Ikke noget der kan siges åbent. Tabu.

Netop derfor blev det aktuelt med et postkort til PostSecret.

Mon pigen bare tilfældigvis hørte noget? Mon oldemor selv betroede sig til en som hun kunne have tillid til? Den eneste?


0 comments:

Logo sommerfugl