Ikke-troende læger har en betydeligt mere åben holdning til aktiv dødshjælp. Kristeligt Dagblad skriver om en spørgeskemaundersøgelse i syv europæiske lande. Lektor Michael Slott Norup (ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet) fandt i Danmark frem til at næsten 38% af de ikke-troende læger ville imødekomme en døendes ønske om aktiv dødshjælp. Tilsvarende ville 20% af de troende læger have mere respekt for patienterne end for religiøse doktriner. Tendensen afhænger ikke af hvilken religion det drejer sig om.
- Kristeligt Dagblad:
Ikke-troende læger er hurtigst til at give dødshjælp - TV 2 Nyhederne:
Ikke-troende læger hurtigst med dødshjælp
De troende læger melder samtidig at de har deltaget i færre "livsafsluttende behandlinger". Det vil sige såkaldt passiv dødshjælp, hvor lægens behandling tilrettelægges efter at patienten ikke skal fastholdes i dødsprocessen så længe som teknisk muligt, men i stedet får lov til behandlingsmæssige tiltag, der kan fremme det at få fri. Typisk ting som livsforkortende bedøvelse, slukning af respirator, eller lade patienten dø af mangel på væske og næring.
Formanden for Kristelig Lægeforening, Hans Homsgaard, menter at det er op til Gud at bestemme hvor længe vi skal leve. At det ikke kan være udtryk for næstekærlighed at udfri en døende patient.
For mig er alle mennesker skabt af Gud og lige meget værd. Og det afhænger ikke af den tilstand, man er i, og om man har brug for andres hjælp. Derfor kan jeg ikke gå ind for aktiv dødshjælp. Det betyder ikke, at jeg ikke vil give smertestillende medicin til en patient, selvom det kan være livsforkortende. For her er formålet ikke at slå ihjel, men at behandle smerter. Desuden er det vigtigt for mig, at mine patienter ved, at jeg er på livets side. De skal have tillid til, at jeg vil hjælpe dem og ikke vil slå dem ihjel.Hvis han helt seriøst mente at det er op til Gud at bestemme hvor længe vi skal leve, ville det betyde at han ikke går ind for nogen form for livreddende behandling, eller forsøg på "genoplivning" ved hjertestop. Jeg tror ikke at han er så konsistent, men i stedet at han hellere end gerne vil lege Gud når det handler om at forlænge liv, også ud over det punkt hvor det kan leves.
Med det han siger ville jeg netop ikke have tillid til at han ville hjælpe mig på mit dødsleje. Når han hellere vil forfægte religiøse dogmer end respektere patienten, synes jeg at tanken om at have ham til at bestemme lyder skræmmende. Mine ønsker er allerede afklaret, jeg ønsker ikke et langtrukkent dødsleje.
Tidligere næstformand for Det Etiske Råd, dr. theol. og professor ved Aarhus Universitet Svend Andersen, finder det helt naturligt at bekendende kristne læger lader deres religiøse basis påvirke deres syn på deres gerning. Videre:
I spørgsmålet om dødshjælp kolliderer to kristne grundtanker, nemlig forbuddet mod at slå ihjel og buddet om at elske sin næste. Et menneske kan være så sygt, at man som medmenneske kan være overbevist om, at det vil være næstekærligt at imødekomme den døendes ønske om at få den lindring, der ligger i at kunne sove væk fra smerterne.
Jeg kommer til at tænke på en anden sag hvor mange kirker er modstandere af at afvige fra de kirkeligt vedtagne dogmer (som i øvrigt ikke kommer fra Bibelen). Fri abort. Konsekvensen af den kirkelige modstand var (og er i mange lande) dødsfald blandt gravide som derfor ser sig nødsaget til at få en kvaksalver abort.
Tilsvarende medfører forbuddet mod at give mennesker hjælp til at dø mange selvmord, også længe før dødslejet nås. Mennesker der ikke vil risikere at blive fanget i en fremadrullende elendighed, finder også her desperate udveje. Som at lade sig køre ned af tog eller lastbiler. Som haglgeværer, drukning og medicin der nok er livsfarlig, men meget usikker som selvmordsmetode.
Muligheden for aktiv dødshjælp kan give tryghed, og forlænge liv.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar