Dens hovedfokus er at være imod fri abort, ja abort i det hele taget. Det skal jeg afholde mig fra at kommentere, det ligger udenfor hvordan jeg afgrænser denne blog.
Derudover er de erklærede modstandere af at hjælpe mennesker hvis behov er at dø. De betaler for reklamer i Google, har jeg set: "Sig nej til aktiv dødshjælp! Livet skal leves til det sidste."
Fra deres hjemmeside:
RFM siger nej til aktiv dødshjælp. Morfin bør kun doseres i smertestillende øjemed. En værdig død kan aldrig betyde, at man lader sig aflive som et dyr. En værdig død betyder tværtimod, at man får mulighed for at tage afsked med livet under den bedst mulige omsorg og pleje. Derfor støtter RFM hospice-tanken. På hospices både i England, hvor ideen fødtes, og herhjemme har man i praksis vist, at det er muligt at give døende patienter en effektiv smertebehandling samt en omsorg, som også aktivt inddrager de pårørende.
Det er da et klart fremskridt at der nu findes hospicer, der har fokus på at give døende en god omsorg. Fakta er at det har gavnet mange. De har kun et væsentligt problem, synes jeg. Hvis nogen har taget afsked med livet under den bedst mulige omsorg og pleje, kan de ikke få lov til at sige "nu", til at dø. De er tvunget til at vente på at det sker, måske vente længe. Og når de ved at ventetiden ses som en pligt, tror jeg at de fleste affinder sig.
Selvfølgelig er der rigtig mange som bestemt ikke har tænkt sig selv at sige stop. Fint nok. Men der er også nogle som er afklarede med hvornår de har brug for at give slip. Det får de ikke lov til, bliver holdt fast mod deres vilje.
Jeg synes at det er mangel på respekt for menneskeliv at tvinge mennesker til bare at vente på at døden indfinder sig, når der ikke er mulighed for at livet kører videre. Det er livet for smukt til. Det skal ikke krænkes på den måde. Bedre med aktiv dødshjælp, eutanasi.
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Dette skriv rammer essentielt hvorfor jeg grundlæggende støtter og tilkendegiver dit formål med bloggen.
Ikke at vi SKAL være enige - men det er vi.
For værdighed skal der til!
Og respekt!
Hvem er det der synes de kan tillade sig at sidde og spille Gud og vurdere og definere hvad der er formålet med MIT liv?
Jeg er så træt af at mennesker tror at de skal definere hvad det gode liv (herunder den gode død) skal være for andre.
Pissetræt faktisk;-)
Jeg kommer til at tænke på at et problem for blinde der færdes på gaden er velmenende seende, der hanker om i den blinde og gelejder ham eller hende over gaden. De synes at de har gjort dages gode gerning. Den blinde er ked af det, har tabt orienteringen, og har ikke ligefrem lyst til ovenikøbet at sige det forventede "tak".
Sådan er der jo også på mange andre områder hjælpere der overhovedet ikke rummer tanken om at deres forestillinger ikke er det eneste rigtige. De søger ikke at forstå problemet fordi de allerede er helt sikre på at de har løsningen.
Medmenneskelighed er en underlig størrelse, må vi nok en gang konstatere, også for ikke-religiøse :-(
Det svære ved at finde ud af hvad medmenneskelighed vil sige, ser jeg som en del af et meget større mønster. Ligesom på alle mulige andre områder nedskrives veltænkte regler og principper for moralsk stillingtagen. Derefter bliver disse brugt som ufravigelige regler, der sættes i stedet for medmenneskelighed.
Det skingrer når mennesker godt kan se hvad der ville være medmenneskeligt, men uden forståelse for ånden bag reglerne, tror de at det er vigtigere at følge dem. Så gør det ikke den store forskel om reglerne står i straffeloven, bibelen eller den uskrevne bog "sådan gør man".
Send en kommentar