Blogger Dad: Rejected Kids’ Books – August 2010
David W. Wright leger forgæves med ideer til at supplere markedet for børnebøger, så de små kan lære mere om de voksnes verden. Der er ingen mangel på bøger, som fortæller børn nuttede eventyr om at deres kære afdøde familiemedlemmer er i himmelen, men det er ikke nok når fundamentalistiske kristne insisterer på at syndere i stedet kommer i helvede. Og der er så mange syndere, at der ikke kan være mange familier uden. Børn skal jo lære om døden, så ...
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Kiggede lige Bloggerdads liste igennem over børnebøger der mangler at blive udgivet....... det er så sort, så sort SÅ SORT.... så politisk ukorrekt. Så langt fra Peter Plys som man overhovedet kan komme......
Mit hoved kan slet ikke rumme hvad der ville ske med det barn, hvis man tog bare 50% af sukkerindpakningen væk fra deres verden. Ville det gå dem bedre eller værre?
Der er jo mange børn i verden som ikke får et eneste gram sukker tilsat deres velkommen til verden. Er det synd for dem? Eller er det vores MGP-build-a-bear-fætterBR-lyserødt-prinsessetøj-du-er-ikke-almindelig-men-så-helt-speciel-og-enestående-særlig - børn, som det er synd for???
Jeg synes det er så interessant.
Og lidt i tråden..... så læste lige for et øjeblik siden om madmanden over dem alle, Klaus Mayer, at han fik dåsebøf (findes det) og virkelig dårlig mad som barn af sine umulige forældre, der angiveligt troede remoulade var et grundstof i den menneskelige organisme. Det er måske ikke deres fortjenste at han blev så udsøgt dygtig udi madkunsten, men de gav ham dog en målestok for hvor bunden er, og det kan jo også bruges til noget, hvis man vil nå toppen. Hvis du forstår hvad jeg mener :-)
X-Factor (og lignende) er jo fremragende anskuelseundervisning, når disse følelsespornografiske freakshows har så righoldigt grundlag for at udstille hvordan talentløse (og ganske "jævne" talenter) lever i en candyfloss selvopfattelse om deres egne helt fantastiske evner udi sang og skrig. Mon det ikke til tider kan kaldes for regulært omsorgssvigt fra forældrenes side?
Børn fortjener helt bestemt at få sukker i rimelige mængder, men ensidig kost er jo usundt. Altså hellere noget som "du synger godt", uden at ignorerer at det er der mange andre poder der også gør.
Børn har brug for at lære at de er ligeværdige med andre mennesker, også selv om de måske har specielt stærke sider. Altså ikke konstant "købe" dem med hurtige kalorier.
Hvad mad og børn angår, kommer jeg til at tænke på en interessant britisk undersøgelse:
> Babyer blev sundest af at spise selv
> Baby knows best! Study shows baby-led weaning promotes healthy food preferences
Det er jo ganske almindeligt at børn ved afvænning fra bryst/sutteflaske bliver skefodret med mos. Med store anstrengelser for "lige en skefuld mere" selv om barnet spytter ud. Men dem som fik lov til at forholde sig til rigtig mad, og selv tage bidder, blev sundere. Det er egentlig også logisk at de lærte at få et bedre forhold til mad.
Og det der babymos er jo ofte sødet for at mindske barnets modstand mod at få mere mad end lysten er til. Altså bidrager det til at lære børnene at sådan smager mad, og altså også senere undgå at spise "ordentligt". Det gælder jo også verbal sødet "mos".
Historien med Claus Meyer er sjov fordi han blev mønsterbryder. Men den madmæssige sociale arv hænger jo meget ofte ved, som fordelingen af varer i et ganske almindeligt supermarked tydeliggør. Madpyramiden bliver sådan cirka vendt på hovedet, når der måles på hyldemeter.
Jo, de politiske ukorrekte kulsorte budskaber er meget bedre kost end Matador Mix :-)
Send en kommentar