IV
Som bjergbuskadset dækker med sin duft,
at blomstringen har rod i alt det rådne,
det skyggefulde, filtrede og lodne,
en vild og labyrintisk ufornuft,
kan sommerfuglen med sin flagren dække,
at den er bundet til insektets krop,
man tror det er en blomst der flyver op,
og ikke denne billedstorm på række,
som når en sværmer, spinder, måler, ugle,
der hvirvler farvens tegnfigur forbi,
tilkaster os en gåde som skal skjule,
at alt hvad sjælelivet har at håbe
hinsides alt er sorgens symmetri
som blåfugl, admiral og sørgekåbe.
Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen
Se også:
- Inger Christensen har nået sommerfugledalen
- De stiger op, planetens sommerfugle
- I Brajčinodalens middagshede luft
- Op fra den underjordisk bitre hule
- Som bjergbuskadset dækker med sin duft
- Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
- Som påfugløje flagrer de omkring
- Og foregøgler universets tåbe
- Et liv der ikke dør som ingenting?
- Hvem er det der fortryller dette møde?
- Med strejf af sjælefred og søde løgne
- Og sommersyner af forsvundne døde
- Mit øre svarer med sin døve ringen
- Det er døden som med egne øjne
- Ser dig an fra sommerfuglevingen
0 comments:
Send en kommentar