Ejnar Nielsen: Kirstens sidste Rejse (1901)
Viser opslag med etiketten Ejnar Nielsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ejnar Nielsen. Vis alle opslag
fredag den 20. januar 2023
Ejnar Nielsen: Helvede
Ejnar Nielsen: Den gamle mands barn
Ejnar Nielsen: Gammel kvinde i sorg
Ejnar Nielsen: Den syge pigefredag den 14. september 2018
tirsdag den 29. september 2015
lørdag den 5. september 2015
Ejnar Nielsen: Den gamle mands barn
Ejnar Nielsen: Den gamle mands barn (1900)
Men hvis du skulde have levet her, saa skulde
du have kommet til mig og levet hos mig
du have kommet til mig og levet hos mig
søndag den 31. maj 2015
lørdag den 21. marts 2015
Ejnar Nielsen: Døden og krøblingen
Ejnar Nielsen: Døden og krøblingen (1898-99)
Krøblingen står og ser på den døde, der ligger klar til begravelse i sine ligklæder. Han ville måske ønske at det var ham selv der lå der, og at den rørige havde kunnet få lov til at leve videre i stedet. Dengang måtte "krøblingen", den handicappede, leve på "nådsensbrød". Håbe på at familien kunne og ville tage sig af den vanføre mand. Det har ofte været uden noget så vigtigt som menneskelig respekt og agtelse. Så måtte det være ekstra sørgeligt at døden ramte en af de andre i familien.
lørdag den 9. marts 2013
Ejnar Nielsen: Den syge pige
Den syge pige af Ejnar Nielsen (1896)
Statens Museum for Kunst, KMS1778
Den unge maler Ejner Nielsen var i 1896 lige blevet færdig på Zartmanns malerskole, og markerede sig som en af hovedskikkelserne for symbolismen i dansk kunst. Kunstneren malede en række dystre billede af mennesker på grænsen mellem liv og død, mens han i en længere periode slog sig ned blandt den fattige landbefolkning i den lille by Gjern nær Silkeborg.
Dette stærke og tavse portræt af den 20-årige pige Ane Dorthea Kristensen forskønner intet. Det triste oliemaleri er domineret af støvede jordfarver, hvor den melankolske stemning især handler om hendes sygdom og snarlige død, mens hun ligger stærkt udtæret af tuberkulose. Det var dengang en uhelbredelig sygdom, og hun døde året efter. Det var livets vilkår, som nøgternt blev afbildet i en barskt realistisk stil.
Hun ligger i et bart værelse, lige op ad kakkelovnen for at give hendes afpillede krop en smule varme. På kanten af jernsengen ligger den tynde knoglede hånd uden livskraft. Hun kan intet, blot vente på den nådige død. Den tomme væg kan på en måde siges at være et billede på hendes liv. Hun skulle have været en livskraftig ung kvinde på vej ud i livet, i stedet for en skygge på vej ud af livet. Elendighed med værdighed.
Men væggen er kun næsten tom. Over pigen skimter jeg nogle utydelige linier, som kunne ligne en begyndende skitse til en tegning. Jeg kom i tvivl om det måske blot er udtryk for at at billedet kan være skadet eller ældet, men synes mest at det ligner noget som må være malet med hensigt. Fragmenteret og næsten udvisket, ligesom hendes liv. Ingen visioner om at lidelsen ville blive "belønnet" efter døden.
På dette udsnit har jeg manipuleret farverne for at fremhæve stregerne, som jeg ikke umiddelbart kan se noget motiv i:
Billedet kan også siges at have en stærk sammenhænge med det kendte maleri "Og i hans Øjne saa jeg Døden" fra 1897, der også afbilder fattigdom, tuberkulose og vejen mod den snarlige død.
onsdag den 14. september 2011
Ejnar Nielsen: Og i hans Øjne saa jeg Døden
Og i hans øjne så jeg døden - Ejnar Nielsen, 1897
Statens Museum for Kunst, KMS1832
Statens Museum for Kunst, KMS1832
Tristheden stråler ud af dette dystre billede, malet i 1897 af den unge symbolistiske maler Ejnar Nielsen mens han boede i den lille fattige by Gjern ved Silkeborg. Maleriets patos og mørke farver strækker sig også til titlen "Og i hans øjne så jeg døden". Ejnar Nielsens skildringer af mennesker på grænsen mellem liv og død gav ham tilnavnet dødsmaleren. Men som dette citat viser, handler billederne i stedet om livets cyklus:
Jeg forstaar ikke, at Mennesker ikke kan se paa Døden med den majestætiske Skønhed som paa livet. [...] Døden er en naturlig Del af Livscirklen.Døden er jo et uafvendeligt livsvilkår, og derfor bliver det livsbekræftende at imødese døden med åbne øjne. Husk at leve mens du kan. Hvis du kan.
Den unge mand lider af den alvorlige lungesygdom tuberkulose. Dengang var det en udbredt sygdom, som mere malerisk også blev kaldt for tæring. Mens lungerne blev ødelagt, tæredes den syge langsomt og sikkert væk, som en bleg og afkræftet skygge af sig selv. Det tuberkuløse ansigt har døden prentet i sig. Han ved at han er på vej mod døden, og det kan ingen gøre noget ved. Afmagten lader de stærke hænder ligge tungt i skødet. Skyggen på hans lunger hviler over hans liv, og på væggen bagved. Hans fremtid er at lågkisten ved hans side bliver udskiftet med en ligkiste.
Billedes symboler lægger om til en meget ligefrem fortolkning, men en lidt dybere analyse gør kunstværket til en fejring af livet. Kontrasten fremhæver det billedet skulle have været, hvis den triste unge mand i stedet havde været livskraftig og handlekraftig. Den monumentale tristhed gælder ikke døden, men det mistede liv. Det liv han allerede har mistet, fordi han ikke kan leve.
Se også:
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
|
Opslag
