Den danske "landsbymaler" Hans Andersen Brendekilde tog, ligesom sin kunstakademi-kammerat L.A. Ring, navn efter den landsby han kom fra. Begge malede symbolladede billeder fra det fattige landsbymiljø, uden at romantisere det som hyggelige gadekær og bonderoser. Et af hans mest kendte malerier, der vandt flere store priser, er det symbolistiske "Udslidt" fra 1889:
H.A. Brendekilde - Udslidt
(Fyns Kunstmuseum - Odense)
(Fyns Kunstmuseum - Odense)
Billedets heftige symbolik lægger op til en helt umiddelbar dramatisk fortolkning. En fattig husmand knoklede for at få et liv ud af sin udpinte stenede jord, et benhårdt og opslidende arbejde. Mens han gik i marken for at samle de værste sten faldt han død om. Udslidt, ganske bogstaveligt. Han "stillede" ikke træskoene, men faldt ud af dem. Hans kone har måske set at han manglede, og fandt hans lig.
Nu kan hun kun skrige. Ikke blot over den umiddelbare smerte og sorg ved hendes mands død, men også - når hun kikker op, ud i fremtiden - over hvad der nu skal blive af hende. Billedet viser hende som helt alene, på den flade mark ved deres lille husmandssted. Tomhed. Ingen kan høre hendes skrig. Intet menneske, ingen gud. Og det ved hun godt. Hun har udsigt til at ende på fattiggården, hårdt slavelignende arbejde under kummerlige vilkår. Uden trods alt at have noget at kæmpe for.
Denne "socialrealistiske" analyse afspejler Brendekildes sociale indignation som baggrund for at afbilde hvordan livet på landet også kunne være. "Idyl" var et projekt for de mere velstillede.
En anden tolkning går på den måde døden vises på. Det er jo et uafvendeligt livsvilkår at vi alle skal dø, spørgsmålet er "bare" hvordan optakten og dødsprocessen bliver. Indenfor rammerne af husmandens hårde liv vil jeg faktisk mene at han fik en "god" død, eller rettere - at det kræver naivitet at gå ud fra at en anden måde at dø på ville blive bedre end at det skete pludseligt, midt i dagens dont.
Hans livsbane indebar at hårdt arbejde var en nødvendighed. Hvis han var blevet syg, sengeliggende og ude af stand til at arbejde i nogle uger (eller måneder) før en langtrukken dødsproces var blevet afsluttet, havde det givet meget større lidelse. Både for ham selv og konen. Det havde været ulideligt for ham at være nødt til at "ligge konen til last", når familiens livsgrundlag derved brasede sammen. Konen ville være helt fastlåst i en uholdbar situation. Der ville ikke være råd til andet end at gå helt i hundene.
Døden var nok den venligste afslutning for en gammel mand, der ikke kunne mere. Og for hans kone - hendes katastrofe var ellers blevet endnu større. Hvis hun er heldig, kan hun nu finde sammen med en enkemand, så det hårde liv kan fortsætte i almuens livsvilkår - uden pension som en mulighed.
Nyere opslag
Opslag
21 comments:
Dav
Jeg syntes du har en rigtig fed blog, og du laver nogle rigtig gode analyser på diverse billeder.
Jeg skal snart til eksamen, og har valgt og analyser "Døden ved roret" af Edvard Munch. Jeg har tænkt mig og perspektivere til dette billede, Udslidt.
Jeg tænkte om du ville kunne hjælpe mig med dette? Har du evt nogle gode punkter jo kunne sammenligne dem på?
Jeg håber du vil hjælpe mig.
Mvh Mathias
Du er meget velkommen til at svare mig på min mail kebabkage@me.com
Lektiehjælp er ikke lige mit gebet :-)
Når jeg tager fat i kunstværker her på bloggen, er det meget ofte ud fra et perspektiv om døden som en naturlig del af et livsløb. Som Johannes Møllehave og Benny Andersen i forening og Svantevise-stil har udtrykt det "Døden er ikke det værste man har" (fra digtet "Døden er ikke hvad den har været").
Du har vel set at jeg også har skrevet om:
> Edvard Munch: Døden ved roret
Det maleri er mere eksplicit omkring at livet nødvendigvis er vejen mod døden, som afslutningen på eksistensen. Døden som sådan er der ikke noget galt med, det vigtige er hvad vi gør, og hvordan vi har det, mens vi lever.
Den gamle mand dér ser ud til at hygge sig i livet, med det uafvendelige livsvilkår som døden nu er. Husmanden i Udslidt har haft et hårdt liv, uden så megen plads til at gøre noget for at have det godt, men det har da sikkert også haft sine lyse sider. Heller ikke der var døden, som sådan, noget der skulle bekæmpes og undgås som noget fjendtligt og uønsket. Sådan er livet. Heldigvis ikke uendeligt.
Mine skriverier om kunst, især i relation til døden, ligger helt bevidst i det offentlige rum. Selvfølgelig er jeg klar over at mange skoleelever finder frem til dem via Google (eller andre søgemaskiner), og jeg vil da gætte på at mange har fundet inspiration til deres egen analyse. Måske også ved at søge perspektiveringer via afslutnings-linien med "temaer".
Forhåbentlig er der ikke så mange der bare skriver af, men i kraft af at det er nemt tilgængeligt, vil det være let for en lærer/censor at opdage om der er "påfaldende ligheder". Det kunne jo trække kraftigt ned i karaktergivningen, og af og til ser jeg da søgninger på tekstfragmenter, der kunne ligne sådanne "lærersøgninger"....
Mit indtryk er at den undervisningsmæssige behandling af billedanalyse ofte har fokus på struktur, både i billederne, og i måden at opgaven bør løses og fremlægges på. Men det ligger udenfor hvad jeg vælger at beskæftige mig med, så der har jeg ingen forlag :-)
Hej.
Jeg skal til eksamen i dette billede imorgen.
og jeg ville egentlig bare spørge om, hvad den bedste perspektivering ville være.
Jeg har selv valgt: Barnemordet og På kirke gården i fløng.
Men har lidt svært ved at Perspektivere til, På kirkegården i fløng.
Er der et specielt billede du synes der er rigtig godt at perspektivere til.
Og har du nogle ideer til mine perspektiveringer? :-)
Vores forhold til døden ser jeg som et forbindende perspektiv i de 3 billeder, hvilket inviterer til overvejelser om synet har ændret sig i nutiden, og om datiden måske havde et mere naturligt og afslappet forhold til at vi jo alle skal dø. Og jeg ser ikke perspektiveringer som et spørgsmål om det "bedste" billede, men mere om at kunne argumentere for at se sammenhænge og kontraster.
Vil skribenten være barmhjertig og rette: at "lægge konen til last", til: at "ligge konen til last", thi sådan hedder talemåden.
Bruger man "lægge", kræver det et objekt: at "lægge nogen noget til last", og det betyder noget ganske andet.
Tak for korrekturlæsningen. Fejlen er rettet nu.
Jeg kender godt forskel på ligge/lægge, så jeg har ikke bedre undskyldninger end sjusk, og lidt for hastigt gennemsyn.
Hvilke symboliker er der i billedet Udslidt 1889?
Kan jeg godt perspektivere til kunstbilledet Barnemordet?
Er der nogle elementer i billedet og hvilke?
Hvad kan man bruge som oplæsningsstykke til billedet Udslidt.
Lektiehjælp er vist hvad du søger, men jeg vil opfordre til selv at arbejde med indholdet. Hvis du læser hvad jeg allerede har skrevet, er der en chance for at du kan finde lidt inspiration.
Hej.
jeg kan simpelthen ikke finde billedets tema og budskab, vil du hjælpe mig?
Helt generelt handler socialrealistiske billeder fra det moderne gennembrud om vise fra virkelighededen, og "er det her godt nok"?
Hej - jeg skal op i billedet Udslidt til eksamen her snart. Har læst dit indslag, og dine svar på en blog, hvor du virkelig er skarp og finder ting frem som man slet ikke tænker på. Jeg har undret mig over en del ting, som jeg virkelig håber du kan hjælpe med.
1. Jeg har valgt at perspektivere til Pelle Erobreren, men min lære har sagt hun er usikker på den perspektivering. Jeg kan ikke skifte perspektiveringen, så holder fast i den. Har du nogle perspektivering ideer i forhold til Udslidt og Pelle Erobreren du kan hjælpe mig med?
2. Jeg har virkelig gennemarbejdet min analyse. Men mener stadig at jeg kan finde flere små ting i billedet, som jeg ikke har tænkt over - måske har du? Håber du kan hjælpe med dette.
3. Jeg trak Det Moderne Gennembrud, og valgte derefter Udslidt. Men som jeg har læst mig frem til er Det Moderne Gennembrud en litterær periodebetegnelse. Derfor tænker jeg måske at Udslidt ikke høre med her? Men alligvel tænker jeg at det gør det, fordi Det Moderne Gennembrud tog meget stilling til problemer i samfundet osv. hvilket Udslidt meget handler om. Derfor går mit spørgsmål på om Udslidt hører under Det Moderne Gennembrud? Og din mening omkring det.
Ovenstående kommentar er fra en mail som jeg modtog. Når jeg ofte vælger at svare på opfølgende spørgsmål, gør jeg det offentligt. Det vil sige at alle kan læse det, og gøre hvad de måtte ønske. En effekt er selvfølgelig at afskrift bliver nemmere at afsløre...
1. Da jeg ikke har læst Pelle Erobreren, har jeg ikke den store indsigt her. Ud fra min løse ide om hvad Martin Andersen Nexø skrev om her, har jeg forståelse for at din lærer "er usikker på den perspektivering". Set fra min vinkel vil det sige at du skal have rigtig gode argumenter for at få et godt resultat ud af at holde fast, og dem har jeg ikke.
2. Hvis du har konkrete spørgsmål om bestemte "små ting", kan det da tænkes at jeg har en reaktion.
3. Som jeg ser det er Det Moderne Gennembrud reelt en historisk periode, med store ændringer i samfund, teknologi og tænkning. Den viste sig da bestemt i meget høj grad i litteraturen, gennem et skift i hvilke temaer der behandledes, og hvilket syn der formidledes. Socialrealisme var en vigtig del af hvordan både forfattere og malere udtrykte sig her. Så jeg vil ikke se det som en afgørende skelnen om en kunstner udtrykte sig via ord eller billeder. Georg Brandes var en vigtig person omkring disse strømninger, og hans tanker rakte langt ud over litteraturen. Malere fulgte selvfølgelig med i samfundets debat samt udviklingen i tænkning og menneskesyn, og det blev synligt i mange værker fra perioden.
Udslidt er netop et billede som fortæller en historie, dog på en måde så tilskueren er med til at lave sin udgave af historien. Ud fra den lidt bredere måde at set det moderne gennembrud på, mener jeg altså at Udslidt helt klart "er med".
Kan du ik fortælle lidt om symbolikken i billedet? Helst en del ned i detaljer. Håber du kan hjælpe! Har nemlig selv problemer med det
Mine skriverier indeholder allerede noget om symbolik i maleriet. Jeg vil da ikke udelukke at der kan være mere, og jeg er da mestendels åben for uddybende spørgsmål, men så brede spørgsmål lyder mere som "lav en løsning for mig". Og det er ikke min hensigt.
Du skal jo selv løse opgaven. Muligvis kan min udlægning udgøre inspiration til selv at se dybere på billedet, på vej til at du finder din løsning. Det selvstændige arbejde med en opgave er vigtigere end det at kunne aflevere en løsning.
Kender du størrelsen på maleriet Udslidt?
Wikipedia og andre kilder nævner dimensioner på 207 x 270 cm, olie på lærred, så det er ikke lige noget som egner sig til en almindelig stue.
Hvis du ikke har lagt mærke til det, vil jeg gerne fortælle dig, at på billedet skær der en linje fra de to stenbunker, som skelner mellem uroligheden i billedet, og det rolige i billedet.
Tak for at dele din fortolkning, men for mit vedkommende ser jeg nu stadig ikke en sådan dynamik omkring stenbunken til venstre, og den i forgrunden. Men selvfølgelig, forskellige betragtere kan have forskellige oplevelser, uden at det derfor handler om rigtigt eller forkert.
Nogle der ved, hvem modtageren/modtagerne er af billedet og hvorfor?
Det publikum som kunne antages at komme til at se sådan et stort maleri her måtte være blandt de relativt velstillede, med overskud til at gå til udstillinger og på museum. I kontrast til tidligere guldaldermalerier fik de en oplevelse som i stedet for at være et kønt nationalromantisk maleri, som de ofte kunne identificere sig med, viste hvordan livet også kunne være for de mindst velstillede sociale lag.
Billedet viser jo en ældre mand som knoklede med hårdt arbejde til han faldt om midt i arbejdet. Det er jo velkendt at ældre mennesker på et tidspunkt når til at de har færre kræfter, så det hårde landarbejde ikke levner plads til en rolig livsaften. Blandt mere velstillede bønder var det typisk sådan at de ældre fik mulighed for at bo i et aftægtshus, hvor de langt hen kunne klare sig selv, men i fornødent omfang med støtte fra familien. Og uden at skulle yde hårdt knokkelarbejde.
Jeg forestiller mig at en "bagtanke" med sådan et krast socialrealistisk kunstværk her har været at minde de velbjergede borgere om at de jo ikke ville behandle deres egne forældre på den måde, og tilsvarende burde samfundet gøre noget for at sikre andres ældre familiemedlemmer en værdig alderdom. Og der blev da efterhånden også lavet ting som aldersrente (nu folkepension), og ved behov støtte til at kunne klare dagen og vejen.
Så billedet kan måske ses som et debatindlæg omkring hvordan samfundet skulle ændre måder at gøre tingene på, især når gamle mønstre var under opbrud. Hvis den gamle mands familie var flyttet til byen, kunne de ikke længere følge tidligere tiders mønstre med at det var naturligt at støtte de ældre familiemedlemmer i deres otium. Industrialiseringen medførte behov for en anden måde at kunne støtte affældige ældre.
Der er da ingen symbolik i dette billede. Et "symbol" er en genstand som er både selve genstanden og samtidig et billede på noget andet. Et kors kan være f.eks. 1)et kors og 2)et billede på døden. Et hjerte kan være 1)et hjerte og 2)et symnbol/billede på døden.
Det er derfor udtryk for en misforståelse at kalde Brendekildes billede for "symbolistisk".
Send en kommentar