Logo sommerfugl

fredag den 25. april 2008

Sidste hånd til en blogger

Jorge León Escudero
Den spanske tidligere sygeplejerske Jorge León Escudero startede den 2. august 2005 en blog, Destilados pentapléjicos, under navnet Lucas S. Han var lammet (pentaplegiker) efter en ulykke og kunne de følgende 7 år kun bevæge hals og læber en smule.

En computer blev et vigtigt redskab for ham, og han blev aktiv blogger. Et tema på bloggen blev at han bad om hjælp. Han havde brug for en hånd der lystrede hans vilje. Han havde brug for at dø. En død med værdighed. Selvmord, men hans egen hånd kunne ikke. Han bad ikke om aktiv dødshjælp.

Det tog 9 måneder for ham at få sit ønske opfyldt. Han blev fundet med et tomt glas ved siden af sig, og en afbrudt respirator. Fakta er at en sund, villig og hjælpsom hånd må have holdt glasset mens han drak. Afbrudt pumpen efter at Jorge var faldet til ro. Hjælperen forsvandt som en sommerfugl i natten, og blev ikke fundet.

Blå måne og sommerfugl

Jorges bror Carlos benægtede at have spillet nogen rolle, men udtrykte sin taknemmelighed til dem som havde hjulpet broderen med at få en anstændig død, frigjort ham fra lidelsen.

Politiet undersøgte sagen, strafferammen er fra ½ til 10 års fængsel. Intet resultat.

Derecho a Morir Dignamente (DMD)
I månederne forud havde han været i kontakt med den spanske forening for død med værdighed, Derecho a Morir Dignamente (DMD). De kunne ikke hjælpe direkte på grund af firkantede love, men gav "teknisk vejledning".

Times Online:
Catholic News Agency:

En undersøgelse har vist af 1 ud af 6 spanske læger har hjulpet patienter med at dø. De har mod til at se stort på loven, en lov som 60% af lægerne ønsker ændret. De sætter patientens tarv over kirkens dogmer. Indser nødvendigheden af aktiv dødshjælp, eutanasi.


4 comments:

Anonym sagde ...

Gud forbyde, at man skulle ende sådan, men skulle det ske, ville jeg da håbe, at nogen ville hjælpe!

Taler da ofte med familie og venner om, at det er dælme helt skrækkeligt, at være ude af stand til at tage sit liv, hvis man ønsker det!

tosommerfugle sagde ...

Ja, der findes heldigvis nogen som sætter menneskelighed og etik over lovens døde ord.

Jeg tror at netop den store risiko for at ingen har modet til at hjælpe får en del sygdomsramte til at hjælpe sig selv, før de bliver afhængige af om nogen er villig til at se stort på risikoen for en retssag.

Anonym sagde ...

Rigtig fint indlæg Johnnie.

tosommerfugle sagde ...

Tak :-)

Der er jo bestemt næstekærlighed at finde i blogland.....

Logo sommerfugl