Den engelske musiker og forfatter Pamela Weston døde den 9. september. Frivilligt. Hun blev endnu en af de mange briter, som tog turen med ambulancefly til Schweiz, hvor hun fik hjælp af Dignitas til at få arrangeret en planlagt død. Det var en tung omgang med papirer og gentagne lægekonsultationer før hun fik udskrevet en passende "overdosis" natrium pentobarbital, en gammel type sovemiddel. Det fremgår ikke hvem af hendes gode venner som hjalp med turen.
Hun blev 87 år, og glædede sig over at have haft et vidunderligt og lykkeligt liv. Og over at kunne få lov til at dø når det var slut.
For 18 år siden fik hun influenza, og blev ved med at have det skidt. Efter at hun måtte skifte til en mere erfaren læge, lød diagnosen på kronisk træthedssyndrom, svarende nogenlunde til chronic fatigue syndrome (CFS) eller myalgic encephalomyelitis (ME). En "usynlig" sygdom, hvor diagnose og baggrund har været omdiskuteret. Mange læger har set det som noget psykisk, og har forsøgt at behandle med psykofarmaka, der dog snarere har været direkte skadelige. Pamela Weston var aldrig i tvivl om at hendes sygdom havde en fysiologisk baggrund, og det er da også efterhånden en officielt anerkendt diagnose.
Lægen ordinerede nogle indsprøjtninger, men hans usikkerhed på om de ville have nogen virkning var berettiget. Andre behandlingsforsøg var ligeså forgæves. Og sygdommen blev en stor og stigende belastning. Før hun besluttede sig til at dø, kunne hun fortælle om at hun ikke kunne ret meget længere, som at have influenza hele tiden. Svimmelhed, nyseanfald, bihulebetændelse, ømme øjne, svimmelhed, og fire hjerteanfald i de sidste to år. Ude af stand til at skrive. Intet hun kunne gøre. For svag og træt. Snublen over ordene. Ingen appetit, måtte tvinge sig selv til at spise. Klarinetten måtte være tavs. Det blev meget anstengende med den komplicerede procedure hos Dignitas, gennem 4 måneder.
Hun var helt, helt sikker på at døden var den rigtige beslutning for hende, men det skal ikke ses som forslag til andre i en sammenlignelig situation. Hun udtrykte sit håb om at der bliver forsket mere i sygdommen. Og om at det bliver muligt at få hjælp til at dø uden at være nødt til en lang rejse.
Lige i disse dage har lederen for den britiske anklagemyndighed, Keir Starmer, bebudet at han vil komme med en politik for hvornår loven, der straffer hjælp til selvmord med op til 14 års fængsel, vil blive håndhævet. Det er blevet ham pålagt af den højeste britiske domstol. Han har allerede markeret at det ikke kun vil handle om de mange rejser til Dignitas, men også om hvad der sker indenfor rigets grænser. Det bliver en tolkning af loven, som ligger langt ud over hvad der fremgår af paragrafferne. Det er der brug for, samtidig med at debatten derom ruller.
The Times Online:
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar