Den 22. juli 1975 klamrede den 19-årige Diana Bryant sig til det yderste af en brandtrappe på tredie sal af en gammel boligbygning på Marlborough Street i Boston, Massachusetts. Bygningen stod i flammer, og hun havde ingen mulighed for at komme væk fra ilden. Med sig havde hun sin lille guddatter, Tiare Jones.
Brandvæsenet kæmpede for at redde dem. Brandmanden Bob O'Neil klatrede ned fra taget, og var tæt på. En brandstige var på vej de 15 meter op. Bob bad Diana om at række ham barnet, når han var kommet over på stigen. Da han rakte efter stigen, brød brandtrappen sammen, og pigerne styrtede ned.
Pressefotografen Stanley Forman dækkede redningsaktionen, fra taget af en brandbil. En serie af billeder, hvor alt lignede en happy ending. Refleksmæssigt fotograferede han videre, da ulykken skete. Så vendte han sig væk. Ville ikke se dem ramme jorden. Han rystede. Lidt efter så han brandmanden hænge i én arm, fra resterne af brandtrappen.
Tiare Jones overlevede, hun landende ovenpå Diana Bryant, der blev erklæret død samme aften. En af hverdagens tragedier. Ulykker sker, og mennesker mister livet. Sådan er virkeligheden jo.
Det usædvanlige var at der blev taget et fantastisk billede. Efter at havde været bragt i den lokale Boston Herald gik det verden rundt. Stanley Forman modtog Pulitzer prisen for det.
Billedet vakte reaktioner. Mange var forargede, så det som disrespektfuldt overfor den døde Diana Bryants privatliv. Som sensationsjageri. Det kan jeg nu ikke se. Billedet som sådan er ikke frygteligt. Men det er jo let at se at det er lige før der sker noget frygteligt. Som ikke blev fotograferet.
En anden type reaktioner var at mange blev opmærksomme på risikoen. Kikkede kritisk på deres egne brandtrapper. Og handlede. Kort efter blev der vedtaget en lov, som gjorde udlejerne ansvarlige for flugtsikkerheden ved brand. Mange andre steder kom der også fokus på problemstillingen. Et dramatisk billede sagde mange gange mere end tusinde ord. Og meget højere. Folk vågnede.
Det var sørgeligt at Diana Bryant døde. Men på grund af billedet kom hun derved til at redde mange liv. Jeg kan ikke forestille mig andet end at hun ville have bifaldet at hendes død ikke blev forgæves.
- BBC:
Picture Power: Fire-escape drama - World's famous photos:
Fire on Marlborough Street [1975]
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Fik klikket mig frem til det her billede. Meget stærkt. Det er et billede der virkelig fastholder blikket. Din ledsagende tekst er god synes jeg. Så rolig. I markant kontrast til billedets kaos og rædsel. Det du fortæller om, at ulykken bevirkede, at de gamle brandtrappers sikkerhed blev bedre, peger på det underlige og fantastiske, at der næsten altid afledes helt uforudsigelige positive konsekvenser af selv det mest tragiske. Det har jeg tænkt meget over. At der næsten altid er sådan. Det synes jeg er fascinerende. Som om livet selv altid overkommer og finder vej uanset hvor grumt noget er. Det er også utroligt, at barnet lander ovenpå sin gudmor, og på den måde redder livet.
Særligt stærkt bliver billedet, synes jeg, af at det helt uden at være "komponeret" alligevel er usædvanligt velkomponeret i sin gengivelse af dramaet.
Netop derfor var jeg bevidst om ikke at gøre teksten dramatisk, det overlader jeg til billedet, og til fantasien hos betragteren.
Uden tragedier ville menneskeheden og teknologien langt fra have nået de fremskridt som historien viser. Der skal noget særligt til for at folk sådan for alvor indser at status quo behøver udvikling. Derfor er tragedierne en nødvendig drivkraft for menneskeheden, når vi jo må få det bedste ud af dem.
Og ja, det må siges at Diana evnede at udleve sin rolle som beskyttende gudmor lige til det sidste...
Hendes skæbne blev til en god fortælling. Hun gjorde en forskel.
Send en kommentar