skip to main |
skip to sidebar
Do not stand at my grave and weep,
I am not there, I do not sleep.
I am in a thousand winds that blow,
I am the softly falling snow.
I am the gentle showers of rain,
I am the fields of ripening grain.
I am in the morning hush,
I am in the graceful rush
Of beautiful birds in circling flight,
I am the starshine of the night.
I am in the flowers that bloom,
I am in a quiet room.
I am in the birds that sing,
I am in each lovely thing.
Do not stand at my grave and cry,
I am not there. I do not die.
Nyere opslag
Opslag
7 comments:
De her fotos er rigtig flotte. En skøn lille serie. Jeg mindes mit arbejde i mørkekammeret når jeg ser dem...mmmm...:-)
Åh ja, en god fotograf og godt mørkekammerarbejde, før digitaliseringen.
Digtet er rigtig, rigtig smukt...
Jo, netop :-)
En parallel er det billede på at mindes som "Den lille prins" giver piloten, med at være en del af nattens stjerneskin, som derigennem bliver til noget særligt smukt, stjerner der ler......
hvem er forfatteren/oversætteren af digtet?
Forfatteren er den Mary Elisabeth Frye, som jeg linker til Wikipedia-artiklen for under digtet. En nekrolog i The Times fortæller om at hun i 1932 skrev det på en papirspose, da en ung jødisk pige var knust over at hun (på grund af de tyske jødeforfølgelser) ikke fik chancen for at græde ved sin mors grav.
Fordi det aldrig blev udgivet formelt (men spredte sig fra person til person), og Mary tilsyneladende selv skrev videre på digtet, findes der flere udgaver. Den udgave som jeg gengiver her er (i følge Wikipedia-artiklen om det) en "bekræftet" version. Nekrologen gengiver en "definitiv moderne" version:
Do not stand at my grave and weep,
I am not there; I do not sleep.
I am a thousand winds that blow,
I am the diamond glints on snow,
I am the sun on ripened grain,
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning’s hush
I am the swift uplifting rush
Of quiet birds in circling flight.
I am the soft starlight at night.
Do not stand at my grave and cry,
I am not there; I did not die.
Jeg kender ikke til nogen "officiel" dansk oversættelse; rim, sproglige rytmer og ordbilleder gør at samme kunstneriske kvalitet på dansk ville kræve en gendigtning fra bunden, med inspiration i original(erne).
Et af de bedre forsøg (med fungerende rim) som jeg dog har set er følgende:
Stå ikke ved min grav og sørg over mig
jeg er der ikke, jeg sover ej.
Jeg er forårets milde og lune luft.
Jeg er sommerens sødeste blomsterduft.
Jeg er blade, der falder i efterårsskoven
Jeg er snefnug, der daler så tyst fra oven.
Jeg er solen, der varmer din kølige kind.
Jeg er skyen, der blæses bort af en vind.
Jeg er skyggen der falder på modne bær.
Jeg er nattens strålende stjerneskær.
Du kan høre min stemme i havets brus,
min tindrende latter i vindens sus.
Se mine øjne i bølgernes vand
og læse mit navn i det hvide sand.
Inden du vågner i morgenstunden
vil jeg kysse dig blidt og sødt på munden
så du smiler og mærker, jeg er dig nær
at jeg aldrig forsvinder, men bliver her.
Stå ikke ved min grav og græd for mig,
jeg er der ikke, jeg døde ej!
(Fundet på en blog for Familien Høy Olrik, gendigtet af en som kalder sig for "Marie-Louise")
Steen V. Skånstrøm har også begået en fordansket udgave af digtet, som er bragt på bagsiden af Kristeligt Dagblad. Han skrev til mig, og efter aftale gengiver jeg det her, i en mere læsevenlig formattering. Jeg takker for bidraget.
"Her min gendigtning til Stå ikke ved min grav og græd."
Stå ikke ved min grav og græd.
Jeg er der ikke, kig ikke ned.
Jeg er de vinde, som ingen kan se.
Jeg er diamantens glimt i sne.
Jeg er solen på marker og hegn.
Jeg er den blide efterårsregn.
Når du vågner op ved morgengry,
er jeg den glade flok bag sky
af stille fugle over tage og tinder.
Jeg er de stjerner der funkler og skinner.
Stå ikke ved graven i sorg og nød.
Jeg er der ikke. Jeg er ikke død.
Mary Elizabeth Frye, 1932
Send en kommentar