Det viste sig at Bastard Film havde haft en undercover journalist-praktikant ansat på Ringbo som afløser. Der blev filmet med skjult kamera, og spurgt ind til ting der foregik på stedet. Nogle kritisable forhold blev dokumenteret. Stof til at gå på skærmen i DR 21 Søndag. Det bloggede jeg om for et par dage siden: "Mennesker i halv højde".
Journalisten stoppede som medarbejder på Ringbo, men rygterne gik.
Andre journalister skulle være hurtige, og gravede et par gamle indberetninger om Ringbo op. Hos én beboer var der ikke gjort rent længe, en anden blev efter eget ønske ikke forsøgt genoplivet efter hjertestop. Skandale? Nej, ikke sager af væsentlig højde. Manglende rengøring kan f.eks. være hvis beboeren siger nej når det gælder. Men OK, det kan da være at der skulle have været gjort mere for at "få lov" til at komme til. Og bortset fra verdensfjerne regelryttere er der nok ikke så mange der kan hidse sig op over at personalet ikke begyndte at herse med liget af en beboer der havde frabedt sig det, i en nedskrevet aftale. Hverken aktiv eller passiv dødshjælp. Det bloggede jeg om: "Skal respekt være kritisabel"
Men det lykkedes da medierne at koge et par gryder skandalesuppe på gamle ben. Meget tynd.
Samtidig var forberedelserne til TV indslaget igang. På Ringbo blev der uro over at eks-afløseren var journalist, og havde været rundt med interesse og skjult kamera. Medarbejdere blev bange for hvad der kom på skærmen. Også beboere. Rygterne gik, og følelserne kom i kog. Det er forståeligt at mennesker kan reagere på den måde, når de ikke ved hvad der kommer, blot at det næppe er flatterende. Der skulle have været gjort noget for at informere de berørte, tidligt og ordentligt.
De faktiske klip (der blev vist sløret) levede næppe op til den angst der havde dannet sig omkring dem. Men var det nødvendigt med det overgreb som skjult kamera udgør? Logisk nok svarer Bastard og DR med et "ja". De mener vist at den sag som de kunne skrue sammen helligede midlet.
Jeg synes nu ikke at der kom noget nyt frem. Den med at beboere der ikke kan klare sig selv medicineres til en rolig tilværelse er langt fra noget nyt. Disse fakta har jo været oppe gentage gange. Der var intet nyt i hvad Bastard havde samlet sammen, bortset fra at det skjulte kamera gør sig på TV skærmen. Når det kommer til at minde om YouTube, må det da være godt......
Det var en tynd omgang, der ikke gjorde andet end at sætte billeder på enkelt-tilfælde og personer. Og et par interviews med en hændervaskende forstander og en psykiater som blot kunne bekræfte at sådan er virkeligheden.
En pris for at få en "skandale" blæst ud som underholdning til aftenkaffen var de stærke reaktioner som tanken om programmet (uden at se det) vakte hos beboere og personale. Altså var der basis for at andre medier kunne blæse skandale-hornet i dagene bagefter, om behovet for at bruge skjult kamera. Tre psykologer udlægger tingene i en kronik i Politiken:
Direktøren holder fast i at det var grundig journalistik. Det lyder trist, synes jeg. At det skal kaldes grundig journalistik at sætte billeder på allerede kendte forhold. At der ikke gøres noget for at kradse under overfladen, og afdække baggrunde for hvad der foregår. Hvad jeg så på skærmen kan højst kaldes for en illustrativ indledning til at tage fat i området. Men så sluttede det.
I skrivende stund blev jeg fristet til at kalde det for en skandale at det danske samfunds måde at hjælpe psykisk svage er at dysse dem til ro med vanedannende medicin. Jeg blev dog enig med mig selv om at det ville være billig retorik.
Jo, jeg tror at mange ville kunne hjælpes bedre med en øget indsats omkring terapi, omsorg og aktivering. Det kunne blive endog meget dyrt. Men der er også nogle som næppe ville kunne hjælpes til at få det godt. Så bliver neddysning til en nødløsning, i mangel af bedre. Og jeg mener bestemt ikke at det var bedre når psykisk syge i gamle dage blev spændt fast til deres senge på store sovesale. "Fremskridt".
Pillerne er ovenikøbet billige. På den måde kan et sted som Ringbo blive til et plejehjem hvor beboerne opbevares indtil de dør.
Jeg tror at rigtig mange af beboerne på disse moderne anstalter kan forstå deres situation. At den hjælp som de kan få er at blive holdt i medicinsk ro, og have et sted at bo. De affinder sig. Og det at få piller bliver til en central del af deres tilværelse. Døs. Ellers bliver det så svært at holde livet ud.
Nu skriver jeg noget som kan være lidt skrapt. Hvis nogen af disse mennesker skulle komme frem til at de egentlig hellere vil afkorte livet, synes jeg at de skulle have lov. Altså med mindre vi har en bedre hjælp til dem. Hvem vinder noget på at det skal gøres til en pligt at livet skal trækkes i så lange drag som muligt?
Opslag
