Logo sommerfugl

onsdag den 31. juli 2013

Sophus Claussen: Se, jeg mødte paa en Gade

Jacek Malczewski: Thanatos (1919)

Se, jeg mødte paa en Gade
Døden . . . aah saa skøn at se,
brune sommerlige Lokker,
en Skønjomfrus Hud, som Sne.
„Lad mig leve“ bad jeg Døden
i mit unge Hjertes Vé!

„Leve blot et stille Foraar
nær din fine Jomfrusné!
Nær ved dine kyske Sider
lad mig kun et Foraar se
med de Kys, som en Veninde
bag et Forhæng godt tør se!“

Klædt i tusind søde Blonder
ligned hun en Blomstereng.
Bag sin Skal af Skønhed var hun
vinterfrossen, død og streng.
Jeg har bedt Umuligheden
rede mig en Brudeseng.

Jeg har bedt Umuligheden
om at smykke sig som Brud.

Jeg har bedt om Vaar hos Døden,
derfor skal jeg slettes ud.

Sophus Claussen
Danske Vers (1912)


tirsdag den 30. juli 2013

En lille pige i flade sko


En lille pige i flade sko

Høje hæle, røde negle, læber ditto do,
er faktorer, som kan få manden til at glo.
Efterhånden er det blevet ham en fiks idé:
Sådan er en kvinde, nej, prøv engang at se
en lille pige i flade sko,
hun har kuløren, og den er go'.
Den smitter ikke af, nej, nej, den sidder fast,
den stammer nemlig ikke fra en pudderkvast.
Og hendes rødme er ikke "rouge",
hun ta'r hver morgen den kolde douche,
hun er naturlig, det kan De tro,
den lille pige i flade sko.


Lille hue, halstørklæde, brun spadseredragt,
hun er alt for tækkelig, det har mange sagt.
Hun kan sagtens "majes ud" med fjer og kæmpehat,
ja - men hvorfor sku' hun det? Ved De ikke, at
en lille pige i flade sko
kan gå fra Nyhavn til Vesterbro
på hele Strøget ubemærket og diskret,
hun går der nemlig ikke for at blive set.
La' kun de andre se "dyre" ud
med store hatte og "kalket hud",
hun går alene i fred og ro,
den lille pige i flade sko.


Verden vil bedrages og især den kloge mand,
kvinden ved det, og hun gør osse hvad hun kan.
Unge mand, hvad er det dog, du går og kigger på,
skal du ha' en kone så prøv om du kan få
en lille pige i flade sko
hun spø'r dig aldrig, hvor I skal bo.
Det er så ligegyldigt, hvor I slår jer ned,
når bare det I bygger på, er kærlighed.
Den stærke sminke den gør dig hed,
men hvis din lykke skal vare ved,
så ta'r du, hvis du er psykolog,
den lille pige i flade sko.

Tekst og musik: Knud Pheiffer (1950)


Sangen er gammel, men det er temaet ikke. Med andre konkrete former for "camouflage", og selvfølgelig en moderne sproglig og musikalsk stil, kunne den gendigtes i nutiden. Der er blot blevet endnu større fokus på det ydre, det som ikke betyder noget når livet skal leves i fællesskab. Tingene er meget nemmere, når dette ikke skal være en konstant tema.


mandag den 29. juli 2013

Rudolph Tegner: Til jord skal du blive

Rudolph Tegner: Gravmæle til min Moders Grav, 1899

Da billedhuggeren Rudolph Tegner i 1899 sørgede over sin mors død, lavede han dette gravmonument over Sigrid Tegner. Det står som bronze-statue på Helsingør Kirkegård, og i marmor på Glyptoteket i København:



søndag den 28. juli 2013

Gravsten med et sidste farvel


John:

Free your body and soul
Unfold your powerful wings
Climb up the highest mountains
Kick your feed up in the air
You may now live forever
Or return to this earth
Unless you feel good where you are!

        Missed by your friends

Denne gravsten fra 1995 står på kirkegården Notre Dame des Neiges i Montreal, Canada. Umiddelbart set er det en nydelig afskedshilsen til John, en sommerfugl og et lille digt i stil med det kendte "Do not stand at my grave and weep". Det tyder dog på at de efterladte til John McCraffery virkelig ikke står og græder ved den grav. Har du set det skjulte budskab?

Historien fortæller at stenhuggeren kom til at se en ekstra gang på stenen, efter han var færdig med bogstaverne og sandblæsning, og...! Bestillingen kom fra mandens ex-kone og elskerinde, med den begrundelse at digtet repræsenterede den døde. En sag mellem de tre. Kvinderne havde fundet hinanden omkring mandens død, og de har sikkert haft noget at snakke om.

Digtet er et akrostikon, hvilket vil sige at et budskab fremgår ved at læse første bogstav fra hver at de syv linier. På den måde omgik de kirkegårdens regler mod anstødelige budskaber, som f.eks. "Fuck You".



torsdag den 25. juli 2013

Middelalderlig behandling og begravelse

Æbelholt Kloster, rekonstruktion

Det gamle Æbelholt Kloster nær Hillerød var i middelalderen (fra 1175 til reformationen) Nordens største augustinerkloster. Munkene var blandt de bedste til behandling af sygdomme og skader, med håndværk, pleje, lægeurter, glasperler og amuletter. Mulighederne var selvfølgelig ikke på niveau med det moderne lægefag, og mange døde undervejs. Skeletterne er i moderne tid blevet udgravet, sammen med andre rester fra klostret, og giver et billede af hvordan vilkårene var dengang.

Mor med ufødt barn, begravet ved Æbelholt Kloster

Denne kvinde var omkring 40 år, med et foster på 8 måneder. Hendes bækken var forsnævret af engelsk syge (rakitis) på grund af vitaminmangel, og med sammenvoksninger. Hun havde også nyresten. Dødsårsagen var måske nyresygdom, eller komplikationer i forbindelse med en for tidlig fødsel. Fostret ligger i sædestilling, hvilket ville give en vanskelig fødsel. Dengang var kejsersnit ikke en mulighed. Og hun døde, sammen med sit ufødte barn.

Men munkene gjorde deres bedste, indenfor deres muligheder. Det kan ikke altid siges når moderne munke og kirker blander sig i behandling af syge og gamle, efter middelalderlige principper.



onsdag den 24. juli 2013

Skal du have et digitalt efterliv?

Spøgelses-maske, der rækker tunge

Jeg fik øje på at en gruppe studerende i medievidenskab ved universiteterne i Aarhus og Odense har lavet et projekt:

Det handler mest om Internet og de sociale medier. Vi er kommet frem til at det, lidt afhængig af alder, nu er nærmest normalt at have en større eller mindre Internet-tilstedeværelse i digital form. Dø skal vi jo alle, sådan rent fysisk, og så bliver det et spørgsmål om hvad der skal ske med den digitale side af selvet.

Skal profiler på Facebook, Google, Twitter, og alle de andre steder bare fjernes efter døden? Eller kan nogle "leve videre" som en slags mindesmærke, med mulighed for at andre kan "komme af med" en hilsen eller nogle tanker. Måske kan det at besøge en "digital gravsten" blive en moderne udgave af det gamle ritual med kirkegården?

Gravsten med sommerfugle og QR kode
Gravsten med QR kode

Men selv på kirkegården banker det digitale på. Med en QR kode på gravstenen kan besøgende hive deres smartphone frem, og komme frem til en eller anden form for hjemmeside. Her kan der jo fortælles om den døde. Hvor privat skal det være? Er der brug for at fortælle en masse? Hvor længe vil et sådan "digitalt mausoleum" eksistere. Vi har jo ikke så mange Internet hjemmesider, som sikkert kan forventes at findes om bare 10 år, for slet ikke at tale om 50 eller 100 år. Foreløbig er det langt fra at være nogen succes.

I den lettere morbide afdeling findes der muligheden for at en slags digital avatar kan være aktiv efter sin ejers død. Det vil sige at komme med nye indlæg og svar. Måske på mærkedage sende en hilsen til de efterlevende. Hvil i fred - men ikke de efterladte!

Jeg ser dog det problem at de fleste af tiltagene fokuserer alt for meget på en fortsat eksistens på sociale medier, som en videreførelse af profilen fra livet. Det ser jeg som en misforståelse, og derfor er det ganske rimeligt at de fleste adspurgte reagerer imod tanken.

Den almenmenneskelige måde at have betydning efter sin død, er gennem at have bidraget til verden, gennem sin indsats i livet. At have gjort en forskel for de nærmeste, og måske også i større skala. Det må være naturligt at de efterladte kan mindes den døde, og huske på deres forhold til det menneske, der ikke er mere.

QR kode for tosommerfugle.blogspot.com
For mit eget vedkommende, mener jeg ikke at nogen profiler eller lignende har relevans efter min død, men der hvor jeg direkte vælger at publicere noget, ændres dettes værdi ikke af at jeg dør. Denne blog er et godt eksempel her. I princippet vil jeg have det godt med at den kan eksistere 100 år efter min død, på samme måde som en forfatters bøger. Jeg bilder mig ikke ind at jeg bliver et kendt navn, eller at mine skriverier kan have mere end en mindre historisk interesse. Jeg synes blot ikke at der er nogen grund til at det skal "kasseres", når den digitale teknologi gør at det nærmest intet koster at gemme.

Det vil dog ikke være noget "digitalt efterliv". Når jeg er væk, er jeg væk, og det har jeg det fint med. Eventuelle efterladte må selv finde ud af hvad og hvordan de vil huske. Jeg har ikke selv noget ønske om en gravsten, hverken på Internet eller i en dødspark. Og heller ikke et ønske om et "digitalt testamente". Ting der skal deles kan blive det før jeg dør.


Logo sommerfugl