To selvmord om måneden. Det er virkeligheden på de psykiatriske afdelinger i Danmark. Et tal der ikke er faldet i de sidste 10 år. Sundhedsstyrelsens statistik viser 26 tilfælde siden sidste sommer, men som kontorchef Anne Mette Dons gør opmærksom på, er det ikke altid at sygehusene overholder deres pligt til at indberette. Det reelle tal er altså højere.
Et væld af planer, anbefalinger og retningslinier for at forebygge disse selvmord har ikke påvirket statistikken, selv om det totale antal selvmord i Danmark i samme periode er faldet med omkring 15%. Retningslinierne bliver ofte ikke engang omsat i handling.
Politiken:
- Kamp mod psykisk syges selvmord slået fejl
- Leder: Selvmord i psykiatrien er politisk svigt
- Sygehusenes chef vil kæmpe mod selvmord
Generalsekretær Thorstein Theilgaard fra foreningen Bedre Psykiatri finder situationen alarmerende. Der er brug for personale der kan komme tæt på de indlagte, og forebygge selvmord.
Man kan jo ikke putte alle patienterne ind i gummiceller. Psykiatrien er så presset på ressourcer, at personalet ikke kan få enderne til at mødes. Patienter bliver udskrevet for tidligt, der bruges alt for meget tvang, og nu hører vi så, at der er et selvmord hver anden uge. Det er dybt tragisk.Sagen kører videre med at sygehusnes politiske chef, Bent Hansen, springer op med en melding om at der må en plan til. Mon det også denne gang bliver ved ordene?
Jeg opfatter situationen som et meget tydeligt tegn på at dem som vælger selvmord under indlæggelsen ikke føler sig hjulpet af psykiatriens behandlingsregimer og tvangsforanstaltninger. Der kan være meget langt fra at behandle med hensigt om at hjælpe, til at det resulterer i håb om at det er muligt at få det bedre.
Når "psykisk syge" ikke føler at det gavner at søge hjælp hos dem som har rollen som specialister i at hjælpe dem, er det nærmest naturligt at det bliver til en dyb håbløshed - og tanker om selvmord. Det er da egentlig ikke så underligt.
Desværre er det med god menneskelig kontakt noget der tager tid og engagement. Det bliver jo, i første omgang, dyrere end at satse på at det er piller der primært skal til. Piller der i mange tilfælde har store bivirkninger, og kan medføre dødsfald. Piller der ofte endda hindrer patienerne i at arbejde med deres psyke.
Det primære skulle være at fremme tryghed. Det er jo virkelig godt for psyken, og er helt centralt for at finde og fremme patienternes egne ressourcer.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Når man læser artiklen, så kan man spørge sig, hvad der mon skal til for at specielt de ansatte på området - Anders Fink Jensen f.eks. - overvinder sig selv og prøver engang at se sagen indefra - i stedet for at kæmpe imod. Nemt nok burde det jo være. Jeg synes i hvert fald ikke, jeg skal lede længe, før jeg finder "oplysende" udtalelser fra direkte berørte mennesker (de overlevende) om hvad der har drevet dem ud i ekstremerne under deres ophold i psykiatrien: i bedste fald, som du skriver, som virkningsløs, men desværre ofte også som fysisk og psykisk nedbrydende oplevet "behandling". Diagnoser, piller og tvang i stedet for nærhed, respekt og forståelse.
Så længe man nøjes med kun at lytte til de brugere, der siger, psykiatrien har reddet deres liv, og betragter resten som en flok uindsigtige, paranoide galninger, vil man ikke komme problematiken til livs. Der vil altid være nogle, der foretrækker billetten ud. I stedet for mere og mere mishandling. Så kan man fjerne lige så mange ledninger og skarpe genstande, som man har lyst til.
Tjah, når forståelsesramme og virkelighedsopfattelse bliver ækvivalente, kommer det jo til at falde "naturligt" at tolke enkelt-omstændigheder efter hvordan de passer ind ....
Send en kommentar