Lungebetændelse kaldtes engang for 'den gamle mands ven', fordi den ofte førte en ret hurtig og ret smertefri afslutning med sig på et liv, der var af ret skidt kvalitet, og hvor det under alle omstændigheder kun ville gå ned af bakke fremover. Nu viser en undersøgelse af svært demente patienter på plejehjem i Boston-området, at denne 'ven' som oftest bliver bekæmpet med antibiotika. Sådanne behandlingspraksisser rejser det oplagte spørgsmål: Skal vi rutinemæssigt behandle sygdomme, bare fordi vi kan - snarere end fordi vi bør?
...
Hvad skal det nytte? For hvor mange mennesker ønsker deres liv forlænget, hvis de er inkontinente, er nødt til at blive madet af andre, ikke kan gå selv og har så uopretteligt nedsatte åndsevner, at de hverken kan tale eller genkende deres børn? I mange tilfælde blev antibiotikaen givet intravenøst, hvilket kan forårsage en del fysisk ubehag.
På engelsk: VIEW: No diseases for old men —Peter Singer
Som eksempel bruger han den 84-årige svært hjerneskadede canadier Samuel Golubchuk, der får næring og luft pumpet i kroppen. Hans børn har fået en domstol til at pålægge lægerne at tilsidesætte deres faglige vurdering af patientens tarv, og holde den gamle fars krop i live. En kostbar behandling hvis eneste begrundelse er den jødiske familiens anskuelser i religionens navn. Singer argumenterer for at familiens ønsker ikke bør skulle tilsidesætte lægernes etiske ansvar for at handle i deres patienters bedste interesse.
En prekær del af sagen er at heller ikke i Canada har sundhedssystemet ubegrænsede ressourcer. Ville pengene være bedre brugt på patienter som har liv tilbage? Skal familien selv betale for at fortsætte en behandling som lægerne ikke mener er rimelig? Fakta er at næsten halvdelen af sundhedssystemets udgifter går til patienter som alligevel dør indenfor få måneder.
Samuel Golubchuks liv var slut i december. Hans delvis fungerende krop har ikke fået fred endnu. Suk.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Hvor er det tragisk. Når man hører sådan en historie så er det man tænker - hvad i alverden har den mand dog gjort ved sin familie, siden de føler sig berettiget til at plage ham?
Håber inderligt at mine egne børn både er bedre opdragede og elsker mig nok til ikke at udsætte mig for den slags.
Og ja, sundhedsvæsenets økonomi, meget interessant tanke. Og kontroversiel - det undrer mig at du ikke har modtaget nogle harmdirrende kommentarer på baggrund af den udtalelse....
Særlig taget i betragtning hvor hidsige diskussioner der kan komme ud af modstand mod offentligt betalt barnløshedsbehandling.
Lidt firkantet sagt, er hans "synd" mod børnene vel at han har forsømt at opdrage dem med et naturligt forhold til døden.
Formodentlig er sindet allerede væk. Familien argumenterer at der er bevidsthed, og glemmer at de i så fald netop holder ham fast i en alvorlig lidelse.
Og jeg vil antage at du ikke løber nogen sådan risiko ;-)
Jeg har indtryk af at berøringsangsten overfor det økonomiske aspekt netop medfører store udgifter. Der er jo ikke mange der har lyst til at blive beskyldt for at tænke på penge, når det gælder døden. Det er åbenbart lettere at lade behandlingstrængende stå på lange ventelister.
Send en kommentar