Logo sommerfugl

torsdag den 12. september 2019

Halfdan Rasmussen: Frøken Efterår


Frøken Efterår

Lille frøken Efterår
med det røde silkehår
tripper ensomt gennem natten
med et svanedun i hatten.

Blade daler stille ned.
Gult er havens blomsterbed.
Blomster lukker deres øjne.
Snart står alle træer nøgne.

Gennem havens stilhed går
lille frøken Efterår.
Hendes gule kjole flammer
som en sol bag skovens stammer.

Faldt en tåre på din kind,
du, som samler frøkorn ind
for at gemme dem til sommer
når din glade søster kommer?

                Halfdan Rasmussen


0 comments:

Logo sommerfugl