Logo sommerfugl

mandag den 30. april 2012

Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden

Forladt, dog ej af venner i nøden, af Frants Henningsen, 1888

Et kendt maleri af Frants Henningsen er det store billede "Forladt, dog ej af venner i nøden" (1888), der hænger på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Med en højde på ca. 189 cm, er oliemaleriet fra det moderne gennembrud i næsten naturlig størrelse, og en stærk præsentation af en fattig enlig mor med to børn. Som socialrealistisk maleri mindede det borgerskabet om de ringe vilkår på bunden af samfundet.

En ugift mor, med "horeunger" født udenfor ægteskab blev ellers stigmatiseret og foragtet som en ussel synder. Og nu valgte en kendt maler hende som motiv, uden at pakke det ind i et eventyr om "de lykkelige fattige". Hun behøver støtte, men er forladt. Et opstillet billede, med et meget konkret budskab. Det inviterer til kritisk analyse, for datidens velbjergede tilskuer.

Det handler ikke blot om at have få penge og laset tøj, men om liv og død. Moderen har næppe mulighed for at give sine børn gode vilkår, med et varmt og trygt hjem. Der er stor risiko for hyppige dødsårsager som lungebetændelse eller tuberkulose. Både kvinden og det største af børnene kikker direkte ud på tilskueren. Hvorfor har du forladt mig? Hjælp mig? Respekter mig? Der er dog en lysstråle i det mørke billede. Kan nogen give hende menneskeværdige livsvilkår?

Jeg fandt også en skitse til billedet, der fremhæver hvordan Frants Henningsen arbejdede med motivet, og hvad han lægger vægt på. På skitsen kikker moderen blot trist og sørgmodigt ud i luften, mens drengen er den som der er øjenkontakt med. Lyset blev ændret fra at være fladt til at fremhæve lys og mørke. En ring på væggen blev også tilføjet, og må være symbol på noget. En tolkning kunne være at hun står et sted som handler om hårdt arbejde, måske ved stalden, men hun må jo også tage sig af børnene. Eller måske som symbol på tomhed, at hun ikke har ring som tegn på tilknytning til en partner.

Måske skal den stående dreng ikke fortolkes som en søn, men som en ven i nøden. Hendes eneste støtte. Han gør hvad han kan.

Forladt, dog ej af venner i nøden, af Frants Henningsen (skitse)

Et par år tidligere havde Frants Henningsens bror, Erik Henningsen, malet billedet "Summum jus, summa injuria - Barnemordet", der også tager afsæt i en håbløs situation for en enlig og desperat mor.



lørdag den 28. april 2012

Ja, jeg kan!

Andrey Pavlov: Ant tales

Den russiske fotograf Andrey Pavlov har leget med at fortælle små historier gennem omhyggeligt opstillede fotografier med levende myrer, som han har stor respekt for. Han bruger ikke photoshop, men tålmodighed i kombination med sin forståelse af hvordan myrerne opfører sig. Her blot to billeder ud af en lang serie. Myretuen er få meter fra hans hjem ved Moskva.

Andrey Pavlov: Ant tales



fredag den 27. april 2012

Hvem ringer klokkerne for?

Death as Friend by Alfred Rethel
Der Tod als Freund - Death as Friend
Alfred Rethel (1816-1859)

In the Belfry

Toll! Is it night, or daylight yet?
Somewhere the birds seem singing still,
Though surely now the sun has set.

Toll! But who tolls the Bell once more?
He must have climbed the parapet.
Did I not bar the belfry door?

Who can it be?—the Bernardine,
That wont to pray with me of yore?
No, - for the monk was not so lean.

This must be He who, legend saith,
Comes sometimes with a kindlier mien
And tolls a knell. - This shape is Death!

Good-bye, old Bell! So let it be.
How strangely now I draw my breath!
What is this haze of light I see? ...

IN MANUS TUAS, DOMINE!
Austin Dobson (1840-1921)


torsdag den 26. april 2012

Mærsk Mc-Kinney Møller døde med rettidig omhu

Mærsk Mc-Kinney Møller

Den gamle skibsreder døde jo i sidste uge, mandag den 16. april 2012. Ikke nogen stor overraskelse for en mand på 98 år, aviserne har siddet på deres nekrologer de sidste mange år. Nu slap de "endelig" for at skulle holde dem ajour.

Mærsk Mc-Kinney Møller var jo en mand der godt kunne lide at have nøje kontrol over tingene, blandt andet kendt for begrebet "rettidig omhu". Det motto havde han arvet fra sin far A. P. Møller, i den fulde ordlyd "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges". Det handler om at gøre tingene ordentligt og til tiden, uden sjusk og slendrian.

Således også med hans død og begravelse. Det forlyder at skibsrederen personligt havde planlagt arrangementet til mindste detalje. Ekstra Bladet kunne citere en anonym kilde for at alt var skrevet ned. Intet var overladt til tilfældighederne. Han havde selv skrevet gæstelisten, og han havde bestemt, hvor folk skulle sidde i kirken, hvilke salmer der skulle synges, leverandøren af blomster, og om gæsterne skulle transporteres i limousine eller bus. Hans præst, Claus Harms, havde lovet hr. Møller ikke at dvæle meget ved hans bedrifter.

Mærsk rettidig omhu: Er der et fornuftigt afkast på himmelsk lyksalighed i øjeblikket?
Politiken dagens tegning: Rettidig omhu af Mette Dreyer

Jo, alt var velforberedt og velplanlagt. Heldigvis var der kun et kortvarigt dødsleje, ugen forinden var Mærsk Mc-Kinney Møller en frisk og rørig, omend skrøbelig, gammel mand.

Jeg kunne ønske at en sådan afslutning på livet var mere udbredt. Rettidig omhu.


tirsdag den 24. april 2012

Statens Museum for Kunst: Liv og Døden - for børn

Statens Museum for Kunst: Liv & døden

Statens Museum for Kunst har en udstilling om Liv og døden i børnehøjde. Både børn og kunstnere gør sig mange tanker om livet og døden. Museet ønsker at skabe gode rammer for at tale om livet og døden, ikke som modsætninger men som hinandens forudsætninger. Udvalgte kunstværker og en reflektionszone med oplevelser hjælper med at stille spørgsmål, og giver rum for at tage fat i tanker og forestillinger. Kunsten er oplagt at bruge her, da den inviterer til tolkning og fornemmelse for det flertydige.

SMK - Liv og Døden - Barn oplever skulptur af døden

Udstillingen er skabt i samarbejde med lærere og psykologer, og henventer sig primært til børn i alderen 6-12 år. Børneomvisninger de fleste søndage, næste gang den 6. maj 2012.

So af Eva Tind Kristensen, 2011
Børn ser nærmere på 'trofæ' af so på gulvet, med skind og hovede

I gamle dage var døden en mere naturlig del af livet. Gamle mennesker og dyr døde tæt på som en naturlig del af livet. Børnedødeligheden var i sig selv høj. I vores del af verden er døden i dag anderledes fjern og tabuiseret, og vi pakker ofte vores børn ind i vat.

Men er det lette og magelige børneliv hensigtsmæssigt i forhold til udviklingen af de færdigheder, der gør børn i stand til at leve et meningsfyldt voksenliv? Hvordan forbereder vi bedst børn til de benspænd, de møder i livet? Hvordan får man dem overhovedet til at stoppe op og mærke, at de lever og er til?

En del af svaret er at indgyde dem mod til at reflektere over emner, som er svære, forunderlige og udfordrende. Den refleksion hjælper udstillingen på vej – og heldigvis er vores erfaring, at børn slet ikke er så bange for at tale om døden, som de voksne er.

Denne udstilling er ligeså meget en fejring af livet, som det er en udstilling med fokus på døden. Vi ønsker med afsæt i kunsten at ruste børn til at leve livet!

Børnegruppe snakker om døden, omkring den døde so

SMK viser også en lille film, hvor børn taler om deres forestillinger om livet og døden:


SMK: Liv og døden - flue



Logo sommerfugl