Frøken Efterår
Lille frøken Efterår
med det røde silkehår
tripper ensomt gennem natten
med et svanedun i hatten.
Blade daler stille ned.
Gult er havens blomsterbed.
Blomster lukker deres øjne.
Snart står alle træer nøgne.
Gennem havens stilhed går
lille frøken Efterår.
Hendes gule kjole flammer
som en sol bag skovens stammer.
Faldt en tåre på din kind,
du, som samler frøkorn ind
for at gemme dem til sommer
når din glade søster kommer?
Halfdan Rasmussen
Viser opslag med etiketten Halfdan Rasmussen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halfdan Rasmussen. Vis alle opslag
torsdag den 12. september 2019
Halfdan Rasmussen: Frøken Efterår
mandag den 2. december 2013
Halfdan Rasmussen: Ikke bødlen
Halfdan Rasmussen
Ikke bødlen gør mig bange,
ikke hadet og torturen,
ikke dødens riffelgange
eller skyggerne på muren.
Ikke nætterne, når smertens
sidste stjene styrter ned
- men den nådesløse verdens
- blinde ligegyldighed
Dette digt af Halfdan Rasmussen blev i 1979 udgivet i en lille digtsamling fra Amnesty International om menneskerettigheder. Roger Waters fra Pink Floyd blev 20 år senere inspireret af en engelsk oversættelse til en af sine sange, Each Small Candle. Han troede i første omgang at det var skrevet af et ukendt argentinsk torturoffer.
Not the torturer will scare me
Nor the body's final fall
Nor the barrels of death's rifles
Nor the shadows on the wall
Nor the night when to the ground
The last dim star of pain, is held
But the blind indifference
Of a merciless unfeeling world
Lying in the burnt out shell
Of some Albanian farm
An old Babushka
Holds a crying baby in her arms
A soldier from the other side
A man of heart and pride
Breaks ranks, lays down his rifle
And kneels by her side
He gives her food
And binds her wounds
And calms the crying child
She gives him absolution then
Across the great divide
He picks his way back through the broken
China of her life
And there at the kerb
The Samaritan Serb
Turns and waves, goodbye
And each small candle
Each small candle
Lights a corner of the dark
Lights a corner of the dark
Each small candle
Each small candle
Lights a corner of the dark
Lights a corner of the dark
Each small candle lights a corner of the dark
When the wheel of pain stops turning
And the branding iron stops burning
When the children can be children
When the desperadoes weaken
When the sea rolls into greet them
When the natural law of science
Greets the humble and the mighty
And the billion candles burning
Lights the dark side of every human mind
And each small candle
Lights a corner of the dark
Tekst/musik, Roger Waters (1999)
YouTube: Each Small Candle - Roger Waters
søndag den 6. maj 2012
Snemand Frost og Frøken Tø
Snemand Frost og Frøken Tø
gik en tur ved Søndersø
Fandt en bænk og slog sig ned,
talte lidt om kærlighed
Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: Må jeg kysse dig?
Men da Frøken Tø var varm
smelted' hans højre arm
Da han kyssed' hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind
Da han kyssed' hendes mund
blev han væk i samme stund.
På en bænk ved Søndersø
sidder stakkels Frøken Tø
Snemand Frost er smeltet op,
hun må ha ham i en kop!
Tekst: Halfdan Rasmussen
Denne sørgmuntre forårssang, der leger med at Snemand Frost gik i døden da den ensomme Frøken Tø fik lidt selskab i den kolde tid, dannede for et par år siden grundlag for et vintereventyr på frimærker. Den grafiske designer Maria Bramsen og børnebogsforfatteren Camilla Hübbe digtede videre på historien, så den fik en happy ending til foråret. Serien fik en pris som "mest rørende frimærker".
Det er vinter med lav sol. Søndag. Der er is på vandet. Folk skøjter smilende til hinanden. Løbere sveder i takt. Selv vintergækkerne titter frem to og to.
Frøken kaster brød til ænderne, der rapper til hinanden. En snebold rammer hende i nakken. Hun vifter den væk fra sin frakke. De små sneklumper i uldvanten får hende til at tænke på, da hun som barn legede ude om vinteren. Engang byggede hun en hel lille familie i sne. En hund var der også. Hvis nu hun... hvis nu hun byggede en snemand, var hun ikke længere så alene.
Frøken triller en snebold og én til. Hendes kinder bliver røde af iver. Fnisende endevender hun sin indkøbspose. Snemand får sveskeøjne, kartoffeltud og rosenkål som knapper. Da hun er færdig, bakser hun ham hen på bænken. Hun plukker to vintergækker, som hun presser ned i hans hånd. Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, tænker Frøken og trykker et kys på Snemands kolde kind.
Et øjeblik er det som om, han smiler, så giver hans krop efter. Hovedet opløser sig, hans runde mave falder sammen, og hånden smelter, så de to vintergækker driver ud over bænkens kant og lander i en pyt. Et ungt par med barnevogn smiler til hende. Blussende af skam rejser hun sig, hiver indkøbsposen på bænken til sig og løber.
Nogen pifter. Hun sætter farten op. Og alligevel, alligevel kan hun ikke lade være med at kaste et hurtigt blik over skulderen. En mand i hvidt rejser sig fra bænken. Han samler de to vintergækker op og kommer hen til hende. "Her er vintergækker. Vintergækker til dig."
søndag den 29. april 2012
Sjove og triste digte
Jeg skriver sjove digte,
jeg skriver osse triste
- de første læser andre folk
- selv læser jeg de sidste.
Abonner på:
Opslag (Atom)
|


























