Logo sommerfugl
Viser opslag med etiketten Halfdan Rasmussen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halfdan Rasmussen. Vis alle opslag

torsdag den 12. september 2019

Halfdan Rasmussen: Frøken Efterår


Frøken Efterår

Lille frøken Efterår
med det røde silkehår
tripper ensomt gennem natten
med et svanedun i hatten.

Blade daler stille ned.
Gult er havens blomsterbed.
Blomster lukker deres øjne.
Snart står alle træer nøgne.

Gennem havens stilhed går
lille frøken Efterår.
Hendes gule kjole flammer
som en sol bag skovens stammer.

Faldt en tåre på din kind,
du, som samler frøkorn ind
for at gemme dem til sommer
når din glade søster kommer?

                Halfdan Rasmussen


mandag den 2. december 2013

Halfdan Rasmussen: Ikke bødlen

Halfdan Rasmussen
Halfdan Rasmussen

Ikke bødlen gør mig bange,
ikke hadet og torturen,
ikke dødens riffelgange
eller skyggerne på muren.
Ikke nætterne, når smertens
sidste stjene styrter ned
- men den nådesløse verdens
- blinde ligegyldighed

Dette digt af Halfdan Rasmussen blev i 1979 udgivet i en lille digtsamling fra Amnesty International om menneskerettigheder. Roger Waters fra Pink Floyd blev 20 år senere inspireret af en engelsk oversættelse til en af sine sange, Each Small Candle. Han troede i første omgang at det var skrevet af et ukendt argentinsk torturoffer.


Not the torturer will scare me
Nor the body's final fall
Nor the barrels of death's rifles
Nor the shadows on the wall
Nor the night when to the ground
The last dim star of pain, is held
But the blind indifference
Of a merciless unfeeling world

Lying in the burnt out shell
Of some Albanian farm
An old Babushka
Holds a crying baby in her arms
A soldier from the other side
A man of heart and pride
Breaks ranks, lays down his rifle
And kneels by her side

He gives her food
And binds her wounds
And calms the crying child
She gives him absolution then
Across the great divide
He picks his way back through the broken
China of her life
And there at the kerb
The Samaritan Serb
Turns and waves, goodbye

And each small candle
        Each small candle
Lights a corner of the dark
        Lights a corner of the dark
Each small candle
        Each small candle
Lights a corner of the dark
        Lights a corner of the dark

        Each small candle lights a corner of the dark
When the wheel of pain stops turning
        And the branding iron stops burning
When the children can be children
        When the desperadoes weaken
When the sea rolls into greet them
        When the natural law of science
Greets the humble and the mighty
        And the billion candles burning
        Lights the dark side of every human mind

And each small candle
Lights a corner of the dark

Tekst/musik, Roger Waters (1999)



søndag den 6. maj 2012

Snemand Frost og Frøken Tø


Snemand Frost og Frøken Tø
gik en tur ved Søndersø
Fandt en bænk og slog sig ned,
talte lidt om kærlighed

Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: Må jeg kysse dig?
Men da Frøken Tø var varm
smelted' hans højre arm

Da han kyssed' hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind
Da han kyssed' hendes mund
blev han væk i samme stund.

På en bænk ved Søndersø
sidder stakkels Frøken Tø
Snemand Frost er smeltet op,
hun må ha ham i en kop!


Denne sørgmuntre forårssang, der leger med at Snemand Frost gik i døden da den ensomme Frøken Tø fik lidt selskab i den kolde tid, dannede for et par år siden grundlag for et vintereventyr på frimærker. Den grafiske designer Maria Bramsen og børnebogsforfatteren Camilla Hübbe digtede videre på historien, så den fik en happy ending til foråret. Serien fik en pris som "mest rørende frimærker".


Det er vinter med lav sol. Søndag. Der er is på vandet. Folk skøjter smilende til hinanden. Løbere sveder i takt. Selv vintergækkerne titter frem to og to.

Ensomme Frøken Tø kikker længselsfuldt på de kurtiserende ænder

Frøken kaster brød til ænderne, der rapper til hinanden. En snebold rammer hende i nakken. Hun vifter den væk fra sin frakke. De små sneklumper i uldvanten får hende til at tænke på, da hun som barn legede ude om vinteren. Engang byggede hun en hel lille familie i sne. En hund var der også. Hvis nu hun... hvis nu hun byggede en snemand, var hun ikke længere så alene.

Frøken Tø har skabt sin kærlighed, Snemand frost

Frøken triller en snebold og én til. Hendes kinder bliver røde af iver. Fnisende endevender hun sin indkøbspose. Snemand får sveskeøjne, kartoffeltud og rosenkål som knapper. Da hun er færdig, bakser hun ham hen på bænken. Hun plukker to vintergækker, som hun presser ned i hans hånd. Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, tænker Frøken og trykker et kys på Snemands kolde kind.

Snemand Frost dør lykkeligt under de varme kys fra Frøken Tø

Et øjeblik er det som om, han smiler, så giver hans krop efter. Hovedet opløser sig, hans runde mave falder sammen, og hånden smelter, så de to vintergækker driver ud over bænkens kant og lander i en pyt. Et ungt par med barnevogn smiler til hende. Blussende af skam rejser hun sig, hiver indkøbsposen på bænken til sig og løber.

Ridderen i den hvide dragt giver vintergækkerne til Frøken Tø

Nogen pifter. Hun sætter farten op. Og alligevel, alligevel kan hun ikke lade være med at kaste et hurtigt blik over skulderen. En mand i hvidt rejser sig fra bænken. Han samler de to vintergækker op og kommer hen til hende. "Her er vintergækker. Vintergækker til dig."


Logo sommerfugl