Lone Nørgaard: Aktiv dødshjælp kontra økonomi

tirsdag den 8. september 2009

Lone Nørgaard: Aktiv dødshjælp kontra økonomi

I et debatindlæg om indvandrere og offentlige udgifter peger Lone Nørgaard på nogle muligheder for at mindske behovet for arbejdskraft. Ting som udsættelse af pension og efterløn, omskoling og opkvalificering, holdningsbearbejdning og social værnepligt. Og en afsluttende bemærkning:

Endelig vil legalisering af aktiv dødshjælp reducere behovet for plejepersonale.

Kilde: Information - Indvandring dræner statskassen

Jeg synes at hendes læserbrev bærer præg af en noget uklar sammenblanding mellem holdninger til problemstillingerne med indvandring og økonomi, men min ærinde her er ikke at forholde mig til de spørgsmål.

I konteksten virker det lidt "overraskende" at blande aktiv dødshjælp ind i det, og reaktionerne bærer præg af at nogen læser det i retning af at hun nærmest foreslår aflivning af indvandrere, eller unyttige. Som når Flemming Flyvholm reagerer med et læserbrev, der indledes:

Kære Lone Nørgaard. Jeg har kræft, og i næste uge skal jeg skannes igen, og hvis lægerne siger til mig: »Der er intet, vi kan gøre. Vi har forsøgt alle mulige behandlingsformer for dig, og nu er det slut. Du vil dø inden for nogle måneder.«

Skal de så også fortælle mig - når dit forslag er vedtaget - at ‘du ved jo, at du kan søge om aktiv dødshjælp. Det vil jo spare det offentlige for mange omkostninger til at pleje dig den sidste tid’.

Hele læserbrevet fra Information:

Hvordan slipper vi af med de unyttige?

Debatten bærer præg af at reaktionerne ikke har baseret sig på hvad Lone Nørgaard faktisk skrev, men på en ubegrundet antagelse om at hensigten er at få så mange som muligt af de "unyttige" til at lade sig overtale til at bede om aktiv dødshjælp.

Et mere realistisk perspektiv er at kikke på hvad hun helt konkret skrev. Nøgleordet er "legalisering". Som tingene er nu, er der ikke tvivl om at der er et mindre antal mennesker som hellere vil dø. Som ikke længere kan leve, kun overleve. Men de bliver afvist når de mindeligt beder om at få hjælp til at dø. De bliver pånødet at de skal "leve" videre. Og der er ingen tvivl om at dette koster penge. Mange penge. De kunne endda bedre bruges på dem som ønsker at leve, men bliver parkeret uden anden beskæftigelse end at kikke ud i luften. Som f.eks:

Politiken: Cecilie har gloet ud i luften siden 1991

Der er meget langt fra at respektere en som selv ønsker at dø lidt før, til at gøre det til et spørgsmål om at folk helst skal tage at dø når de ikke er produktive. Men når Lone Nørgaard nærmest umotiveret hev spørgsmålet om aktiv dødshjælp ind i en debat om økonomi, forstår jeg sådan set godt at det blev tolket på den måde.

Hun fik efterfølgende lejlighed til at uddybe i et interview i LO Ugebrevet A4, hvor det mest ser ud til at journalisten primært prøvede at gøre det til et spørgsmål om at skaffe arbejdskraft:

LO Ugebrev:
Aktiv dødshjælp skaber mere arbejdskraft

Som f.eks. ved at spørge "Hvad gør det etisk forsvarligt at indføre aktiv dødshjælp for at skaffe mere arbejdskraft?". Svaret:

»Formålet er ikke at skaffe mere arbejdskraft. Men en række røster hævder, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, og jeg forsøger at give nogle bud på, hvordan vi kan afhjælpe det problem. Og der laver jeg i min kommentar i Information en krølle til sidst, at hvis vi havde aktiv dødshjælp, så ville der være en del mennesker, der ville benytte sig af det. Og så vil de ikke være plejekrævende.«

Hun forestiller sig selv at der måske er 10-20 mennesker om året, der ønsker aktiv dødshjælp. Vedstår at det er et minimalt og underordnet argument omkring at skaffe arbejdskraft. Og slutter:

»Jeg går ind for aktiv dødshjælp generelt, fordi jeg mener, der er flere argumenter for at indføre aktiv dødshjælp end for at have en lov, der forbyder aktiv dødshjælp.«

Den del af det er jeg helt enig i. Og så er det noget rod at blande det ind i spørgsmål om arbejdkraft, indvandring og økonomi.

Se også: