Ji Lee: Pick Your Cupid
Den koreanskfødte amerikanske designer Ji Lee legede op til valentins-dag 2011 med ikonagtige billeder af Cupid (Amor), med sin pil. Det legendariske forestilling om kærligheden som en pil i hjertet, afskudt af en fræk lille dreng med vinger. Og læsere må gerne føle sig inspireret til at at supplere rækken.
Satiren gør jo grin med stereotype forstillinger om hvilke krav en mulig kandidat skal leve op til, og dermed også med dating-bølgens præg af meget hurtige tilvalg eller fravalg på basis af overfladiske karakteristika. Med et kryds i skemaet er alle de andre kasseret!
Stereotyperne rammer i høj grad også det mulige selvbillede hos den der lever i en fastlåst forestilling om at finde den rigtige partner til sin livsstil. På daværende tidspunkt arbejdede Ji Lee for Google, der jo netop specialiserer sig i konceptet med "søg og du skal finde". Du skal bare vide præcis hvad du søger.
New York Times: Pick Your Cupid - Op-Art
Tegningerne blev bragt i New York Times, men her måtte valgmulighederne reduceres til det mere bornert-politisk korrekte. Det var nok især den sidste tegning som kunne resultere i forargede reaktioner, men også det kristne kors måtte justeres til ikke at skyde specifikt på en enkelt religion.
Både seksuelle og religiøse symboler giver folk "lov" til at dyrke deres dejlige forargelse. Ikke kun hos "de skøre amerikanere".
Den stereotype sippede bornerthed hører ikke fortiden til.
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Jeg kan huske jeg som teenager fascineret læste disse små annoncer i Stifttidende (før nettet forstås) og de så altid ud på næsten samme måde:
"Høj og slank, efter sigende ganske pæn mand, ikke ryger, med godt fast arbejde og styr på økonomien, fri af tidligere forhold. (K)ærlig og god ved børn og dyr. Elsker en gåtur, en god middag og en tur i biografen, samt "hjemlig hygge" . Søger bekendtskab, der med tiden evt. kan udvikle sig til mere, med en mage til mig selv. Alder :10 år yngre til 1 år ældre."
Man kan sige, at ligesom når man søger job, så er det med at lave en god ansøgning og evner ud i skriftlighed må være en fordel, så man kan komme til "samtale"/på date.
Mht. Amor med pilen, så har jeg engang for ikke så længe siden læst at nogle japanske forskere nu har klarlagt, hvilke faktorer der afgjorde om et forhold holdt (læs=lykkelig kærlighed). Der var to altafgørende ting: Ikke for stor aldersforskel og ikke for mange økonomiske problemer. Ikke så romantisk en konklusion som Amors pil, der bare rammer, men det kan jo tyde på at kontaktannocen fra gamle dage, havde fat i nogen af de rigtige værdier :-)
En jobansøgning som kæreste (og hvad deraf kunne følge) har da bestemt sine gode sider, i stedet for at stille sig i kø når diskotektet lukker.
Den stereotype kontaktannonce rummede dog risikoen for at den opstod ved afskrift, eller med kraftig inspiration fra nogen som mente at det måtte være på tide at få særlingen afsat :-)
Dating-konceptet er ikke lige min kop te, men jeg har dog bemærket at der foreslås ansøgerne at medtage noget som ligger ud over "CV"-snak, også af en karakter som kunne få nogen til at undlade kontakt. Det kunne jo netop fænge hos andre....
For nu at klippe lidt mere i Amors bue, kan det være tankevækkende med konceptet om "arrangerede ægteskaber". Under forudsætning af at Kirsten Giftekniv (såsom forældre) virkelig prøver på at finde et godt match, uden "lig i lasten", skulle der være forudsætninger for at kunne holde hinanden ud.
Hvis de udkårne ikke venter på at Amor stikker dem i hjertet, men går ind i det med en indstilling om at behandle hinanden godt og med respekt, kunne der være gensidig basis for et godt og langsigtet samarbejde.
Det hænder jo ikke helt sjældent at nogen forveksler en fyrig forelskelse med holdbar kærlighed, men pludselig opdater at de ikke rigtig har et fælles projekt, ud over selve det at "skulle" have en partner.
Når optændingsbrændet er futtet af, hjælper det ikke hvis resten er koldt. Og så ses det jo at det vender til at hakke på hinanden, i stedet for at gøre den fælles indsats som det kan kræve at holde et lejrbål kørende. Eller til at satse på at der skal smides benzin på, for at se om der dog ikke skulle være en rest af amoriner i luften. Måske til fyring og/eller fjendskab.
Noget af det mest kærlighedsfremmende må være følelsen af at føle sig ønsket og imødekommet. Når begge parter giver hinanden det, så er det vist ikke så ringe endda :-)
Så kan der endda rummes store forskelle, der ikke ville gøre sig på en "jobansøgning".....
Hvis formålet er at være i den lidenskabelige forelskelse hvilket sikkert vil være målet for de fleste i datingfasen - så den er da skøn, men den taber højde, når hverdagen indfinder sig - for vi er jo blot helt almindelige menneske allesammen og besværgelige og sære.
Der er ikke nødvendigvis den store forskel på det samarbejde du omtaler i det arrangerede ægteskab og så et gammelt forhold, hvor optændingsbrændet for længst er blevet til aske.
Spørgsmålet er vel også hvorfor vi vil alt det slid med at holde liv i lejrbålet? Formålet? At det ikke bare er en forventning til den nok så omtalte drejebog over det perfekte liv:
Hvis man gør det, fordi det er det, man skal. Man skal helst finde en mand eller en kvinde, stifte familie, og så skal vi blive sammen resten af livet, ideelt set. Familieliv og det faste parforhold er det normale. Alt andet er anderledes og ikke sådan 100% godt nok.
Lejrbålet har jo den berettigelse at det kan føles koldt uden. Men et godt bål burde kunne bygges på mange måder, uden absolut at skulle følge en normeret opskrift.
Lejren kunne have mange sammensætninger, med varierende antal af alle køn. Måske med flere lejrbål i samme lejr. For at menneskene ikke uddør, er der jo så behov for at de fleste lejre også giver plads til at opdrætte næste generation.
Standardmodellen med far, mor og børn kan da være fin nok, men kan jo godt blive noget stram. En lidt større lejr ville gøre det nemmere at cirkle lidt rundt, og finde forskellige måder til at have det godt sammen.
Men vi har så en masse mekanismer omkring boformer, ejendomsret, økonomi, lovgivning, o.s.v., som helt er indrettet på at den enkeltes liv har som formål at fremme samfundet og dets normer.
Derfor kommer forsøg på en rundere omgang med "mit" og "dit" til at knage i fugerne, især når nogen tænker mere på at tage end på at give. Og det opfordrer den økonomiske målestok for livskvalitet jo til.....
I totally agree with you
I'm not surprised, my dear :-)
Send en kommentar