Logo sommerfugl
Viser opslag med etiketten drab og selvmord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drab og selvmord. Vis alle opslag

torsdag den 29. august 2013

Slangerup: Ikke krondiamantbryllup men drab og selvmord

Anemonevej, Slangerup

På den stille villavej Anemonevej i Slangerup ligger der et lille parcelhus. Her boede indtil torsdag et ældre ægtepar, en 89-årig forhenværende smedemester og hans lidt yngre hustru. De havde netop været gift i 65 år, så der skulle have været krondiamantbryllup med stor fest. Desværre måtte festen aflyses da konen blev alvorligt syg.

Nu er de døde, og alt peger på en af de såkaldte "familietragedier", et dobbeltselvmord hvor den gamle jæger dræbte sin kone med sit haglgevær, og derefter skød sig selv. Hendes datter fandt det skuddræbte par inde i huset. Ingen tegn på at der havde været andre til stede. Intet afskedsbrev, og politiet laver sin rutinemæssige efterforskning. Tilsyneladende er det "blot" endnu en af de mange sager, hvor ældre mennesker vælger at sige livet farvel, i stedet for at lade livet udarte til elendighed.

Politi og Falck på Anemonevej, Slangerup

Metoden er lidt vel dramatisk, men derudover har de min fulde forståelse. Det at disponere over livets afslutning, når det er velgennemtænkt, må da være en del af privatlivets fred. Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget sikkert, men der er næppe grund til at betvivle dette. Pludselig alvorlig sygdom hos gamle mennesker vil mange gange sige at det er ved at være slut, også selv om hjertet slår endnu.

Så der skulle handling til for at stoppe det, og så havde manden ikke brug for at undvære sin elskede kone. Det kan kaldes for en tragedie, men den havde måske være større og mere langvarigt uden den bratte afslutning. Gid den kunne have været gennemført på en pænere måde. Det evner Danmark ikke at tillade sine gamle borgere.

Hvil i fred.


onsdag den 28. august 2013

Ældre-selvmord og drab i Ferritslev

Lundsbjergvej 5, Ferritslev

En aktuel sag fra den lille by Ferritslev, syd for Langeskov på Fyn, fortæller om at en 84-årig pensioneret vognmand (STH) dræbte sin 80-årige demente kone (KH) ved kvælning. Lørdag modtog Fyns Politi en anmeldelse om at den gamle kvinde var fundet død i et parcelhus på Lundsbjergvej, efter at en hjemmehjælper var gået forgæves tre gange. Ved ankomsten fandt de den afdødes ægtemand, som var meget konfus, tilsyneladende efter sløvende medicin, måske taget med hensigt om selvmord.

Konen var blevet stranguleret med et reb snøret tre gange om halsen, efter at have fået en pose over hovedet. Ingen tegn på vold eller tvang. Manden blev bragt til Odense Universitetshospital, og blev senere anholdt og sigtet for at have dræbt sin hustru. Han var for dårlig til at være til stede ved grundlovsforhøret, men blev i stedet for normal varetægtsfængsling indlagt på psykiatrisk afdeling i Svendborg.

Løve og blomst ved hoveddøren fra dobbeltselvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Her formåede han i et baderum at udnytte et kort øjeblik for sig selv, og nåede at kvæle sig med et håndklæde om halsen, før opsynet opdagede hans faste beslutning om at ville dø. Tirsdag klokken 17:38 afgik han ved døden, efter at hans andet selvmordsforsøg førte til at han i kritisk tilstand blev overført til intensiv afdeling.

Som omstændighederne er, vil jeg sige at det nok var det bedste at det lykkedes for ham at dø. Jeg kan ikke se at det havde været bedre for nogen som helst, især ikke manden, med en retssag, og straf for drabet. Ægteparret havde levet sammen i mange år, og døde nu næsten samtidig. Hvil i fred. Han gjorde hvad han måtte gøre. Som en nabo sagde, ville det være synd for ham at være på en psykiatrisk afdeling resten af sit liv.

Sagen efterforskes selvfølgelig af politiet, men det er tvivlsomt om de kan finde frem til noget overraskende. Som vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til oplyste til tv2.dk:
Vi efterforsker sagen som drab og selvmord, men der vil nok ikke ske så meget mere i sagen. Med de oplysninger vi har fået, tyder alt på, at de var blevet enige om at ende deres dage sammen på denne måde.

Løve og lys ved hoveddøren fra drab/selvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Ved grundlovsforhøret in absentia kom det ifølge BT frem at manden under en foreløbig afhøring sagde "det var meningen, vi begge skulle dø", og at han havde haft det psykisk dårligt i de sidste par uger før afslutningen. Det gamle ægtepar holdt sig mest for sig selv på vejen, uden større kontakt med naboerne. De sidste 10 år havde de ikke haft det så godt, det må være på grund af konens demens. Endvidere led manden selv af epileptiske anfald, og havde lige haft en blodprop. Heller ikke han kunne mere.

'Adgang forbudt, politiet' på hoveddøren fra medlidenhedsdrab/selvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Sagen er også dækket af Fyens.dk:
Efter kritik af en respektløs overskrift (der blev rettet), skrev lokalredaktør Tim Visti en kommentar om sagens dækning:
    Sagen om drabet i Ferritslev er både tragisk og ulykkelig. Når vi skriver om sagen er det selvfølgelig fordi, der er tale om en alvorlig kriminel handling, men også fordi historien kan være med til at rejse en vigtig debat om den hjælp, pårørende til demente får og de livsvilkår, de har.
    Når en sag som denne dækkes, gør journalisterne sig en række etiske overvejelser omkring, hvilke oplysninger vi viderebringer samt sprogbruget.
    Avisens oplysninger i denne sag stammer først og fremmest fra politiet og fra anklagemyndigheden. Derudover har vi været i kontakt med naboer, der har udtalt sig samt flere andre kilder. Vi har også haft kontakt til pårørende, som dog ikke har ønsket at udtale sig, og det ønske respekterer vi selvfølgelig.
    Avisens rolle i en sag som denne er at formidle, hvad der er sket og skubbe på en vigtig samfundsdebat. Og når der kommer fakta på bordet, er det også med til at forebygge de vilde rygter, der nemt kan opstå i kølvandet på en sag, som er samtaleemne langt ud over den by, hvor ægteparret boede.

Jeg synes netop at det med livsvilkår er det helt centrale i sagen her. Jeg ved selvfølgelig ikke noget sikkert om hvad der er foregået i parrets sidste timer, før konen døde, men det ligner jo ikke ligefrem at drabet var en fjendtlig handling. Medlidenhedsdrab efterfulgt af selvmord, dobbeltselvmord, selvmordspagt, eller hvad det nu skal kaldes.

Disse såkaldt familietragedier sker jævnligt i dagens Danmark. Sygdomme og svækkelse rammer ældre ægtepar så hårdt, at livet ikke længere hænger sammen. I stedet for at gå helt ned i elendighed, ender det lidt dramatisk med at den stærkeste dræber den mest syge, for derefter at afslutte sit egen liv. Det kan kaldes for tragedier, men mon ikke det havde været en endnu større tragedie ikke at kunne sige stop?

Olsen-banden figurer ved hoveddøren fra mord/selvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Det er helt indlysende ikke ideelt med denne form for afslutning på livet, men sådan må det være når "vi" som samfund ikke evner at give bedre vilkår for at gamle borgere kan få lov til at vælge en pæn afrunding af livet. Det offentlige plejesystem gør selvfølgelig en stor indsats indenfor det muliges rammer, men ud over at det kan knibe med ressourcerne, er der det mere principielle problem at det ikke altid er muligt at gøre et livs afslutning til noget, hvor det er ønskværdigt at holde fast i den sidste lille rest af livet.

Døden er ikke det værste vi har. Lad os dog se dette i øjnene, og tillade at gøre hvad der gøres må, i de få tilfælde hvor mennesker er sikre i at have dette behov. Jeg vil holde på at en legaliseret adgang til at kunne anmode om "aktiv dødshjælp" vil reducere på antallet af drab og den høje selvmordsrate blandt ældre. Det ville f.eks. muliggøre at undgå et meget barskt dilemma, som jeg har mistanke om at også dette gamle par stod overfor. Skal vi selv sørge for at dø mens vi endnu kan, eller skal vi tage hele den lidelsesfulde glidebane mod døden? Måske kunne der også findes en løsning på at gøre livet bare lidt ønskværdigt igen. Det kræver blot at ønsket om at dø ikke på forhånd bliver afvist.


onsdag den 29. maj 2013

Kærlig søn smed sin mor ud fra altanen

Ambulance ved Klintegaarden, Skovvejen 46, Aarhus

Dagens drabshistorie i medierne er usædvanlig. En 89-årig kvinde blev i går formiddag, den 28. maj 2013, løftet ud fra en altan på femte sal, og blev dræbt ved landingen. Kort efter så vidner at hendes 53-årige søn sprang ud over gelænderet. Han blev dødeligt kvæstet efter de 15 meters fald mod cyklestien, og dermed var der ingen at afhøre.

Politiet i Aarhus er sikre på at der ikke var andre personer involveret, og betegner det som en såkaldt familietragedie. Det vil sige drab og selvmord. Omstændighederne kunne passe med et medlidenhedsdrab, men det lader sig næppe opklare. En flok unge mennesker, som kom gående i Trøjborg, fik en chokerende oplevelse. De slog alarm kl. 11:21, nogle få minutter efter springet.

Moderen var handicappet i kørestol, og alvorligt ramt af senil demens. Sønnen var flyttet ind i den lille lejlighed i Klintegaarden på Skovvejen, for at tage sig af sin meget plejekrævende mor. Naboer betegner ham som en flink fyr, men lidt speciel. Han omtales som psykisk uligeeægtig, men det fortæller ikke så meget om hvordan han egentlig var. Intet peger på at der var konflikter, eller andre problemer end dem der nu engang er med at tage sig af en svært plejekrævende gammel kvinde. En kærlig søn, der jævnligt gik ture i kvarteret, med sin mor i kørestol. Men han var "nedbøjet" over sin mors skæbne.

Indersiden af Klintegaarden, Aarhus med have og springvand med skulptur

Selvfølgelig prøver politiet at finde ud af så meget som muligt, gennem obduktion og afhøringer. Peter Grove Munk fra Østjyllands Politi er på sagen. Med mindre der skulle være et afskedsbrev, eller et vidne med mere viden, lader sagen sig næppe opklare fuldt ud. Om det var medlidenhedsdrab, dobbeltselvmord eller en selvmordspagt.

Hvis det var en dårlig krimiserie, kunne forklaringen være at han blev træt af "den gamle kælling", og greb til en helt desperat afslutning af situationen. En mere realistisk historie ville være at det var hendes eget ønske at dø, og at den opofrende søn hjalp hende en sidste gang. Demente har jo ofte deres lyse øjeblikke. Og at han hellere ville dø, end at skulle til at forsvare sig.

Danmark har igen og igen disse ulykkelige sager. Jeg ville gerne kunne argumentere for at disse mennesker skulle søge hjælp i stedet, men hvor skulle de finde den? Når ønsket er at dø, er der ingen muligheder. Da svaret på forhånd ville være "nej", kan det jo ikke betale sig at spørge. Hellere klare det selv, uden at få andre øjne på om der dog ikke er en bedre udvej. Det er der da oftest, men ikke altid.

Mangelen på aktiv dødshjælp fører til selvmord. Vi har en høj selvmordsrate blandt ældre. Er det bedre?

Blodet spules bort efter selvmordene fra Klintegaarden, Skovvejen, Aarhus

Ekstra Bladet:
BT:
112-aarhus.dk, billedserie:


mandag den 13. maj 2013

Hjælpsomhed og skuddrab i Charlottenlund

Politets indsatsleder, vogn ved Banevej 1, Charlottenlund

En lokal nyhed fra Ordrup ved Charlottenlund fortæller om et usædvanligt opkald til politiet søndag aften, klokken 20:58. En ældre herre sagde at han havde skudt sin kone, og ville skyde sig selv. Politiet kunne bare gå ind, lejlighedens bagdør var åben. Den hjælpsomme mand afbrød herefter forbindelsen.

Da politiet og lægeambulance 22 minutter senere kom frem til adressen Banevej 1, fandt de ganske rigtigt to døde mennesker i andelslejligheden på første sal. En 79-årig mand, og hans 75-årige hustru. De havde begge skudsår i hovedet, fra mandens pistol.

Sagens omstændigheder er ikke klarlagte, men det lyder meget som en af de klassiske sager med ældre mennesker, svækkelser, sygdom, og ønsket om at forlade livet før det blot bliver værre og værre. Leve sammen, og dø sammen. Måske har der været en krise, måske har det været planlagt et stykke tid. Det kan næppe opklares helt, men politiet gør selvfølgelig sit arbejde gennem afhøringer og de rutinemæssige tekniske undersøgelser. Der er "intet mistænkeligt".

Naboer fortæller lidt uvisse ting om at manden døjede med sygdom, og at han havde været indlagt for omkring et år siden. Han var mere stille end konen, som var den udadvendte. Dog intet der ligner en forklaring. En nabo hjalp for tre uger siden med at få ordnet en revnet faldstamme på deres toilet.

Ekstra Bladet:
Local Eyes:

Banevej 1, Ordrup, Charlottenlund

En rent spekulativ tanke fra min side kunne være at han sagde "nu er det snart nok", og at konen hellere ville følge ham i døden, frem for at se hvor længe hun kunne klare sig alene. De havde været gift siden deres ungdom. Det med faldstammen kunne tænkes at være fordi de ville efterlade lejligheden pæn og ordentlig.

Jeg vil mene at denne type "udvidede selvmord" ikke blot skal ses som individuelle "familietragedier", men som et symptom på at det Danske samfund ikke kan eller vil forholde sig til hvornår døden kan blive noget ønskværdigt. Det er alt for billigt blot at begræde endnu et dobbeltselvmord, og fortsætte som intet var hændt.

Der er brug for hjælp, uden at denne indebærer at døden ikke er en tilladelig valgmulighed. Selvfølgelig skal det ikke være rutine at give mennesker lov til at dø, men når dette på forhånd er udelukket, er der jo ingen pointe med at søge hjælp. Så hellere gøre det selv. Disse sager er ikke sjældne.

Skal det virkelig være sådan i dagens Danmark?


onsdag den 5. januar 2011

Når gamle mennesker søger en fælles død

En tilbagevendende og lidt uhyggeligt historie i dagens Danmark er når ældre ægtepar afslutter mange års samliv ved at de sørger for også at dø sammen, på en dramatisk måde. Ofte dræber manden sin kone, og derefter sig selv. Omstændighederne peger på at det ikke blot var en spontan beslutning i en krise, men har været planlagt og forberedt.

Vagt ved Grejsdalsvej 24, Kastrup

Det nyeste eksempel er fra Amager, et stille villakvarter i Kastrup. På Grejsdalsvej 24 boede indtil denne onsdag morgen et par med skrantende helbred og alvorlige sygdomme. Manden var 84 år, og konen 83 år. Nu er de begge døde, sammen med deres elskede schæferhund. Konen og hunden blev dræbt med velrettede skud fra en gammel kaliber 38 revolver. Derefter skød den våbeninteresserede gamle mand også sig selv, efter ved 06-tiden at have ringet til et familiemedlem for at sige farvel. "Tak for denne gang". Familiemedlemmet bor i nærheden, og fandt de døde kort efter.

Manden var alvorligt syg, og havde næppe kunnet levet længe endnu. En nabo gennem 50 år, O. Pedersen, fortæller om at den 84-årige mand havde været indlagt på hospitalet et par gange i efteråret. Konens alvorlige sygdom var ikke "nok" til at hun var døende, endnu, selv om også hun havde været indlagt flere gange fornylig. Parret holdt sig meget for sig selv bag gitterlågen i deres røde træklædte ombyggede sommerhus, men hunden blev luftet dagligt.

Politiet ved Grejsdalsvej 24, Kastrup

Det kan kaldes for en familietragedie, mord plus selvmord, udvidet selvmord, dobbeltselvmord en slags medlidenhedsdrab, måske snarere en selvmordspagt. Parret efterlod intet afskedsbrev, så det lader sig ikke afklare hvordan deres sidste nat og morgen forløb. Hvad de snakkede om, og aftalte med hinanden. Det er svært at være helt sikker på at det var en gensidig plan, selv om jeg synes at omstændighederne peger mest på det. At de besluttede sig for at dø, ganske velovervejet.

Jeg kunne selv finde på at afslutte mit liv før alderdom og sygdom måske gør det urimeligt surt, men synes nu alligevel at det er tragisk når det ikke kan ske "i god ro og orden". En så blodig og brutal afslutning som her peger på at alle havde været bedre tjent med en bedre løsning. Spørgmålet er så hvad?

Den almene "løsning" på hvordan vi dør, er at samfundet forventer at folk holder fast i hver en rest af livet, og underkaster sig sygdomme, pleje og afhængighed. Modellen indebærer at stille krav om at samfundet skal bruge ressourcer på at gøre livet lidt mindre uudholdeligt, også selv om det ikke kan blive til noget ønskværdigt. Gamle mennesker bliver fastholdt uden valgmulighed, fordi det ikke er respekteret at døden kan være et rimeligt valg.

Derfor tror jeg at den bedste form for forebyggelse af sådanne sager vil være at indføre en legal adgang til aktiv dødshjælp. Ikke som en rettighed med nøje afgrænsede kriterier, men som en mulighed for at det kan blive en fælles beslutning at "nu er det nok". Fordelen er at gamle mennesker ikke behøver at beslutte og handle i hemmelighed, mens de stadig kan klare sig selv. Hvis de kan få lov til at vente med at dø til deres grænse for alvor er nået, bliver det meget mere overskueligt lige at se tiden lidt an endnu. Og måske dø af "naturlige" årsager.

Det gamle ægtepar køres fra Grejsdalsvej 24, Kastrup

Ekstra Bladet:
B.T.:
Politiken:

søndag den 14. marts 2010

Aktiv dødshjælp som civil ulydighed, endnu engang

Et ældre ægtepar boede indtil i dag i en pæn gulstensvilla i Ishøj, Københavns vestegn. De havde været sammen i over 50 år. Et parforhold, der aldrig skulle brydes. Men den 79-årige kvinde var alvorligt syg af kræft. Det var snart slut. Hendes 80-årige mand ringede tidligt her søndag morgen til alarmcentralen, 112. Med fattet stemme oplyste han at der snart kunne findes to døde mennesker på adressen.

Under et kvarter senere nåede politiet frem til det stille villakvarter. Anmeldelsen var korrekt. Den kræftsyge kvinde havde fået fred fra smerterne. Hun var skudt med et jagtgevær. Ude i haven lå den trofaste ægtemand. Han havde afsluttet også sit eget liv, med endnu et velrettet skud. På spisestuebordet fandt politiet det afskedsbrev, som manden havde skrevet.

Politiet på arbejde

Sagen er helt klar. Politiet er ikke i tvivl om at de gamle mennesker havde lavet en aftale om at kvinden ikke skulle bære kræften længere end hun kunne holde ud at leve. At manden så ville gøre en ende på det hele. Det gjorde han så, på en så pæn og velordnet måde, som han havde mulighed for. Ingen grund til at nogen skulle blive overrasket over at finde rådnende lig efter et stykke tid. Ingen grund til at der skulle en stor efterforskning til.

Jeg har fuld forståelse og respekt for de to gamle menneskers beslutning og handlemåde. Jeg ville bestemt have foretrukket at de havde haft en mulighed for at gøre det på en mindre blodig måde, og måske også få taget en god afsked med deres søn. Men det er jo strengt forbud i dagens Danmark. Jeg vil kalde dette for et stærkt eksempel på civil ulydighed. Den bedste søndag, som de kunne holde sammen. Selvadministreret aktiv dødshjælp.

Der er brug for en legal adgang til aktiv dødshjælp i Danmark. Det skal ikke overlades til barske gør-det-selv metoder, mens de fleste i omgivelserne hykler i kor om at kalde dødsfaldene for en tragedie.

Den virkelige tragedie er at vi har så lav respekt for gamle syge mennesker, at vi ikke vil give dem adgang til selv at styre hvornår de forlader verden. Det er sgu sørgeligt! Disse sager kommer igen og igen.

Lad os blive mere civiliserede. Mindre hykleriske omkring døden.

Pilegårds Vænge 108

Update, næste dag:
Sønnen står nu frem i Ekstra Bladet, og fortæller hans side af historien. Her bagefter kan han se hvad faderen mente, da han i torsdags sagde "Det snerper mod enden, som hønen sagde". Det handlede jo så ikke bare om kræften.

Steen Lund Johansen er helt med på at hans forældre, Gurli og Knud Johansen, forlod livet på denne måde, også selv om han ikke selv har hørt sin mors bøn om at få lov til at sige livet farvel.
Jeg synes, at det, der er sket, er helt i orden. Det er en værdig måde. Man skal forstå, at min far ikke gjorde det her i en ond hensigt. Det var aftalt, og min mor havde selv bedt om det – det vil jeg pointere.
Faderen var heller ikke rask, en hurtig død har været en lettelse i forhold til det sejpineri som rygerlunger kan blive.

Ambulancen klar



Logo sommerfugl