Logo sommerfugl

torsdag den 12. maj 2011

H.A. Brendekilde - Udslidt - til døde

Den danske "landsbymaler" Hans Andersen Brendekilde tog, ligesom sin kunstakademi-kammerat L.A. Ring, navn efter den landsby han kom fra. Begge malede symbolladede billeder fra det fattige landsbymiljø, uden at romantisere det som hyggelige gadekær og bonderoser. Et af hans mest kendte malerier, der vandt flere store priser, er det symbolistiske "Udslidt" fra 1889:

Maleri 'Udslidt' af H.A.Brendekilde
H.A. Brendekilde - Udslidt
(Fyns Kunstmuseum - Odense)

Billedets heftige symbolik lægger op til en helt umiddelbar dramatisk fortolkning. En fattig husmand knoklede for at få et liv ud af sin udpinte stenede jord, et benhårdt og opslidende arbejde. Mens han gik i marken for at samle de værste sten faldt han død om. Udslidt, ganske bogstaveligt. Han "stillede" ikke træskoene, men faldt ud af dem. Hans kone har måske set at han manglede, og fandt hans lig.

Nu kan hun kun skrige. Ikke blot over den umiddelbare smerte og sorg ved hendes mands død, men også - når hun kikker op, ud i fremtiden - over hvad der nu skal blive af hende. Billedet viser hende som helt alene, på den flade mark ved deres lille husmandssted. Tomhed. Ingen kan høre hendes skrig. Intet menneske, ingen gud. Og det ved hun godt. Hun har udsigt til at ende på fattiggården, hårdt slavelignende arbejde under kummerlige vilkår. Uden trods alt at have noget at kæmpe for.

Denne "socialrealistiske" analyse afspejler Brendekildes sociale indignation som baggrund for at afbilde hvordan livet på landet også kunne være. "Idyl" var et projekt for de mere velstillede.

Udsnit af maleri 'Udslidt' af H.A.Brendekilde

En anden tolkning går på den måde døden vises på. Det er jo et uafvendeligt livsvilkår at vi alle skal dø, spørgsmålet er "bare" hvordan optakten og dødsprocessen bliver. Indenfor rammerne af husmandens hårde liv vil jeg faktisk mene at han fik en "god" død, eller rettere - at det kræver naivitet at gå ud fra at en anden måde at dø på ville blive bedre end at det skete pludseligt, midt i dagens dont.

Hans livsbane indebar at hårdt arbejde var en nødvendighed. Hvis han var blevet syg, sengeliggende og ude af stand til at arbejde i nogle uger (eller måneder) før en langtrukken dødsproces var blevet afsluttet, havde det givet meget større lidelse. Både for ham selv og konen. Det havde været ulideligt for ham at være nødt til at "lægge konen til last", når familiens livsgrundlag derved brasede sammen. Konen ville være helt fastlåst i en uholdbar situation. Der ville ikke være råd til andet end at gå helt i hundene.

Døden var nok den venligste afslutning for en gammel mand, der ikke kunne mere. Og for hans kone - hendes katastrofe var ellers blevet endnu større. Hvis hun er heldig, kan hun nu finde sammen med en enkemand, så det hårde liv kan fortsætte i almuens livsvilkår - uden pension som en mulighed.


4 comments:

Mathias R sagde ...

Dav
Jeg syntes du har en rigtig fed blog, og du laver nogle rigtig gode analyser på diverse billeder.
Jeg skal snart til eksamen, og har valgt og analyser "Døden ved roret" af Edvard Munch. Jeg har tænkt mig og perspektivere til dette billede, Udslidt.
Jeg tænkte om du ville kunne hjælpe mig med dette? Har du evt nogle gode punkter jo kunne sammenligne dem på?

Jeg håber du vil hjælpe mig.
Mvh Mathias

Du er meget velkommen til at svare mig på min mail kebabkage@me.com

tosommerfugle sagde ...

Lektiehjælp er ikke lige mit gebet :-)

Når jeg tager fat i kunstværker her på bloggen, er det meget ofte ud fra et perspektiv om døden som en naturlig del af et livsløb. Som Johannes Møllehave og Benny Andersen i forening og Svantevise-stil har udtrykt det "Døden er ikke det værste man har" (fra digtet "Døden er ikke hvad den har været").

Du har vel set at jeg også har skrevet om:
> Edvard Munch: Døden ved roret

Det maleri er mere eksplicit omkring at livet nødvendigvis er vejen mod døden, som afslutningen på eksistensen. Døden som sådan er der ikke noget galt med, det vigtige er hvad vi gør, og hvordan vi har det, mens vi lever.

Den gamle mand dér ser ud til at hygge sig i livet, med det uafvendelige livsvilkår som døden nu er. Husmanden i Udslidt har haft et hårdt liv, uden så megen plads til at gøre noget for at have det godt, men det har da sikkert også haft sine lyse sider. Heller ikke der var døden, som sådan, noget der skulle bekæmpes og undgås som noget fjendtligt og uønsket. Sådan er livet. Heldigvis ikke uendeligt.

Mine skriverier om kunst, især i relation til døden, ligger helt bevidst i det offentlige rum. Selvfølgelig er jeg klar over at mange skoleelever finder frem til dem via Google (eller andre søgemaskiner), og jeg vil da gætte på at mange har fundet inspiration til deres egen analyse. Måske også ved at søge perspektiveringer via afslutnings-linien med "temaer".

Forhåbentlig er der ikke så mange der bare skriver af, men i kraft af at det er nemt tilgængeligt, vil det være let for en lærer/censor at opdage om der er "påfaldende ligheder". Det kunne jo trække kraftigt ned i karaktergivningen, og af og til ser jeg da søgninger på tekstfragmenter, der kunne ligne sådanne "lærersøgninger"....

Mit indtryk er at den undervisningsmæssige behandling af billedanalyse ofte har fokus på struktur, både i billederne, og i måden at opgaven bør løses og fremlægges på. Men det ligger udenfor hvad jeg vælger at beskæftige mig med, så der har jeg ingen forlag :-)

Anonym sagde ...

Hej.
Jeg skal til eksamen i dette billede imorgen.

og jeg ville egentlig bare spørge om, hvad den bedste perspektivering ville være.

Jeg har selv valgt: Barnemordet og På kirke gården i fløng.
Men har lidt svært ved at Perspektivere til, På kirkegården i fløng.

Er der et specielt billede du synes der er rigtig godt at perspektivere til.
Og har du nogle ideer til mine perspektiveringer? :-)

tosommerfugle sagde ...

Vores forhold til døden ser jeg som et forbindende perspektiv i de 3 billeder, hvilket inviterer til overvejelser om synet har ændret sig i nutiden, og om datiden måske havde et mere naturligt og afslappet forhold til at vi jo alle skal dø. Og jeg ser ikke perspektiveringer som et spørgsmål om det "bedste" billede, men mere om at kunne argumentere for at se sammenhænge og kontraster.

Logo sommerfugl