Logo sommerfugl

onsdag den 25. marts 2015

Hans Andersen Brendekilde: En kort pause


Et efterårsmotiv af den fynske maler Hans Andersen Brendekilde, fra 1914. Et hyggeligt maleri af to gamle mennesker, det må være et ægtepar foran deres lille hus. Manden står med piben i hånden og holder pause under sit arbejde, mens hans kone står og ser på.

Så vidt jeg kan gælder arbejdet en kartoffelkule, hvor en portion kartofler er blevet dækket til med halm, og lukket af med opgravet jord. En effektiv metode for at sikre frostfri opbevaring af kartofler til vinteren. Det kunne også være gulerødder, selleri eller andre rodfrugter, men kartofler er nok det mest sandsynlige.

En fortolkning af dybere associationer i motivet kunne gå på at de to ægtefolk er gamle, og altså ved at nærme sig deres død, her i deres livs efterår. Måske er det sidste gang de kan klare sig selv, måske er det snart deres tur til at blive gravet ned i jorden. Selve livet er en kort pause før døden.


lørdag den 21. marts 2015

Ejnar Nielsen: Døden og krøblingen


Krøblingen står og ser på den døde, der ligger klar til begravelse i sine ligklæder. Han ville måske ønske at det var ham selv der lå der, og at den rørige havde kunnet få lov til at leve videre i stedet. Dengang måtte "krøblingen", den handicappede, leve på "nådsensbrød". Håbe på at familien kunne og ville tage sig af den vanføre mand. Det har ofte været uden noget så vigtigt som menneskelig respekt og agtelse. Så måtte det være ekstra sørgeligt at døden ramte en af de andre i familien.


fredag den 20. marts 2015

Synet af en solformørkelse


Dette billede af fredagens solformørkelse er på ingen måde noget særligt. Det minder mere om en halvmåne, bortset fra at det er taget om dagen, og med en letskyet himmel. Morgenen sydpå startede ellers med næsten klar himmel, men skyerne kom da solformørkelsen nærmede sig. På en gåtur så jeg dog at skyerne var så tynde at solen var klart synlig igennem. Det havde endog den fordel at jeg ubesværet kunne kikke direkte mod solen, uden solfilter eller bare solbriller. Mobiltelefonens kamera kunne også være med, men uden zoom ses solen jo ikke så meget.

De mange advarsler mod at kikke direkte mod solen bygger på risikoen for øjenskader. Det er der jo ingen som har lyst til, så "for en sikkerheds skyld" bliver advarslerne meget kraftige og kategoriske. Der opstilles en regel, hvor ingen kommer til skade hvis de lydigt gør som der bliver sagt. Når jeg ikke kærede mig om reglerne, var det jo så i kraft af at der var skyer nok til at solen kun blev moderat blændende. Jeg kunne jo kikke væk igen når skyerne blev tyndere.

På den anden side minder det mig om en lille episode fra min barndom. Jeg må have været omkring 12-13 år, og solbadede ved det lokale friluftsbad. Det var en helt klar sommerdag med høj sol, og jeg prøvede at kikke direkte op mod solen i flere minutter. Selvfølgelig blev jeg blændet grundigt, men andet skete der ikke. Det tog nogle minutter før mit syn igen var helt som før. Ingen skader.

En del af forklaringen er sikkert at jeg som barn havde øjne, som kunne trække pupillerne ekstra stærkt sammen, men som sædvanligt ser det ud til at advarsler gives efter præmissen "overdrivelse fremmer forståelsen". Jeg havde selvfølgelig også leget med at bruge en lup som brændglas, og havde erfaret at under en diameter på cirka 1 cm, kunne det ikke lykkedes at få noget ud af det, ingen gløder, røg, sværtning eller bare ubehag. Så jeg kunne jo godt se at hvad der kan komme igennem en pupil på i nærheden af 1 mm ikke er noget som uden videre kan forbrænde et øje voldsomt.

Jeg har altså stadig et udmærket syn, i forhold til min alder, men jeg vil da bestemt ikke foreslå nogen at gentge mit lille forsøg fra en "dumdristig" barndom. Der kan jo være forskel på øjne, og deres evne til at afskærme for kraftigt lys.

Livet er bedre, synes jeg, ved selv at tænke over hvad der kan ske, i stedet for at tro på at maksimal sikkerhed er det eneste rigtige. Jeg kan godt finde ud af hvornår der er grund til at være forsigtig, uden at "følge reglerne".


Logo sommerfugl