Dagens triste nyhed melder jo at den store sangerinde Whitney Houston pludselig er død, i en alder af 48 år. Det var overraskende, og så måske alligevel ikke helt. Hendes karriere sank sammen i misbrug af alkohol, narko og andre stoffer. Det forlyder at hendes kamp for at komme fri af stofmisbruget ikke gik helt så godt som den officielle historie lød. Problemer med både psyke og økonomi.
Omstændighederne peger på en overdosis, og at det ikke er sikkert at det helt kan afklares om det var selvmord, stofmisbrug på recept, eller "bare" en krop der ikke kunne mere.
Whitney Houston, et af de sidste billeder
Måske glemte hun også "opskriften" fra sit store hit The Greatest Love of All:
The greatest love of all is easy to achieve
Learning to love yourself
It is the greatest love of all
No matter what they take from me
They can't take away my dignity
Learning to love yourself
It is the greatest love of all
No matter what they take from me
They can't take away my dignity
Det blev måske ikke ved med at være "let".
I believe the children are our future
Teach them well, and let them lead the way
Show them all the beauty they possess inside
Give them a sense of pride to make it easier
Let the children's laughter
Remind us how we used to be
Everybody's is searching for a hero
People need someone to look up to
I never found anyone who fulfilled my needs
A lonely place to be and so I learned to depend on me
I believe the children are our future
Teach them well and let them lead the way
Show them all the beauty they possess inside
Give them a sense of pride to make it easier
Let the children's laughter
Remind us how we used to be
And if by chance, that special place
That you've been dreaming of
Leads you to a lonely place
Find your strength in love
Teach them well, and let them lead the way
Show them all the beauty they possess inside
Give them a sense of pride to make it easier
Let the children's laughter
Remind us how we used to be
Everybody's is searching for a hero
People need someone to look up to
I never found anyone who fulfilled my needs
A lonely place to be and so I learned to depend on me
I decided long ago
Never to walk in anyone's shadows
If I fail, if I succeed
At least I lived as I believe
No matter what they take from me
They can't take away my dignity
Because the greatest love of all is happening to me
I found the greatest love of all inside of me
The greatest love of all is easy to achieve
Learning to love yourself
It is the greatest love of all
Never to walk in anyone's shadows
If I fail, if I succeed
At least I lived as I believe
No matter what they take from me
They can't take away my dignity
Because the greatest love of all is happening to me
I found the greatest love of all inside of me
The greatest love of all is easy to achieve
Learning to love yourself
It is the greatest love of all
I believe the children are our future
Teach them well and let them lead the way
Show them all the beauty they possess inside
Give them a sense of pride to make it easier
Let the children's laughter
Remind us how we used to be
I decided long ago
Never to walk in anyone's shadows
If I fail, if I succeed
At least I lived as I believe
No matter what they take from me
They can't take away my dignity
Because the greatest love of all is happening to me
I found the greatest love of all inside of me
The greatest love of all is easy to achieve
Learning to love yourself
It is the greatest love of all
Never to walk in anyone's shadows
If I fail, if I succeed
At least I lived as I believe
No matter what they take from me
They can't take away my dignity
Because the greatest love of all is happening to me
I found the greatest love of all inside of me
The greatest love of all is easy to achieve
Learning to love yourself
It is the greatest love of all
And if by chance, that special place
That you've been dreaming of
Leads you to a lonely place
Find your strength in love
Tekst: Michael Masser og Linda Creed
Whitney Houston - 9. august 1963 - 11. februar 2012
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Smuk lyrik, smuk stemme. Trist nyhed. Jeg røg direkte tilbage til til 1986 eller deromkring, da jeg hørte den triste nyhed. Dengang var successen på toppen og dét at have været der i en helt ung alder, er åbenbart og underligt nok første skridt af hovedvejen til fortabelse for mange af de megatalentfulde stjerner. Skæbnens ironi på en måde.
Jeg læste for nylig et interview med en ung dansk rapper Kidd (hittede med "kysset med Jamel") hvor han siger, at han frivilligt valgte at komme væk fra den pludselige og overvældende succes, fordi han blev vanvittig af, at han på et tidspunkt kunne sige hvad som helst og gøre hvad som helst ...... lige meget hvor dumt det var, så ville omgivelserne kritiskløst lappe det i sig og forgude ham for det. Det gav rystede ham, udløste kvalme og uvirkelighedsfornemmelse. Det kan jeg sådan set godt forstå.
Rampelyset gør blind, og life in the fast lane er risikabelt uden nøje styring, og godt udsyn. Og det stærkt vanedannende stof "forgudelse" er netop voldsomt og nærmest psykedelisk.
Stærkt af Kidd at han kunne se det, og søge dagslyset i stedet.
At være stjerne giver jo så også den ultimative distance, hvor det bliver urealistisk at "blive elsket for hvad jeg er", når stjernerollen bygger på at "blive elsket for hvad jeg gør", og hvor det kun det at træde udenfor rollen møder modstand. Et pres for hele tiden at udleve "primadonnanykker", jo vildere, jo mere opmærksomhed.
Springet er kort til at "supplere" med stoffer der udvider stjerneboblen. Og det er sjældent kønt når den får flere og flere huller.
Jeg har også selv tænkt tanken om det ikke ville være godt at indgå som katalysator i oplevelsesøkonomien.
Ro er nok en af de vigtigste oplevelser, men i lav kurs da den ikke kan drive en pengemaskine.
Whitney Houston – et stort tab – en stor sorg – en dronnings død. Hun var ”min” sangerinde – jeg er meget meget ked af det i dag.
Et stort tab, ja - men måske et endnu større tab hvis hendes rutsjetur var fortsat ned i sump og elendighed. Det var jo fx meget lidt rart at se hvordan Amy Winehouse faldt mere og mere fra hinanden.
Der er ting som er værre end døden. Også for stjerner.
Men var hun ikke allerede der?
Ved hendes sidste koncert blev hun hylet total ud - hun var ikke skyggen af den stjerne, vi engang kendte. Men sådan må vi ikke tænke på hende. Hun vil altid være "min" sangerinde.
Whitney Houston var på vej ned ad en lignende sliske, ja, men var dog ikke den hårdest ramte ved sin død.
Men jo, det er bedre at huske hende for den store sangerinde hun var engang. Hendes død kan endda hjælpe med at fastholde at det bliver hendes minde, i stedet for ......
Send en kommentar