Logo sommerfugl

onsdag den 9. september 2009

Werther-prisen 2009: Bente Hjorth Madsen

Bente Hjorth Madsen
Årets Werther-pris går til psykolog Bente Hjorth Madsen, fra Center for Selvmordsforebyggelse ved Århus Universitetshospital, Risskov. Som Merete Nordentoft på priskomitéens vegne skriver i pressemeddelelsen fra Center for Selvmordsforskning, Odense:
Bente Hjorth Madsen tildeles prisen for sine evner til at formidle sin store viden og indsigt i selvmordsproblematikken og synliggøre gruppen af selvmordstruede, blandt andet med udgivelsen af bogen, "Når selvmordet truer", og ikke mindst for hjemmesiden www.forebygselvmord.dk, der er udviklet i samarbejde med en tidligere prisvinder, Inger Anneberg.

Prisen er på kr. 10.000, og den uddeles på Verdensdag for selvmordsforebyggelse, World Suicide Prevention Day den 10. september 2008. Prisoverrækkelsen foretages af tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og finder sted klokken 15.30 i Campus Rådmandsmarken, Sigurdsgade 26. København .

Når Bente Hjorth Madsen i år tildeles Werther-prisen, er det priskomiteens anerkendelse af, at hun er drevet af et stærkt personligt engagement, der på seriøs og værdig vis er med til at sætte fokus på selvmordstruede i den offentlige debat.
Hele pressemeddelelsen:

Da jeg tidligere i år bloggede om den nye hjemmeside for selvmordsforebyggelse, tænkte jeg faktisk på at det lå lige for at hun måtte være stærk kandidat til Werther-prisen - som netop "gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden". Det er helt klart velfortjent med dette skulderklap og tilskud til arbejdet.


0 comments:

Logo sommerfugl