Logo sommerfugl

lørdag den 31. juli 2010

Sparer aktiv dødshjælp penge?

Et meget ømt punkt i debatten om aktiv dødshjælp er tanken om at det må kunne give mindre udgifter. Et ret stor del af sundhedsvæsenets udgifter går til behandling af patienter som alligevel er døende. Behandling hvor nytteværdien kan være meget begrænset, eller måske ikke-eksisterende. Hvis disse håbløse tilfælde nu fik fri nogle timer, dage eller længere "før tiden"? Det er jo simpel logik at mindre behandling må give mindre udgifter. Bedre økonomi. Lægerne gør eutanasi til en standard-behandling. Brrr....

Springet til en uhyggelig tanke er meget kort. At økonomiske kalkuler fører til at en del af lægernes job bliver at "rydde op" i de døende patienter. Frigøre deres sengepladser. Presse patienter til at acceptere en dødssprøjte, "vi kan alligevel ikke hjælpe dig". Eller patienter som selv føler sig presset af situationen, og derfor opgiver kampen ved at bede om at blive aflivet.

Dødens kys - Lad os få det overstået!

Sådan et skrækkeligt scenarie tror jeg at det bliver meget svært at finde nogen som ikke tager stor afstand fra. Men det har intet med debatten om aktiv dødshjælp at gøre. Det er på ingen måde en konsekvens af at respektere at enkelte patienter hellere vil have fri fra livets sidste krampetrækninger.

Jeg tror dog at sundhedssystemets udgifter faktisk ville blive mindre med muligheden for aktiv dødshjælp, men ikke på grund af at nogle få patienter tager initiativ til at få deres liv afkortet lidt. Nej, der kan derimod spares penge på dem som bestemt ikke vil have hjælp til at dø. Jeg vil ligefrem mene at dem som selv vælger deres dødsdato kunne koste mere end nu.

Dette lyder jo umiddelbart paradoksalt, men forklaringen skal søges i at muligheden for aktiv dødshjælp vil føre til at mange flere tænker over hvordan de gerne vil dø, når det nu ikke kan undgås. Tænke over det i god tid, før de ligger på det yderste.
  1. Ønsker de at lægerne skal prøve at behandle så meget som muligt, håbe på et af de ret sjældne "medicinske mirakler"? Dette er nu den normale vej, og kan være ganske kostbart.
  2. Vil de satse på at have det så godt som muligt, i eget hjem eller måske på hospice? Godt personale kan gøre en del for at det ikke bliver så slemt endda, og undgå unødigt belastende behandlinger. Bedre behandling og bedre økonomi.
  3. Eller om de bare vil have muligheden for at sige "nok er nok", sige livet ret farvel. Hellere leve lidt for kort, end alt for længe.
Min antagelse er at kun et fåtal ved nærmere eftertanke vil vælge nummer 1. Måske kan livet ved en stor behandlingsindsats blive lidt længere, men livskvaliteten er ikke noget at se frem til. Heller ikke nummer 3 vil være populær, undtagen måske for at have en nødudgang i baghånden, en "forsikring". Det store flertal vil satse på nummer 2, at have det så godt som nu muligt til sidst.

Døden i familiens skød

Dette kræver dog at vænne sig til tanken om at nu er livet ikke ret meget længere. Ikke den sjoveste tanke, og det kan tage et stykke tid at få det tænkt og snakket igennem. Tanken om aktiv dødshjælp hører naturligt hjemme her, men det haster jo heller ikke med at dø. Den tryghed som det giver at have en nødudgang, er dog meget værd. Det giver ro.

Som vi har det nu, er der jo ingen lovlig mulighed for aktiv dødshjælp. Derfor er der mange som sørger for selv at tage sig af det, mens de stadig er sikre på at have kræfterne til et selvmord. De venter ikke til deres grænse for alvor er nået, på grund af risikoen for at blive udleveret til "en skæbne værre end døden". En meget stor del af selvmordene i Danmark sker netop blandt nogen som frygter hvad sygdom eller alderdom kan risikere at blive til.

De ekstra udgifter ved muligheden for aktiv dødshjælp er baseret på at der bliver færre af disse selvmord. Med en lovlig nødudgang er der ikke brug for at forhaste sig. Besparelsen kommer af de mange som får en naturlig død under passende pleje, i stedet for at døden bliver et nederlag for vidtgående forsøg på at behandle med alle midler. Bedre økonomi. Bedre dødsproces. En mere værdig død.

Kat ved solnedgang

Det der er brug for er at det bliver noget naturligt at snakke stille og roligt om døden, og ønskerne for den sidste tid. En snak som fremmes af at have reelle valgmuligheder, altså netop også aktiv dødshjælp.

Den store fordel ved muligheden for aktiv dødshjælp er netop når der ikke bliver brug for nødudgangen. Det er ikke så paradoksalt som det lyder.


torsdag den 29. juli 2010

If Only I Could Find the Perfect Tree

If Only I Could Find the Perfect Tree

If Only I Could Find the Perfect Tree
I carry this noose with me everywhere I go. Weighting down my shoulder with the weight of the whole world. So many expectations from people who only care about themselves.

I carry this noose with me everwhere I go. Waiting for that day I can find the perfect tree for this knot's final resting place.

I carry this noose with me everywhere I go. Wading through the thick underbrush of an endless forest, looking for that perfect tree, where gravity will pull it's full tension and grace me with quick delivery of it's mighty strength.

Even in this vast eternal forest, I can not find this tree. I keep faith that it is here and I will find it.


tirsdag den 27. juli 2010

Every day but one

Is the future a choice or destiny?
Vicky Willocks - Past, Present and Future
Victoria Alice Willocks, 87 years of age.
19th February 2080 decides to
take the future into her own hands.
Vicky Willocks - Past, Present and Future
Today is the first day of the rest of your life.
Well, that's true of every day but one
- the day you die.


mandag den 26. juli 2010

Det er døden som med egne øjne

"Return to me" - Day of the dead butterfly

XIII

Det er døden som med egne øjne
vil se sig selv i mig, som er naiv,
en indfødt, som er bundet til den nøgne
selvindsigt i det der kaldes liv.

Jeg leger derfor gerne skovhvidvinge
og sammensmelter ord og fænomen,
jeg leger perlemåler for at bringe
alverdens leveformer ind i én.

Så jeg kan svare døden, når den kommer:
jeg leger sandrandøje, tør jeg håbe,
at jeg er billedet på evig sommer?

Jeg hører godt, du kalder mig for ingen,
men det er mig, der svøbt i kejserkåbe
ser dig an fra sommerfuglevingen.
Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

søndag den 25. juli 2010

Amor med sommerfuglen - Bertel Thorvaldsen

Bertel Thorvaldsen: Amor med sommerfuglen


Denne kridttegning bliv for omkring 200 år siden tegnet af den kendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Jeg fandt den på Thorvaldsens Museum, med følgende billedtekst:
Denne ret store “maleriske” tegning forestiller kærlighedens gud, Amor, stående i et landskab med en sommerfugl siddende på hans venstre hånd. Tegningen er én blandt flere næsten identiske tegninger, som Thorvaldsen undertiden brugte som gave til dem, der stod ham nær. Én af dem, der fik en sådan tegning, var en ung kvinde – Fanny Caspars – som Thorvaldsen blev betaget af i 1819. Gennem årtusinder er sommerfuglen blevet opfattet som et billede på sjælen og dens udødelighed. Og Amor er blevet afbildet som den, der forfølger – og til tider piner – sjælen i skikkelse af netop en sommerfugl. Selvom tegningen ikke er dateret, må man formode, at Thorvaldsen især udførte denne type tegninger i de unge år i starten af 1800-tallet i Rom, også selvom de blev brugt som gaver i senere år.
Spørgsmålet er så om Amor skal til at rive vingerne af sommerfuglen, eller hvad hensigten er ...


Logo sommerfugl