lørdag den 18. maj 2013
fredag den 17. maj 2013
Livet er en gave? Hvorfor nu det?
"Livet er en gave" lyder det som en pæn talemåde, især til nogen som ikke er så begejstrede for det liv de nu har. Og det lyder da sådan set rart og positivt, men hvad er den egentlige betydning af erklæringen "livet er en gave"?
Hvem har givet gaven? Fra religiøst indstillede mennesker er svaret typisk ganske enkelt. Gud. Tankegangen må vist være noget i retning af "når nu Gud har givet dig en så stor og fantastisk gave, så har du bare at værdsætte den", altså at mennesket på grund af gaven står i taknemmelighedsgæld til Gud. Denne forklaring giver dog højst mening for dem som har en tro på en Gud, der har en så aktiv og personlig involvering i verden. Det er jo meget langt fra at være alle mennesker. Forresten ville det at se livet som en gave indebære også at måtte se døden som en gave. De to givne ting i livet.
Sprogligt set indebærer en gave at det er et tilbud, med mulighed for at sige ja eller nej. Eller i det mindste være utilfreds med gaven, gemme den væk i et mørkt hjørne, eller kaste den bort - lidt afhængig af ens forhold til giveren. Altså kan modtageren behandle gaven efter sin lyst, eller mangel på samme. Så det er helt normalt at en gave kan være uønsket, og måske nærmest en hadegave. Og der er tilsyneladende også nogen som har det med livet på denne måde. Livet er en gave? Nej, ellers tak! Denne lidt destruktive udlægning fortjener ikke en rart klingende talemåde.
En sekulær udgave af det at have en giver holder heller ikke så godt. Her tænker jeg på at sige at det er en gave fra ens forældre. Men igen - en gave må indebære et tilbud, og ikke en tvang. Befrugtningen og fødslen er en grundlæggende præmis for et menneskeliv, og selv om langt de fleste forældre da gør en stor indsats for at give deres børn gode ting med i livet, bliver det ikke derfor logisk at kalde selve livet for en gave. Vi kan ikke tage mod noget som i stedet er årsag til vor eksistens.
Talemåden behøver dog ikke at blive forstået som udtryk for at livet skulle være en foræring, fra en biologisk eller metafysisk skaber. Det er jo en gammel talemåde at sige "livet er en gave", og selve ordet "gave" har også en anden betydning, som jeg synes rammer meget bedre. Den Danske Ordbog definerer gave med disse ord:
- Genstand, pengebeløb el.lign. som nogen forærer en anden person, ofte ved en særlig lejlighed som fx jul eller fødselsdag.
- Hændelse, fænomen el.lign. der er til gavn eller fordel for noget eller nogen.
- Medfødt egenskab eller evne. Talent.
Betydning 1 har jeg jo behandlet, og selv om betydning 2 godt kunne passe med at sige "Livet er en gave fra Gud", må begrebet "gave" stadig skulle indebære at modtageren fandtes før gaven. Og at livet nødvendigvis er til gavn. Sjælevandring kunne måske bruges som en undskyldning for at sige at jordelivet, og den fysiske krop, er gaven - men så er vi langt ude i det mystiske, og tolker livet ud fra en fiktiv forestillingsverden.
Til gengæld giver betydning 3 mening på en helt anden måde. Altså at livet er en evne, et talent. Som startgrundlag har vi ingen indflydelse på vores evner, og vi starter ikke på samme grundlag, men vi har store muligheder for at gøre gaven bedre. Det eneste vi kan gøre med vores gave, vores evne til at leve, er at bruge den så godt som muligt. Få det bedste ud af den. Det hjælper ikke en skid at være utilfreds med gaven, det bliver den tværtimod dårligere af.
Livet starter som en gave uden giver. Derefter er det dig selv, der er giveren. Du får hvad du giver. Sørg hellere for at lade livet være en god gave. Du har evnen. Den kan ikke byttes.
torsdag den 16. maj 2013
onsdag den 15. maj 2013
Nu også dødshjælp i Vermont
En stor del af forklaringen, ud over at det er en af de mere oplyste delstater, er at organisationen Patient Choices Vermont har kæmpet for sagen gennem de sidste 10 år, under ledelse af Dick Walters. Han fik politikerne til at lytte til folkets røst. Som han skriver:
Victory!
This is an historic day for the end-of-life choice movement both here in Vermont and across the nation.
Vermont has taken a huge step forward for the autonomy rights of terminally-ill patients.
We are the first state in the nation to approve a Death with Dignity law through legislative action and the first state in the eastern United States to open this important door.
This vote stands as a testament to the power of the citizen voice. While this bill is popular with the public at large, it is the activism of many bill supporters that reminds us of the powerful impact citizen voices have in Vermont.
- Death with Dignity National Center:
Vermont House and Senate Pass Death with Dignity
Desværre ser det jo stadig ud til at det danske folketing hænger fast i fortiden, når emnet aktiv dødshjælp konstant ignoreres.
tirsdag den 14. maj 2013
mandag den 13. maj 2013
Hjælpsomhed og skuddrab i Charlottenlund
En lokal nyhed fra Ordrup ved Charlottenlund fortæller om et usædvanligt opkald til politiet søndag aften, klokken 20:58. En ældre herre sagde at han havde skudt sin kone, og ville skyde sig selv. Politiet kunne bare gå ind, lejlighedens bagdør var åben. Den hjælpsomme mand afbrød herefter forbindelsen.
Da politiet og lægeambulance 22 minutter senere kom frem til adressen Banevej 1, fandt de ganske rigtigt to døde mennesker i andelslejligheden på første sal. En 79-årig mand, og hans 75-årige hustru. De havde begge skudsår i hovedet, fra mandens pistol.
Sagens omstændigheder er ikke klarlagte, men det lyder meget som en af de klassiske sager med ældre mennesker, svækkelser, sygdom, og ønsket om at forlade livet før det blot bliver værre og værre. Leve sammen, og dø sammen. Måske har der været en krise, måske har det været planlagt et stykke tid. Det kan næppe opklares helt, men politiet gør selvfølgelig sit arbejde gennem afhøringer og de rutinemæssige tekniske undersøgelser. Der er "intet mistænkeligt".
Naboer fortæller lidt uvisse ting om at manden døjede med sygdom, og at han havde været indlagt for omkring et år siden. Han var mere stille end konen, som var den udadvendte. Dog intet der ligner en forklaring. En nabo hjalp for tre uger siden med at få ordnet en revnet faldstamme på deres toilet.
Ekstra Bladet:
Local Eyes:
En rent spekulativ tanke fra min side kunne være at han sagde "nu er det snart nok", og at konen hellere ville følge ham i døden, frem for at se hvor længe hun kunne klare sig alene. De havde været gift siden deres ungdom. Det med faldstammen kunne tænkes at være fordi de ville efterlade lejligheden pæn og ordentlig.
Jeg vil mene at denne type "udvidede selvmord" ikke blot skal ses som individuelle "familietragedier", men som et symptom på at det Danske samfund ikke kan eller vil forholde sig til hvornår døden kan blive noget ønskværdigt. Det er alt for billigt blot at begræde endnu et dobbeltselvmord, og fortsætte som intet var hændt.
Der er brug for hjælp, uden at denne indebærer at døden ikke er en tilladelig valgmulighed. Selvfølgelig skal det ikke være rutine at give mennesker lov til at dø, men når dette på forhånd er udelukket, er der jo ingen pointe med at søge hjælp. Så hellere gøre det selv. Disse sager er ikke sjældne.
Skal det virkelig være sådan i dagens Danmark?
søndag den 12. maj 2013
Engelske religiøses holdninger til dødshjælp
En nyere britisk undersøgelse spurgte til folks holdninger til muligheden for at få hjælp til at dø. Som ved andre meningsmålinger af denne type, er der stort flertal for det rimelige i at give mennesker legal adgang til at have en hjælper omkring at afslutte deres liv, på en pæn måde. Samtidig spurgte YouGov til religiøs holdning, og om dem som bekendte sig til en kirke var aktivt udøvende af deres trosretning.
Den største gruppe var mennesker uden kirkelig tilknytning, og uden religiøse dogmer var der kun en lille gruppe nej-sigere. Som det største britiske trossamfund ligger den anglikanske kirke tæt på gennemsnittet, også selv om kirkens kransekagefigurer er fordømmende bekæmpere af menneskets frie valg her. Næsten ligeså hårde som den katolske kirke, men også her er over halvdelen af medlemmerne tilhængere af en mere moderne linie.
Hvad der måske er mest "sjovt" at se, er hvor der er den største modstand. Pinsekirken har over 3/4 modstandere, men det er måske også den trosretning som mest bogstaveligt ser udvalgte passager fra Bibelen som indiskutable dogmer. Samtidig kirken præget af et særligt stærkt fællesskab. Derudover har kun Islam flertal mod muligheden for at et liv må afsluttes, efter eget rationelle ønske. Igen en gruppe som i højere grad definerer sig som en subkultur.
Der blev også spurgt til argumenter fra tilhængere og modstandere. Tvivlen på om systemet kan give værdig dødspleje skurrer måske, men dækker reelt også at det simpelthen ikke altid er muligt med en pleje, som kan give døende hvad de føler som et værdigt forløb, på trods af det gode arbejde fra hospicer. Pointen omkring ikke at frygte retsforfølgelse går på et særligt britisk fænomen, hvor enhver form for meddelagtighed omkring selvmord har en strafferamme på linie med mord, men hvor statsanklageren skal godkende om der skal føres retssag eller ej. Mange sager syltes i stedet.
| Hvorfor behovet er der | % |
| Individet har ret til at vælge hvordan og hvornår | 82 |
| Det er bedre end langvarige lidelser | 77 |
| Hjælpere skal ikke frygte retsforfølgelse | 76 |
| Bedre sikkerhed ved det der allerede sker | 51 |
| Systemet magter ikke værdig pleje nær døden | 35 |
| Andet / ved ikke | 2 |
| Modargumenter | % |
| Sårbare kunne blive presset, eller føle det | 59 |
| For stor en byrde for hjælperne | 55 |
| Umuligt med nok sikkerhedsforanstaltninger | 48 |
| Menneskelivet er helligt | 48 |
| Døden skal gå sin naturlige gang | 46 |
| Uopretteligt, men ingen kan være helt sikker | 43 |
| Andet / ved ikke | 6 |
Modargumenterne er også de "faste" bekymringer. Risikoen for et pres "du må da hellere tage at dø" lyder jo ubehagelig, men der er ingen basis for at se dette som en reel risiko. Argumentet er fx også blevet brugt i USA, da læger fik pligt til at informere patienter omkring deres rettigheder til at skrive livstestamente. Men der er ingen tegn på at patienter føler et utilbørligt pres her. Tværtimod ville det være et utilbørligt pres at fortie valgmuligheder.
lørdag den 11. maj 2013
fredag den 10. maj 2013
Abonner på:
Indlæg (Atom)
|
|
|
|
Indlæg
